Stigbøjlen og en katedral afslører bedraget
Vores tidsregning bygger på en løgn, mener den tyske kalenderskeptiker Heribert Illig. Dermed må det være en myte, at vi lever i året 2022 – i virkeligheden burde kalenderen vise 1725.
Myten, Illig afslørede i 1996, opdagede han ved at gennemgå middelalderlige skrifter og vurdere arkæologiske fund. Han fandt flere klare indicier for, at der “mangler” 297 år.
Et af hans indicier er stigbøjlens indtog i Europa: Det tog angiveligt 300 år for den at nå fra Øst- til Vesteuropa.
For at udfylde de manglende år i historien måtte krønikeskriverne opfinde begivenheder og personer – blandt dem frankernes kejser Karl den Store.
I kejserens residensby Aachen fandt Illig en arkitektonisk mærkværdighed: Byens domkirke, der officielt blev færdig i år 803, er forsynet med en imponerende stenkuppel, som ingen bygmester kopierede de følgende 150 år. Kan det være, fordi den blev
bygget langt senere, spørger Illig.
Manden bag bedraget er angiveligt den tysk-romerske Otto 3., som med pave Sylvester 2.s hjælp fik årstallet til at hoppe fra 702 til 999, så de kunne opleve Jesu genkomst i år 1000.
Vikinger knuser teorien om en falsk middelalder
Idéen om 297 års opfundet middelalder er et spændende tankeeksperiment! Tænk, hvis to magtfulde mænd havde held til at svindle med kalenderen for at opleve Jesu genkomst.
I den tidlige middelalder blev det formodet, at dommedag ville indtræffe i år 1000, så motivet til et bedrag er forståeligt. Mindre overbevisende er de indicier, som Heribert Illig har lagt frem.
Han kalder middelaldertekster for forfalskninger, når de helt åbenlyst er senere kopier.
For skandinaver repræsenterer de berørte århundreder selve vikingetiden, som i allerhøjeste grad kan eftervises med arkæologiske fund og dateres nøjagtigt med fx dendrokronologi (dvs. analyse af årringe i træ).
Illigs teori har flere tilhængere, men så vidt vides ingen i Norden.