Ridderspire blev Englands mægtigste mand
Ingen ridder kan måle sig med William Marshal. Han vandt 500 ridderturneringer, reddede en dronning og slog selveste Richard Løvehjerte.
William Marshal deltog i et utal af ridderturneringer, hvor riddere enten i grupper eller mand mod mand kæmpede for æren og berømmelsen.
William Marshal var blot fem år gammel, da han første gang stod ansigt til ansigt med døden. Året var 1152, og borgerkrigen rasede i England.
Lille William var taget som gidsel af kongen af England, Stefan af Blois, der ønskede garanti for, at Williams far, John Fitzgilbert, ville overgive sin borg. Det lovede faren, men i sidste øjeblik skiftede han mening og nægtede at åbne portene.
I raseri truede kongen med at dræbe den lille purk og lod William føre hen til en hastigt sammenflikket galge. Men Fitzgilbert var ligeglad:
“Gør, som du vil. Jeg har stadig hammer og ambolt til at smede flere og bedre sønner”, råbte han hånligt. Heldigvis for William kunne Stefan af Blois ikke få sig selv til at dræbe ham.
I stedet blev drengen leveret tilbage til den far, der øjensynligt ikke satte ret meget pris på sin søn. Fitzgilbert kunne ikke vide, at netop denne søn skulle blive middelalderens mest beundrede ridder.
Begyndte på bunden
William var den yngste af i alt fire sønner og kunne ikke gøre sig forhåbninger om at arve hverken titel eller formue efter sin far. Da han blev 13, sendte faren ham til Normandiet for at bo hos hans onkel, William af Tancarville.
I syv år tjente William som væbner for onklen, som lærte ham alt, en ridder skulle kunne. Snart mestrede den unge hedspore samtlige våben bedre end alle andre væbnere. Og i en alder af 20 år blev William slået til ridder.
Den nyslåede ridder var imidlertid så fattig, at han end ikke havde råd til en hest. I stedet købte han et æsel og drog ud i Europa for at deltage i turneringer. Her kunne riddere tjene penge på at sælge overvundne modstanderes udstyr.
Reddede dronningen
Allerede i sin første turnering vandt William en hest. Men da han skulle modtage prisen, var han pludselig forsvundet. Til sidst fandt nogle riddere ham hos den lokale smed, hvor han lå med hovedet på en ambolt. Hans hjelm var under kampen blevet slået så skæv, at den var umulig at få af.
Oplevelsen skræmte ikke William, som straks efter kastede sig ud i nye turneringer. Og snart vandt han ry for at være en af Europas bedste turneringsriddere.
Vendepunktet i Williams liv kom i 1168, da han sammen med en af sine andre onkler eskorterede Englands dronning, Eleanor af Aquitanien, gennem Frankrig.
Selskabet faldt i baghold, og Williams onkel blev dræbt. Efter at have sikret sig, at dronningen var bragt i sikkerhed, red William tilbage og dræbte ene mand seks fjendtlige riddere, før han blev såret og taget til fange.
Dronningen havde dog ikke glemt den tapre ridder og beordrede personligt sine mænd til at betale løsesum for hans frigivelse. Da William nåede tilbage til England, udnævnte kong Henrik 2. hustruens redningsmand til sin ældste søns beskytter og læremester. I 13 år var William den unge prins' mest trofaste følgesvend, indtil kongesønnen døde af dysenteri.
Slog Richard Løvehjerte
Efter prinsens død gik William igen i Henrik 2.s tjeneste. Kongen lå da i åben konflikt med sin anden søn, Richard Løvehjerte, der holdt til i Frankrig.
Da Løvehjerte i 1187 fik nys om, at faren var i nærheden af den franske by Chinon, red han og en lille gruppe mænd i al hast ud for at tage kongen til fange. I skyndingen glemte Løvehjerte sine våben, og pludselig stod han over for Henriks tro ridder og beskytter, William Marshal.
Da William gjorde front mod Løvehjerte, indså prinsen, at han ingen våben havde, og råbte: “Ved Gud, dræb mig ej, Marshal! Jeg er ubevæbnet”.
William nøjedes derfor med at fælde Løvehjerte ved at gennembore hans hest med sin lanse. Kongen var reddet.
Efter sin død i 1219 blev William Marshal begravet i Temple Church i London, hvor hans grav stadig kan ses.
Blev rigets mægtigste
Da kong Henrik døde få år senere, blev Løvehjerte Englands konge. Da han mødte William, bebrejdede han ridderen, at han havde forsøgt at dræbe ham.
“Hvis jeg havde ønsket det, ville jeg have gennemboret din krop, som jeg gjorde det med din hest”, svarede William hårdt.
Løvehjerte var imponeret over hans mod og indlemmede straks William i sit følge. Under Løvehjertes styre blev William en mægtig mand. I 1194 blev han bl.a. udnævnt til marsk med ansvar for rigets militær.
Efter Løvehjertes død i 1199 tjente han yderligere to engelske konger, før han omsider selv døde i 1219 i en alder af 72 år.
På sit dødsleje gav han befaling til, at alt hans jordiske gods skulle gives til Englands fattige. Derefter sagde han farvel til sin familie.
“Jeg kan ikke længere forblive hos jer. Jeg kan ikke forsvare mig selv mod døden”, lød ordene fra den mand, som havde besejret enhver fjende på sin vej.
William Marshal var måske den bedste, men langt fra den eneste hårdføre ridder i middelalderen - vi har samlet en top 10, hvor du får et overblik over historiens bedste riddere.