Hadsk ægteskab endte i mord
Hvor: Napoli, Italien
Hvornår: 1327-1345
Da Napolis konge, Robert 1., døde i 1343, arvede hans 18-årige barnebarn, Joanna, tronen.
Dermed havde den afdøde konge afskåret sin svigersøn, Andreas, fra magten, selvom han som Joannas fætter og ægtemand havde samme ret til tronen.
Faktisk var udsigten til, at Andreas ville blive konge, årsagen til, at Joanna og han var blevet gift i en alder af henholdsvis syv og seks år.
Ægteparret havde hadet hinanden lige siden, og nu frygtede Andreas for sit liv.
Hans mor, dronningen af Ungarn, bestak derfor paven til at støtte, at også Andreas blev kronet.
Om aftenen efter en jagttur i 1345 blev Andreas imidlertid overfaldet af en gruppe adelige, som kvalte ham og kastede liget ud ad vinduet. Joanna nægtede involvering.
Arvingerne døde på stribe
Hvor: Frankrig
Hvornår: 1368-1422
Middelaldermonarkens vigtigste opgave var at producere en arving.
Det var ikke svært for Frankrigs kong Karl 6., der fik hele 12 børn, halvdelen drenge.
Kongens problem var imidlertid at holde arvingerne i live. Den første søn, med samme navn som faren, døde få måneder efter fødslen i 1386.
Den næste søn, også navngivet Karl, overlevede i ni år, inden han bukkede under for sygdom. Nu var det sønnen Ludvigs tur. Han nåede at deltage i kongens krige, men blev også syg og mistede livet.
Karl havde nu mistet tre arvinger. Kongens fjerde søn, 16-årige Jean, nåede at være tronarving i halvandet år, før også han døde – muligvis forgiftet af kongens bror, der anglede efter kongetitlen.
Men Karl havde endnu en søn, som også hed Karl.
Frankrigs vedvarende krig mod England gik dog nu så skidt, at Karl 6. i 1420 måtte anerkende Englands konge som sin arving. Da Karl 6. døde i 1422, måtte sønnen Karl derfor kæmpe i syv år for at erobre tronen.
Druksejlads kostede tronarvingen livet
Hvor: Den Engelske Kanal
Hvornår: 1120
I november 1120 tog Vilhelm Adelin, Englands tronarving og barnebarn af Vilhelm Erobreren, ud på en rejse, der fik fatale konsekvenser for historiens gang.
Vilhelm Adelin, hans far, kong Henrik 1., samt flere af kongens illegitime børn skulle fra Normandiet og hjem til England. En kaptajn tilbød kongen at sejle dem alle på fartøjet Det Hvide Skib.
Kong Henrik havde dog allerede et ventende skib, men prins Vilhelm og omkring 300 fra kongens følge tog imod tilbuddet.
Som tak forsynede kongen skibet og dets besætning med store mængder vin, og inden afsejlingen var både passagerer og besætning derfor stærkt berusede.
Da skibet om aftenen lagde fra land, opfordrede Vilhelm kaptajnen til at forsøge at indhente kongens skib. Pludselig ramte skibet et klippeskær og begyndte at synke.
Prins Vilhelm kom i en jolle og var på vej væk, da han hørte sin halvsøsters skrig fra skibet. Han vendte båden, men da dusinvis af andre hoppede ned i jollen, kæntrede den, og alle druknede.
En knust kong Henrik måtte i stedet udråbe datteren Matilda til tronarving, men selvom adelen lovede at støtte hende, fulgte en brutal magtkamp.
Som en krønikeskriver skrev: “Intet skib, der nogensinde har sejlet, bragte England så stor en katastrofe”.
Prinser endte livet i Tårnet
Hvor: England
Hvornår: 1483
I 1483 døde Englands kong Edward 4. Hans søn med samme navn skulle overtage tronen som Edvard 5.
Men da tronarvingen kun var 12 år gammel og hans bror blot ni, blev brødrenes farbror Richard, hertug af Gloucester, sat til at bestyre riget, indtil Edward var gammel nok til at regere.
Richard havde dog ikke i sinde at lade nogen af de to drenge komme til magten.
Den planlagte kroning af Edward 5. blev igen og igen udsat, og efter nogle måneder udråbte Richard sig selv til konge.
Samtidig erklærede den nykronede konge, at de to prinser ikke var retmæssige arvinger, da giftermålet mellem deres far og mor ifølge ham ikke havde været legitimt.
Prinserne blev derfor sat i fængsel i Tower of London. I juli 1483 forsøgte en gruppe adelsmænd uden held at befri de to prinser. Ingen hørte nogensinde fra prinserne igen.
De formodes at være blevet myrdet. I 1674 dukkede skeletterne af to drenge op under en trappe i Tower of London.
De blev aldrig nærmere undersøgt, men antages at være de to myrdede prinsers jordiske rester.
Historiens uheldigste arving tabte fire kongeriger
Hvor: Syd- og Østeuropa
Hvornår: 1372-1407
Blandt de mange arvinger, der aldrig fik en kongetrone, var ingen så tæt på så mange forskellige troner som franske Ludvig 1., hertug af Orléans.
Som næstældste søn af den franske kong Karl 5. var Ludvig ikke hovedarving til den franske trone.
I stedet blev han som barn i 1374 forlovet med den ungarske prinsesse Katarina, hvis far, Ungarns konge, ingen sønner havde.
Efter giftermålet stod Ludvig ikke alene til at blive konge i Ungarn, men også i Polen, som hans ungarske svigerfar havde arvet fra sin onkel.
Derudover ville Ludvig arve svigerfarens krav på kongedømmet Napoli.
Men i 1378 døde prinsesse Katarina, og alle drømme om en kongetitel blev knust.
Heldigvis kom der igen ungarsk hjælp til Ludvig – denne gang i form af den ungarskfødte dronning Elisabeth af Bosnien.
Ved at gifte sig med hendes datter Maria ville Ludvig igen stå først i rækken til de ungarske, polske og napolitanske troner.
Uheldigvis var Maria allerede forlovet med hertug Sigismund af Luxemburg – men den forlovelse kunne med pave Clemens 7.s accept ophæves.
Så det blev den. Og i 1385 giftede Ludvig sig med Maria og var nu igen arving til hele tre europæiske troner.
Men til Ludvigs uheld var Clemens 7. ikke tidens eneste pave.
Den katolske kirke var splittet i to, og i Ungarn lyttede adelsmændene mere til pave Urban 6. i Rom end til Clemens 7., der sad i franske Avignon, så da den forsmåede hertug Sigismund kort efter invaderede Ungarn, mødte han ingen modstand.
Sigismund fik Marias ægteskab annulleret og giftede sig med hende. Ludvig var dermed igen ude i kulden.
Hjemme i Frankrig havde Ludvigs bror arvet farens trone og regerede nu som Karl 6., men Karl led af sindssyge og havde ingen mandlige arvinger.
Ludvig var derfor sikker kandidat til at arve tronen. Men snart lagde han sig ud med sin onkel, Johannes den Frygtløse. Det endte fatalt.
I 1407 overfaldt 15 mænd Ludvig midt i Paris’ gader.
Hans hænder blev hugget af og kraniet kløvet. Angrebet kostede Ludvig livet samt hans fjerde chance for at arve en kongetrone.
Pave-søn blev stukket ihjel
Hvor: Rom
Hvornår: 1497
Giovanni Borgia var ikke søn af en konge eller en hertug.
Hans far var derimod den mest magtfulde mand i middelalderens Europa: Pave Alexander 6. Giovanni, som oftest blev kaldt Juan, blev sidst set i live, da han forlod en fest om natten den 14. juni 1497 i Rom.
Den næste morgen blev Juans lig fundet i Tiber-floden med halsen skåret over og ni knivstik i kroppen.
Der var stadig penge at finde på liget, så rovmord var udelukket. I stedet vendte mistanken sig mod Juans lillebror Gioffre.
Juan havde haft en affære med Gioffres hustru, og desuden stræbte Gioffre efter storebrorens plads i familien.
Juan havde været pavens yndlingssøn og stod først i rækken, når paven uddelte titler. Det blev dog aldrig bevist, at Gioffre stod bag mordet.
Snydt af sin moster
Hvor: Norden
Hvornår: 1375-1412
Da den danske kong Valdemar 4. døde i 1375, var det meningen, at barnebarnet Albrecht 4. af Mecklenburg skulle arve tronen.
Men Albrechts moster, Margrete, havde andre planer.
Hun fik overtalt de danske herremænd til at vælge hendes lille søn, Oluf, til konge – og hende selv som midlertidig regent.
Nogle år senere blev Oluf også valgt til konge af Norge, og i 1387 invaderede Margrete Sverige og satte med den svenske adels velsignelse også Oluf på tronen dér.
Nu var Margrete formynder-regent i alle tre nordiske riger.
Men så døde den nu 17-årige Oluf, og Albrecht var pludselig igen førstearving.
Margrete indkaldte dog straks rigets vigtigste mænd, der gik med til, at hun blev rigsforstander. Albrecht var igen blevet snydt og døde snart efter.
Den Sorte Prins knuste sig selv
Hvor: England
Hvornår: 1330-1376
Edward af Woodstock, kendt som Den Sorte Prins, var Englands måske mest perfekte tronarving.
Som ældste søn af kong Edward 3. førte han de engelske hære fra sejr til sejr og blev udråbt til sin tids største ridder.
I sin iver for at imponere alle blev han imidlertid såret et utal af gange, og i 1376 var tronarvingens krop så svækket, at han døde af dysenteri.
Året efter døde kong Edward 3. På tronen kom Den Sorte Prins’ søn Richard 2., der modsat sin far var tyrannisk og psykisk ustabil.