Oplæringen af en ridder tog 14 år
6-13 år: page
Oplæringen begyndte, når drengen var seks år. Her blev han page (tjener) hos en ridder eller fyrste og fik også undervisning i ridning, kristendom, almen dannelse og basale kampteknikker.
14-20 år: væbner
Teenageren blev væbner med ansvar for at passe ridderens hest og udstyr. Han skulle også hjælpe ridderen i sin rustning og kunne forsvare sig på slagmarken. Derfor intensiveredes kamptræningen.
Voksen: ridder
Efter syv år som væbner blev lærlingen slået til ridder, hvis hans økonomi tillod det. Havde han ingen penge til rustning, våben og heste, måtte han forsøge at vinde præmier under ridderturneringer.
Klik på billede og find ud af, hvad ridderens rustning bestod af.
Den mest berømte ridder
Edward, Den Sorte Prins, var en uovertruffen taktiker. Blot 16 år gammel anførte han en undertallig engelsk hær til sejr i to af de vigtigste slag under Hundredårskrigen.
I 1367 ledte prinsen desuden en ekspedition til Spanien, hvor han sejrede i slaget ved Nájera og genindsatte eksilkongen, Peter af Castilien, på tronen. Tilnavnet fik Edward efter sigende på grund af den sorte rustning, han altid bar i krig.
Edward Den Sorte Prins.
VIDSTE DU, AT ...
…en komplet ridderrustning med alt tilbehør kostede i 1200-tallet, hvad der svarede til 10 årslønninger for en bueskytte?
…krige var korte i riddertiden, fordi ridderen kun var forpligtet til at kæmpe for sin herre ca. 40 dage om året? Denne klausul satte en begrænsning på, hvor langt hæren kunne bevæge sig.
… en ridder i fuld pladerustning – især de tungere versioner beregnet til turneringsbrug – som regel måtte hejses op på sin hest?
… stigbøjlen anses for at være den vigtigste teknologiske forudsætning for riddervæsenet? Uden stigbøjler til at holde balancen på hesteryg faldt ridderen nemt af, når han slog ud efter en modstander. Stigbøjler af metal stammer fra rytterfolk i Centralasien.
… ridderturneringernes mest populære disciplin ikke var dystløb, hvor to riddere til hest galoperede direkte mod hinanden med sænkede lanser? I middelalderen glædede publikum sig mest af alt til at se to hold riddere kæmpe mod hinanden til fods.