En lille lertavle fra oldtidens Babylon har i århundreder ligget glemt på British Museum i London. Men så besluttede museets kurator Irving Finkel, der er ekspert i Mesopotamien og områdets skriftsprog, at kaste et nærmere blik på tavlen.
På forsiden bærer den en tegning af en person, og Finkel var ikke i tvivl.
“Det er tydeligvis et mandligt spøgelse. Alle i oldtidens Mesopotamien troede på spøgelser. Det var en hverdagsting, som alle tog for givet”, forklarer han. Den 3.500 år gamle lertavle rummer dermed verdens ældste gengivelse af et spøgelse.
Finkels nærstudier af tavlens inskription afslører, at spøgelset er en ulykkelig mand, som savner sin elskede. Hans spøgen gik datidens babyloniere på nerverne, men heldigvis forklarede inskriptionen, hvad de skulle gøre for at slippe af med spøgeriet.
I årevis samlede stentavlen støv på et lager. Først da Finkel lyste på lertavlen med sin lygte, trådte et motiv svagt frem – til højre er det fremhævet med en hvid streg.
Sengekammerat søges
Ifølge tavlen havde det ensomme spøgelse blot brug for en sengekammerat i form af dukker – en mandlig og en dame, der skulle iklædes smukke klæder og medbringe alle fornødenheder til efterlivet.
“Ved solopgang skulle de to figurer placeres sammen med deres udstyr, hvorefter man skulle sige Shamash (guden for solen og dommer over underverdenen, red.),” forklarer Finkel.
Tavlens tekst slutter med de ildevarslende ord: “Se dig ikke over skulderen!”