Ca. 2800 f.Kr.: Skarnsunger var Jordens undergang
Korruption, flokke af forfattere samt uvorne børn var for sumererne sikre tegn på, at verdens dage var talte.
Den tidligste dommedagsprofeti i menneskehedens historie, forskerne kender til, blev hugget ind i en sumerisk stentavle fra omkring 2800 f.Kr.:
“Vores Jord er i forfald her i dens sidste dage. Bestikkelse og korruption er overalt, børn lytter ikke længere til deres forældre, og alle mænd vil bare skrive. Det er tydeligt, at vi er på vej mod verdens ende”, lyder tavlens ildevarslende budskab.
Sumererne overlevede dog i næsten 1.000 år endnu. Deres civilisation opstod allerede omkring 4500 f.Kr. og er dermed den tidligste kendte civilisation i Mesopotamien (det nuværende Irak).
Først omkring 1900 f.Kr. begyndte sumerernes sprog og kultur at forsvinde.
På det tidspunkt havde de sumeriske bystater i flere hundrede år været en del af det stærke Akkad-riget, men da riget gik under i 2100-tallet f.Kr., kunne sumererne ikke modstå presset fra ydre fjender.
De blev endeligt erobret af Elam-riget omkring i 2000 f.Kr. og genvandt aldrig fordoms storhed.
Ca. 172 e.Kr.: Dommedagssekt ville se Jesus igen
Den tidlige kristendom var gennemsyret af dommedagssekter.
De ventede på, at Jesus ville vende tilbage og skabe et paradis på Jord, hvor kun de rettroende havde adgang.
En af de populæreste profeter var Montanus, der hævdede, at han kunne tale direkte med Helligånden.
I midten af 100-tallet kom ånden endda over ham under en trance og fortalte, at den yderste dag ville indtræffe i år 172 efter Herrens fødsel.
Her ville Jesus vende tilbage og omdanne den tyrkiske by Pepuza til et nyt, helligt Jerusalem. Montanus og hans følgere slog sig ned i byen, hvor de bad døgnet rundt, fastede i dagevis og afstod fra kønslivet. Dermed var de rene og klar til at modtage Jesus.
Selvom Guds Søn ikke dukkede op, forblev medlemmerne overbeviste. Montanus havde bare taget fejl af året – Jesus var lige på trapperne.
“Jeg tror på det, netop fordi det er så utroligt!” forklarede teologen Tertullian i et forsvarsskift for sekten nedfældet omkring 203-206 e.Kr.
Takket være bl.a. Tertullians vægtige argumenter bestod sekten helt frem til 500-tallet.
1524: Flodbølge skulle opsluge verden
I 1499 udregnede den tyske astronom Johannes Stöffler, at flere planeter ville ligge på linje med stjernetegnet Fiskene den 20. februar 1524.
Dette måtte betyde, at enorme regnskyl ville føre til en flodbølge af bibelske dimensioner, mente Stöffler.
Astronomen sendte tusindvis af pamfletter om sin profeti ud i Europa, og snart bredte panikken sig.
Skibsbyggerne havde kronede dage, da fx den tyske greve von Iggleheim bekostede byggeriet af en tre etager høj ark på Rhinen.
Dagen inden den beregnede dommedag faldt en smule regn, som udløste masseslagsmål mellem folk, der forsøgte at få en plads på arken.
100 blev mast ihjel, og greven selv blev stenet til døde, da han prøvede at forhindre den paniske menneskemasse i at komme ombord.
I London, hvor flodbølgen efter sigende ville begynde, forlod 20.000 mennesker byen og søgte op i bakkerne. Selv højtstående kirkefolk forskansede sig.
Da flodbølgen aldrig kom, regnede Stöffler om og fandt ud af, at det rette år var 1528, men da var tilliden til ham væk.
1844: 100.000 solgte alt, hvad de ejede
Efter mange års Bibel-studier kunne den amerikanske farmer William Miller se ting i den hellige bog, som ingen andre havde lagt mærke til.
Med indviklede udregninger og læsning i Daniels Bog (Det gamle testamente) var den selvlærte prædikant overbevist om, at Jorden gik under den 22. oktober 1844.
Her ville Jesus vende tilbage og dømme alle til Himlen eller Helvede.
“Jesus Kristus vil vende tilbage og tage alle de hellige rettroende med sig. Han vil belønne hver en mand for sit arbejde”, lød Millers optimistiske forudsigelse.
Værre ville det gå alle ikke-troende. “Jorden vil blive renset med ild, menneskets værk vil blive ødelagt, og de onde blive brændt til aske”, spåede profeten.
Millers profeti blev tryk på tavler og fremvist i kirker overalt i USA. Også aviser og pamfletter spredte budskabet om dommedag. Alene i New York var 600.000 kopier af Millers forudsigelse i omløb.
Over 100.000 amerikanere blev overvist, og mange solgte alt, hvad de ejede – materielle goder kunne ikke komme med i Himlen alligevel.
“Nogle bliver oppe om natten iført deres hvide “himmelfarts”-kåber, klar til at blive ført til himmels når som helst”, lød det fx i avisen Boston State Democrat.
Da dommedag ikke indtraf, vidste de såkaldte millerister ikke, hvad de skulle gøre af sig selv. Nogle begyndte at opføre sig som børn, fordi de frygtede, at de ikke var uskyldige nok til at komme i Himlen.
En af Millers præster forsikrede sine tilhængere om, at Jesus sad på en sky, så hvis bare de bad ekstra meget, så ville han komme ned og dømme synderne.
De fleste millerister blev bare deprimerede – især fordi hele USA grinede ad dem. Nogle blev endda angrebet af bander.
Den 22. oktober 1844 endte med at blive kendt som “Den store Skuffelse”.
En gruppe millerister var dog ikke klar til at give op og skabte Syvende Dags Adventistkirken, der i dag har mere end 20 mio. medlemmer.
1910: Komet ville gasse Jorden
Halleys komet passerer Jorden hvert 76. år, men da den nærmede sig i 1910, var mange overbeviste om, at enden var nær.
Idéen kom fra den franske astronom Camille Flammarion, der i en analyse af kometens 22 millioner km lange hale var kommet frem til, at den var fyldt med dicyan, en giftgas i familie med cyanid.
Jorden ville på sin bane passere gennem kometens hale, og dermed ville hele planeten blive udsat for den dødbringende gift.
“Gassen vil befrugte atmosfæren og muligvis puste alt liv på planeten ud”, skrev avisen The New York Times om franskmandens teori.
Selvom andre forskere prøvede at mane til ro, bredte panikken sig. Folk begyndte at hamstre gasmasker eller i det mindste stoppe klude i boligens nøglehuller for at holde gassen ude.
Opfindsomme snydepelse tjente formuer på at sælge “anti-komet-piller”, der blev markedsført som “eliksiren, der sikrer dig imod himlens vrede”, og frisk luft på flaske.
Nogle englændere frygtede, at det stærke tyske kejserrige ville benytte giftgassen til at sende maskeklædte soldater over Kanalen og erobre Storbritannien.
Også observatoriet i Greenwich modtog breve fra bekymrede borgere, som frygtede naturkatastrofer pga. kometen.
“Stillehavet og Atlanterhavet vil bytte plads i en kæmpe flodbølge, der tumler rundt med huse, skibe, hajer, hvaler og alle slags levende ting”, lød det i et brev.
Da kometen endelig passerede, var gasmasker, piller og de tilstoppede nøglehuller aldeles nytteløse, da mængden af gift ikke var stor nok til at have en effekt på Jordens atmosfære.
Det mest skelsættende, der var skete i den måned, det tog Halleys komet at passerede Jorden, var, at Englands konge Edward 7. døde. Det dødsfald fik kometen naturligvis skylden for.
2000: Nytår lammer elektronikken
1990’ernes computere registrerede kun de sidste to cifre i årstal.
Derfor frygtede mange, at verdens elektronik ville bryde sammen, når datoen skiftede fra 1999 til 2000.
I værste fald ville atomarsenalerne blive affyret, når militærets programmer gik i koks. Regeringer verden over brugte milliarder på at udskifte styresystemer.
Da årtusindskiftet kom, udeblev det totale computersammenbrud. Kun få ubetydelige fejl forekom, som fx da lysskilte på franske universiteter fortalte, at året var 1900.