Torturmetoder: Historiens 10 mest brutale

I middelalderen brugte man ofte diverse torturmetoder til at tvinge kættere til tilståelse. Men tortur blev også benyttet tidligere i historien, og flere metoder er kommet til sidenhen. Læs med og bliv klogere på 10 af de mest grusomme torturmetoder.

I middelalderen brugte man ofte diverse torturmetoder til at tvinge kættere til tilståelse. Men tortur blev også benyttet tidligere i historien, og flere metoder er kommet til sidenhen. Læs med og bliv klogere på 10 af de mest grusomme torturmetoder.

Unknown

Den 15. maj 1252 gav pave Innocens 4. i sin Bull Ad Extirpanda Inkvisitionen næsten uindskrænket ret til brug af tortur i kampen mod kættere.

Dette blev indledningen til et sort afsnit i menneskehedens historie, der først var formelt slut, da den katolske kirke i 1816 forbød tortur.

Men de brutale torturmetoder havde eksisteret længe før Innocens 4., og trods forbud vedblev torturen at være et almindeligt forhørsinstrument - nu blot mere diskret og under andre betegnelser - men stadig særdeles smertefuldt.

1. Hudløs smerte

Maleri af Gerard David, der viser flåning

For at udføre torturmetoden flåning korrekt, skulle bødlen have en skarp kniv til rådighed. Herefter blev huden langsomt skåret af - ofte til personen knækkede eller døde.

© Gerard David/Groeningemuseum

I oldtidens Assyrien torterede man folk ved at flå dem levende. Offeret blev klædt nøgen og lænket til en pæl, hvorpå torturbødlen langsomt begyndte at skrælle huden af med en skarp kniv.

Princippet bestod i at begynde med hovedet og arbejde sig ned ad kroppen til man nåede fødderne, men den intense smerte betød, at døden som oftest havde indfundet sig, når kniven nåede et sted på brystkassen.

Tortur skulle afskrække fjenden

Senere mellemøstlige kilder beskriver fremgangsmåden indgående. Der findes flere beretninger om, at tilfangetagne soldater har fået denne behandling, dels for at få dem til at tale og dels for at afskrække en fjendtlig hær.

Mexicos aztekere brugte torturmetoden i forbindelse med religiøse ritualer, og der kendes desuden til enkelte tilfælde af flåning fra europæisk middelalder.

2. Bronzetyren

Maleri af varmetortur ved brug af bronzetyr over ild

At se én blive stegt levende i en bronzetyr over åben ild, var særligt underholdende for publikum, da tyren fik røg ud af næsen og “skreg”.

© Pierre Woeiriot/National Gallery of Art

Varmetortur bestod i, at offeret blev indespærret i en metalkiste, og et bål blev antændt under den.

Den græske historiker Herodot beskrev torturmetoden allerede i det 5. århundrede f.Kr., og metoden var udbredt i det antikke Grækenland.

De høje varmegrader kunne medføre døden for den indespærrede. Torturmetoden er derfor et godt eksempel på, at grænsen mellem tortur og henrettelse kunne være hårfin.

Stegt i en bronzetyr

Senere i historien konstruerede romerne en bronzetyr efter samme princip.

Der var adgang til tyrens indre gennem en dør i siden, og når der blev tændt op under tyren, kunne man høre offerets skrig gennem tyrens mund, mens der stod damp ud af næseborene.

Bronzetyren var blevet et stykke morbid underholdning.

En katolsk legende fortæller om Sankt Eustachius, der omkring år 100 led martyrdøden ved at blive stegt levende i en bronzetyr. Fortællingen hviler ganske vist på usikkert grundlag, men kilderne fortæller, at bronzetyren har eksisteret i forskellige udformninger.

3. Søvnløshed ved brug af kættergaflen

Illustration af brugen af en kættergaffel

Kættergaflen gjorde det umuligt for offeret at falde i søvn, da tænderne ellers skar sig ind i huden.

© INTERFOTO/Alamy Stock Photo

Middelalderens inkvisition gjorde sine torturofre møre og fremmede hurtige tilståelser ved at nægte dem søvn.

Man anvendte en såkaldt kættergaffel. Det var en lille jernstang med to meget spidse gaffeltænder i hver ende. Den ene gaffeltand blev placeret på brystet eller kravebenet og den anden under hagen.

En rem bag nakken sikrede dels, at instrumentet ikke faldt af, dels at offeret blev tvunget til at holde hovedet i en ubekvem stilling. Spidserne borede sig ind i offeret, hvis hovedet faldt forover, mens søvnen var ved at indfinde sig.

De fleste var villige til at tilstå efter et par døgn med denne anordning.

4. Lidelsens pære og tungetangen

Torturinstrument Lidelsens Pære

Knogler og led ødelægges hurtigt med Lidelsens Pære. Torturinstrumentet kunne bruges flere steder på menneskekroppen.

© Shutterstock

Løgn og blasfemi blev straffet hårdt i middelalderen. Blandt de metoder, som blev taget i brug mod den type forsyndelser, var Lidelsens Pære.

Lidelsens Pære var en pæreformet jernkugle, som blev stukket i offerets mund. Den var placeret på et jernskaft med et lille håndsving i den ene ende, og når det blev drejet, åbnede pæren sig i tre eller fire dele, ligesom kronbladene på en blomst.

Virkningen var dramatisk. Når pæren åbnede sig, blev mundhulen spændt til det yderste og kæbepartiet knust, hvorved evnen til tydelig tale var ødelagt for bestandig.

Der findes flere eksemplarer af instrumentet bevaret på torturmuseer, men det er uvist, om det nogensinde har været i brug.

En kilde fra 1639 nævner, at røvere brugte det mod deres ofre for at forhindre, at de skreg efter hjælp under røveriet, men der findes ingen tidligere kilder, som sætter det i forbindelse med tortur.

Jeg vurderer viljestyrke efter hvor meget modstand, smerte, tortur den kan udholde og kender til at vende til sin fordel Friedrich Nietzsche

Tungen blev revet ud

Derimod var et andet og mindst lige så effektivt instrument med sikkerhed i brug: Tungetangen.

Tungetangen var særligt konstrueret til at få et fast greb om offerets tunge, som med et rask greb blev rykket ud, så det var endegyldigt slut med at lyve og gudsbespotte.

5. Strækkebænken

Maleri af offer på strækkebænken

Strækkebænken rev knoglerne af led. Det er yderst smertefuldt - og kan ske igen og igen.

© Pearson Scott Foresman

Der lyder høje smæld, når knogleled bliver trukket fra hinanden. En tur på strækkebænken var ikke dødelig, men den gik for at være en af de mest smertefulde torturformer.

Offeret blev lagt på bænken, der blev slået reb om håndled og ankler, og ved hjælp af tromler blev arme og ben herefter trukket langsomt i hver sin retning.

Et efter et gik knoglerne af led, og hvis torturbødlen trak længe nok, opstod der også permanente skader på muskelvæv. I visse tilfælde kunne et af lemmerne skille sig helt fra kroppen - det var gerne en arm.

Tempelridderne på strækkebænken

Strækkebænken kom hyppigt i brug, da den katolske kirke i 1307 pudsede inkvisitorerne på medlemmer af Tempelridderordenen.

Ofte var det at overvære en anden mistænkt blive torteret på strækkebænken nok til at fremtvinge en tilståelse.

6. Scavenger’s daughter

Illustration af brugen af Scavenger’s Daughter

Torturmetoden Scavenger’s Daughter låste offeret fast i en ubehagelig fastklemt stilling, som kunne ødelægge rygsøjlen.

© Dorieo

Torturkældrene under Tower of London kunne i Henrik 8.’s regeringstid (1509-47) nemt måle sig med middelalderens inkvisitioner med hensyn til brutalitet.

Englænderne udviklede egne, raffinerede redskaber, og netop på den tid var den berygtede Scavenger’s Daughter i brug. Den virkede modsat strækkebænken ved at klemme menneskekroppen sammen.

Næseblod og brud på rygsøjlen

Apparatet var konstrueret i jern og lignede et stort A. Øverst var placeret en ring, som blev lagt om offerets hals, på midten blev håndleddene fastgjort, og i bunden blev benene spændt fast.

Knæene blev presset så voldsomt op mod ansigtet, at den sammenkrummede stilling i de fleste tilfælde førte til næseblod, og rygsøjlen blev udsat for så stort pres, at den risikerede at knække.

7. Vandtortur: En følelse af druknedød

Instrument benyttet til vandtortur.

Waterboarding-redskab på Tuol Sleng Genocide Museum i Cambodia. Offeret blev placeret med hovedet nedad og med en klud over hovedet. Herefter hældte man vand på klædet, så offeret ikke kunne få luft, og fik vand ned i lungerne.

© waterboardingdotorg

Blandt de meget omtalte moderne torturmetoder er waterboarding - en form for vandtortur.

Torturmetoden består i, at offeret bliver fastspændt på et bræt med hovedet let nedad. Et vådt klæde anbringes over ansigtet, og når der hældes vand på klædet oplever offeret en følelse af drukning.

Vandtortur er en gammel torturmetode

Denne torturmetode er imidlertid langt fra ny. Den spanske inkvisition benyttede tortura del agua, altså vandtortur, som var baseret på samme princip. Her blev en gennemvædet klud stoppet ind i offerets mund, og når mere vand blev hældt på, opstod samme fornemmelse.

Metoden var populær, fordi den, uden at efterlade sig fysiske spor, førte til hurtige tilståelser.

Det fik i 1631 den tyske jesuiterpræst Friedrich von Spee til at skrive, at ”det er utroligt, hvad mennesker siger under torturens tvang, og hvor mange løgne, de vil fortælle om sig selv og andre; til sidst er alt, hvad torturisten ønsker, sandt.”

I 1800-tallet forbød mange europæiske regeringer torturmetoden, hvilket dog ikke forhindrede USA's senere præsident Theodore Roosevelt i 1904 at forsvare dens brug under den spansk-amerikanske krig seks år tidligere. Han skrev, at ”ingen kom alvorligt til skade.”

8. Sølv i øjnene

Illustration af sølv der sprøjtes i øjnene

De fleste mennesker er omtålelige, når det kommer til deres øjne. Gennem historien er der således også udviklet flere torturmetoder, der går efter øjnene.

© Shutterstock/Jonas Sjöwall Haxø

Instrumentet benyttet til denne torturmetode lignede lidt de små redskaber, som man brugte til at stænke vievand på menigheden i middelalderens katolske kirker.

Men i stedet for helligt vand, kom der små dråber flydende bly ud af hullerne, og det brugte tidens torturbødler til at fremme tilståelsen hos en anklaget synder.

En noget skrappere metode var at udskifte blyet med sølv, og så stænke de glødende dråber direkte i offerets øjne. Det medførte stor smerte og fremprovokerede i de fleste tilfælde døden.

9. Jernjomfruen: Til glæde for gæsterne

Jernjomfruen er udstyret med pigge indvendig

Formålet med den såkaldte Jernjomfrue var at spidde offeret med pigge, men dog uden at personen afgik ved døden. Af den grund ramte piggene ingen vitale organer.

© epbechthold

Et af de nok mest berygtede torturinstrumenter har formentlig aldrig været i brug.

Edgar Allan Poe har Jernjomfruen med i sin fortælling Brønden og pendulet, der handler om den spanske inkvisition.

Jernjomfruen var en sarkofag af jern, hvor indvendige pigge spiddede offeret, når den blev lukket. Piggene var placeret så ingen vitale organer blev ramt og pinen blev trukket.

Tortur i Danmark

Tortur har aldrig været helt så udbredt i Norden, som i omkringliggende lande, fx Frankrig og Tyskland.

I Danmark blev tortur gjort ulovligt i løbet af Christian 3.s regeringstid (1534-1559). Forbuddet mod tortur blev yderligere manifesteret i Danske Lov fra 1683.

Undtagelsen var, hvis en person allerede var dømt til døden. I de tilfælde måtte den dømte gerne udsættes for diverse torturmetoder for at få ham eller hende til at dele oplysninger om medsammensvorne.

Det var dog svært at få bugt med al tortur. Det skyldes, at forskellige instanser ikke havde samme opfattelse af, hvad tortur var.

Inkvisitionskommissionen, der blev oprettet i Danmark i 1686, mente fx, at piskeslag ikke var en form for tortur.

I oplysningstiden begyndte flere lande i Norden og Europa at gå imod brugen af tortur - selv dem der havde benyttet det meget aktivt i de foregående århundreder.

I 1771 var Johann Friedrich Struensee afgørende for at afskaffe alle former for tortur i Danmark. Efter Struensees henrettelse i 1772 blev tortur dog genindført.

Først i 1837 blev brugen af torturmetoder endeligt afskaffet i Danmark.

Men det er sandsynligvis den tyske filosof, Johann Philipp Siebenkees, der fandt på instrumentet som tankeeksperiment i 1790erne. Og de eksemplarer, som blev fremstillet i det 19. århundrede, var udelukkende til glæde for museer, hvis gæster på den måde fik et ekstra gys.

Den mest berømte Jernjomfru befandt sig i Nürnberg, men gik til under de allieredes bombeangreb på byen i 1944 under 2. Verdenskrig.

10. Strappado: Ingen synlige tegn på vold

Maleri af strappado i brug

Skuldrene går ofte af led, når man tortureres med torturinstrumentet strappado. Vagterne i de tyske koncentrationslejre var også glade for denne torturmetode under 2. Verdenskrig.

© Wellcome Collection

Strappado var én af de yndede torturmetoder under 2 verdenskrig. F.eks. blev brud på reglerne i den nazistiske kz-lejr Sachsenhausen hyppigt straffet med strappado.

Torturmetoden består i at bagbinde offerets hænder, og derefter ophænge vedkommende i håndleddene.

Strappado forvolder stor smerte og vil ofte medføre, at skulderen går af led - navnlig hvis man hænger vægte i offerets fødder. Det var én af grundene til, at inkvisitionen flittigt brugte metoden.

Fra 1311 befalede pave Clemens 5., at tortur kun kunne finde sted efter udtrykkelig tilladelse fra den lokale biskop, samt at arbejdet med at få en tilståelse skulle ske ”uden brud på knogler”.

Strappado overlevede også pavens totale forbud mod tortur i 1816, og er stadig i brug visse steder.