Ridderspire blev Englands mægtigste mand
Ingen ridder kan måle sig med William Marshal. Han vandt 500 ridderturneringer, reddede en dronning og slog selveste Richard Løvehjerte.

William Marshal deltog i et utal af ridderturneringer, hvor riddere enten i grupper eller mand mod mand kæmpede for æren og berømmelsen.
William Marshal var blot fem år gammel, da han første gang stod ansigt til ansigt med døden. Året var 1152, og borgerkrigen rasede i England.
Lille William var taget som gidsel af kongen af England, Stefan af Blois, der ønskede garanti for, at Williams far, John Fitzgilbert, ville overgive sin borg. Det lovede faren, men i sidste øjeblik skiftede han mening og nægtede at åbne portene.
I raseri truede kongen med at dræbe den lille purk og lod William føre hen til en hastigt sammenflikket galge. Men Fitzgilbert var ligeglad:
“Gør, som du vil. Jeg har stadig hammer og ambolt til at smede flere og bedre sønner”, råbte han hånligt. Heldigvis for William kunne Stefan af Blois ikke få sig selv til at dræbe ham.
I stedet blev drengen leveret tilbage til den far, der øjensynligt ikke satte ret meget pris på sin søn. Fitzgilbert kunne ikke vide, at netop denne søn skulle blive middelalderens mest beundrede ridder.
Begyndte på bunden
William var den yngste af i alt fire sønner og kunne ikke gøre sig forhåbninger om at arve hverken titel eller formue efter sin far. Da han blev 13, sendte faren ham til Normandiet for at bo hos hans onkel, William af Tancarville.
I syv år tjente William som væbner for onklen, som lærte ham alt, en ridder skulle kunne. Snart mestrede den unge hedspore samtlige våben bedre end alle andre væbnere. Og i en alder af 20 år blev William slået til ridder.
Den nyslåede ridder var imidlertid så fattig, at han end ikke havde råd til en hest. I stedet købte han et æsel og drog ud i Europa for at deltage i turneringer. Her kunne riddere tjene penge på at sælge overvundne modstanderes udstyr.