Da Nicholas Karn fra University of Southampton gennemtrevlede Londons byarkiver faldt han over en afskrift af et brev, der var blevet sendt fra Vilhelm Erobreren til sine undersåtter i London enten i 1067 eller 1068.
”Kong Vilhelm sender venskabelige hilsener til Biskop Vilhelm og sheriffen Svegn”, indledes brevet, der giver Londons borgere ret til at købe det land, de bor på, tilbage fra den nye konge.
Oversættelse fra oldengelsk driller historikerne
Brevet, der er bevaret i to latinske oversættelser fra oldengelsk, har været kendt i flere år.
Men ”den håndfuld historikere der havde set det brevet før, havde haft problemer med ordet ”hida” og troet, at det var en oversættelse af det oldengelske ord ”hide” – en måleenhed for landbrugsjord”, forklarer Karn.
Men da han fandt brevet, indså han, at der i stedet var tale om ordet ”hitha” – dvs. jordområder langs en kyst eller flodbred. Brevet henviser derfor specifikt til London by.
Det ændrer brevets politiske betydning. Nu viser det sig nemlig, at Vilhelm kort efter sin invasion af England besluttede sig for at give Londons beboere retten til at købe det land, de boede på, tilbage – præcis som resten af Englands byer.
Hidtil har historikerne troet, at Londons beboere fik særbehandling og slap for at købe deres egen jord tilbage fra normannerne.
Men den nye kilde viser altså, at ingen fik særbehandling under den nye konge, hvis efterkommere stadig sidder på Englands trone, næsten et årtusinde senere.