Smeltende ure Dali

“Vi lever i 2022”

Den tyske kalenderkritiker Heribert Illig mener, at paven og den tyske kejser i middelalderen opfandt 297 år. Snød de med tiden for at opleve Jesu genkomst?

Den tyske kalenderkritiker Heribert Illig mener, at paven og den tyske kejser i middelalderen opfandt 297 år. Snød de med tiden for at opleve Jesu genkomst?

Shutterstock

Stigbøjlen og en katedral afslører bedraget

Vores tidsregning bygger på en løgn, mener den tyske kalenderskeptiker Heribert Illig. Dermed må det være en myte, at vi lever i året 2022 – i virkeligheden burde kalenderen vise 1725.

Myten, Illig afslørede i 1996, opdagede han ved at gennemgå middelalderlige skrifter og vurdere arkæologiske fund. Han fandt flere klare indicier for, at der “mangler” 297 år.

Et af hans indicier er stigbøjlens indtog i Europa: Det tog angiveligt 300 år for den at nå fra Øst- til Vesteuropa.

For at udfylde de manglende år i historien måtte krønikeskriverne opfinde begivenheder og personer – blandt dem frankernes kejser Karl den Store.

Katedralen i Aachen

Heribert Illigs mistanke er bl.a. blevet vakt af kuplen over katedralen i Aachen.

© Shutterstock

I kejserens residensby Aachen fandt Illig en arkitektonisk mærkværdighed: Byens domkirke, der officielt blev færdig i år 803, er forsynet med en imponerende stenkuppel, som ingen bygmester kopierede de følgende 150 år. Kan det være, fordi den blev
bygget langt senere, spørger Illig.

Manden bag bedraget er angiveligt den tysk-romerske Otto 3., som med pave Sylvester 2.s hjælp fik årstallet til at hoppe fra 702 til 999, så de kunne opleve Jesu genkomst i år 1000.

Kejser Otto 3.

Kejser Otto 3. håbede angiveligt at møde Jesus.

© World History Archive/Imageselect
© Shutterstock

FOR

Efterladte skrifter: Illig hæfter sig ved, at dokumenter, der dateres til århundrederne inden årtusindskiftet, må være lavet senere, fordi de er skrevet med en nyere skrifttype.

Få arkæologiske fund: Der er kun fundet få bygningsrester fra de tre århundreder, hvilket Illig tolker som, at der slet ikke blev bygget.

Den langsomme stigbøjle: Fra stepperne nåede stigbøjlen til det østlige Europa omkring år 570. Men de følgende 300 år gik udbredelsen i stå. Først i 900-tallet havde hele Europa fået kendskab til den gode idé, påpeger Heribert Illig og hans tilhængere.

Læs flere argumenter her:
www.fantomzeit.de/?p=70

© Shutterstock

IMOD

Munkene kopierede: Det, Illig kalder forfalskninger, er i virkeligheden kopier. I middelalderen var afskrift den eneste måde at redde en originaltekst, der var ved at gå til.

Byggeri i middelalderen: I den mørke middelalder blev hovedparten af husene bygget af forgængelige materialer som træ og ler, der ikke har efterladt mange spor.

Snæver historieopfattelse: Illig er blevet kritiseret for at fokusere snævert på det frankiske område. Rundt om frankernes rige er der mange beviser på, at historien fortsatte. Det er fx i denne tid, at profeten Muhammed kom frem, og det muslimske rige ekspanderede. Også vikingetiden falder i de såkaldt opfundne århundreder.

Vikinger knuser teorien om en falsk middelalder

Idéen om 297 års opfundet middelalder er et spændende tankeeksperiment! Tænk, hvis to magtfulde mænd havde held til at svindle med kalenderen for at opleve Jesu genkomst.

I den tidlige middelalder blev det formodet, at dommedag ville indtræffe i år 1000, så motivet til et bedrag er forståeligt. Mindre overbevisende er de indicier, som Heribert Illig har lagt frem.

Han kalder middelaldertekster for forfalskninger, når de helt åbenlyst er senere kopier.

For skandinaver repræsenterer de berørte århundreder selve vikingetiden, som i allerhøjeste grad kan eftervises med arkæologiske fund og dateres nøjagtigt med fx dendrokronologi (dvs. analyse af årringe i træ).

Illigs teori har flere tilhængere, men så vidt vides ingen i Norden.

MYTEKNUSERNES DOM: Et fascinerende tankeeksperiment.

© HISTORIE

Lyt også til MYTEKNUSERNE som podcast i din foretrukne app – hvor vi tager favntag med de største skrøner fra historien.