Enden er (altid) nær!

Kometer, flodbølger og Jesu tilbagevenden – til alle tider har mennesket frygtet Jordens undergang. Heldigvis er profetierne aldrig blevet til noget, men dommedag er aldrig længere væk end den næste spåmand.

Kometer, flodbølger og Jesu tilbagevenden – til alle tider har mennesket frygtet Jordens undergang. Heldigvis er profetierne aldrig blevet til noget, men dommedag er aldrig længere væk end den næste spåmand.

Imageselect & Adventist Evangelism

Ca. 2800 f.Kr.: Skarnsunger var Jordens undergang

Korruption, flokke af forfattere samt uvorne børn var for sumererne sikre tegn på, at verdens dage var talte.

Den tidligste dommedagsprofeti i menneskehedens historie, forskerne kender til, blev hugget ind i en sumerisk stentavle fra omkring 2800 f.Kr.:

“Vores Jord er i forfald her i dens sidste dage. Bestikkelse og korruption er overalt, børn lytter ikke længere til deres forældre, og alle mænd vil bare skrive. Det er tydeligt, at vi er på vej mod verdens ende”, lyder tavlens ildevarslende budskab.

Sammen med de egyptiske hieroglyffer er sumerernes skriftsprog verdens ældste.

© Rama

Sumererne overlevede dog i næsten 1.000 år endnu. Deres civilisation opstod allerede omkring 4500 f.Kr. og er dermed den tidligste kendte civilisation i Mesopotamien (det nuværende Irak).

Først omkring 1900 f.Kr. begyndte sumerernes sprog og kultur at forsvinde.

På det tidspunkt havde de sumeriske bystater i flere hundrede år været en del af det stærke Akkad-riget, men da riget gik under i 2100-tallet f.Kr., kunne sumererne ikke modstå presset fra ydre fjender.

De blev endeligt erobret af Elam-riget omkring i 2000 f.Kr. og genvandt aldrig fordoms storhed.

Rom oplevede fire voldsomme plyndringer i antikken og var til sidst en skygge af sig selv.

© New-York Historical Society

634 f.Kr.: Ørne spåede Roms sidste dage

Roms borgere var ikke i tvivl om, at enden var nær, da kalenderen nærmere sig 120 AUC (på latin ab urbe condita – efter byens grundlæggelse).

En romersk legende fortalte, at byens grundlægger, Romulus, fra Palatinerhøjen havde set 12 ørne på himlen. Romulus så fuglene som et tegn fra guderne på, at han skulle opføre en mægtig stad.

Men ifølge legenden var de 12 ørne også et varsel om undergang. Hver ørn repræsenterede 10 år, og Rom ville derfor gå under 120 år efter sin grundlæggelse i år 753 f.Kr., altså i 634 f.Kr.

Da året kom, bredte panikken sig i Rom.

Indbyggerne hamstrede fødevarer og barrikaderede sig hjemme eller flygtede ud af byen.

Da året var ovre, stod Rom dog stadig, og i de følgende århundreder blev romerne herskere over hele Italien og siden til et af historiens stærkeste kejserriger.

Først i år 476 e.Kr. kollapsede rigets vestlige del, da germanske stammer afsatte kejser Romulus Augustus.

Rigets østlige del med hovedstaden Konstantinopel bestod helt frem til 1453 – mere end 2.000 år efter at Romerriget var spået sin undergang.

Tertullian (155-240 e.Kr.) var kontroversiel allerede i sin samtid, men kaldes i dag for den vestlige teologis fader.

© Granger/Imageselect

Ca. 172 e.Kr.: Dommedagssekt ville se Jesus igen

Den tidlige kristendom var gennemsyret af dommedagssekter.

De ­ventede på, at Jesus ville vende tilbage og skabe et paradis på Jord, hvor kun de rettroende havde adgang.

En af de populæreste profeter var Montanus, der hævdede, at han kunne tale direkte med Helligånden.

I midten af 100-tallet kom ånden endda over ham under en trance og fortalte, at den yderste dag ville indtræffe i år 172 efter Herrens fødsel.

Her ville Jesus vende tilbage og omdanne den tyrkiske by Pepuza til et nyt, helligt Jerusalem. Montanus og hans følgere slog sig ned i byen, hvor de bad døgnet rundt, fastede i dagevis og afstod fra kønslivet. Dermed var de rene og klar til at modtage Jesus.

Selvom Guds Søn ikke dukkede op, forblev medlemmerne overbeviste. Montanus havde bare taget fejl af året – Jesus var lige på trapperne.

“Jeg tror på det, netop fordi det er så utroligt!” forklarede teologen Tertullian i et forsvarsskift for sekten nedfældet omkring 203-206 e.Kr.

Takket være bl.a. Tertullians ­vægtige argumenter bestod sekten helt frem til 500-tallet.

Jesu tilbagevenden var et populært motiv i middelalderen og renæssancen.

© Museo del Prado

Kristne ventede Jordens ­undergang hvert øjeblik

Vandreprædikanten Jesus forkyndte, at Jorden snart ville gå under. Lige siden har kristne forsøgt at regne sig frem til dommedags indtræffen.

1000

Middelalderens bibelkyndige mente, at Jesu genkomst og dermed dommedag ville ske 1.000 år efter Jesu fødsel, dvs. i år 1000.

Frygten var derfor stor, da år 999 randt ud. Kristne masse­udvandrede til Jerusalem, stedet for Jesu lovende genkomst, og plyndringer fandt sted overalt i Europa, da mange kriminelle tænkte, at de alligevel ikke ville få plads i Himlen.

Da Jorden nytårsmorgen år 1000 var intakt, forklarede pave Sylvester 2., at hans mange bønner heldigvis havde frelst menneskeheden i denne omgang.

1033

Munken Radolf Glaber fra Burgund var også overbevidst om, at Jorden ville gå under efter 1.000 år – tidspunktet skulle bare regnes fra Jesu død.

Glaber fandt sine beviser i Johannes’ Åbenbaring, som fortæller, at Satan vil blive “befriet efter 1.000 år”, og at pest og krig bryder ud.

Munken, der levede til 1047, undskyldte sin fejlagtige forudsigelse med, at Jorden var blevet reddet af “guddommelig nåde og godhed”.

1284

For pave Innocent 3. var islam årsagen til, at menneskeheden hang i en tynd tråd.

Ved at lægge 666, kendt som Satans tal, til året for Islams grundlæggelse, kom paven frem til, at Jorden ville gå under i 1284. Innocent døde dog, 50 år inden dommedag stod for døren, og i året 1284 havde de fleste glemt hans regnestykke.

1306

Præsten Gerard af Pöhlde meldte sig i 1147 også med en dommedagsprofeti baseret på skudsikker matematik.

Dommedag ville nu indtræffe, 1.000 år efter at den første kristne kejser, Konstantin den Store, tog magten i Romerriget.

Da Konstantin blev kejser i 306 e.Kr., måtte Jorden altså gå under i år 1306.

Taboritterne var den radikale gren af hussitterne, der fulgte teologen Jan Hus’ lære.

© Cesky Institut

1420: Bjergsekt ville hjælpe dommedag på vej

I 1419 forudsagde den tjekkiste præst Vaclav Koranda, at dommedag ville oprinde i februar året efter. Han var leder af sekten taboritterne og forkyndte, at medlemmerne skulle holde sig hjemme i denne måned, mens alle syndere ­mistede livet.

“På dagen vil vi stå op og finde alle andre liggende døde med næsen op i vejret”, spåede Koranda.

Da 1420 forløb som normalt, mente præsten, at sekten måtte give Jesus en hjælpende hånd og med vold rense verden for syndere.

“Taboritter er en hær sendt af Gud gennem hele verden for at fjerne al dårligdom”, tordnede præsten.

Tusindvis blev stukket ned af sektens bevæbnede medlemmer. Klostre blev smadret og huse brændt af.

Da Jesus stadig ikke dukkede op, gik sekten til grunde i intern strid. I 1430’erne blev de sidste taboritter bekæmpet af den tjekkiske kong Sigismunds ridderhær.

Pamfletter forklarede om den kommende flodbølge.

© Imageselect

1524: Flodbølge skulle opsluge verden

I 1499 udregnede den tyske astronom Johannes Stöffler, at flere planeter ville ligge på linje med stjernetegnet Fiskene den 20. februar 1524.

Dette måtte betyde, at enorme regnskyl ville føre til en flodbølge af bibelske dimensioner, mente Stöffler.

Astronomen sendte tusindvis af pamfletter om sin profeti ud i Europa, og snart bredte panikken sig.

Skibsbyggerne havde kronede dage, da fx den tyske greve von Iggleheim bekostede byggeriet af en tre etager høj ark på Rhinen.

Dagen inden den beregnede dommedag faldt en smule regn, som udløste masseslagsmål mellem folk, der forsøgte at få en plads på arken.

100 blev mast ihjel, og greven selv blev stenet til døde, da han prøvede at forhindre den paniske menneskemasse i at komme ombord.

I London, hvor flodbølgen efter sigende ville begynde, forlod 20.000 mennesker byen og søgte op i bakkerne. Selv højtstående kirkefolk forskansede sig.

Da flodbølgen aldrig kom, regnede Stöffler om og fandt ud af, at det rette år var 1528, men da var tilliden til ham væk.

© Shutterstock

1666: Konservative russere brændte sig selv

For kulten “De Gammeltroende” var zar Aleksej 1. selveste Antikrist. Han krævede nemlig, at hans undersåtter slog korsets tegn med tre fingre og ikke med to, som det var tradition i Rusland.

En så hedensk skik ville føre til verdens undergang, frygtede kultmedlemmerne, der nægtede at adlyde.

Mange barrikaderede sig hjemme eller i kirkerne.

Når zarens soldater nærmede sig for at arrestere dem, satte medlemmerne ild på bygningen og brændte sig selv, så deres sjæl ikke blev ødelagt.

20.000 mænd, kvinder og børn gik til i flammerne. Opofrelsen fik ikke zaren til at skifte mening, og i dag er kulten stort set udslettet.

I denne satiretegning fra 1843 er en millerist krøbet ind i sit køkkenskab med sit forråd, mens han venter undergangen.

© Granger/Imageselect

1844: 100.000 solgte alt, hvad de ejede

Efter mange års Bibel-studier kunne den amerikanske farmer William Miller se ting i den hellige bog, som ingen andre havde lagt mærke til.

Med indviklede udregninger og læsning i Daniels Bog (Det gamle testamente) var den selvlærte prædikant overbevist om, at Jorden gik under den 22. oktober 1844.

Her ville Jesus vende tilbage og dømme alle til Himlen eller Helvede.

“Jesus Kristus vil vende tilbage og tage alle de hellige rettroende med sig. Han vil belønne hver en mand for sit arbejde”, lød Millers optimistiske forudsigelse.

Værre ville det gå alle ikke-troende. “Jorden vil blive renset med ild, menneskets værk vil blive ødelagt, og de onde blive brændt til aske”, spåede profeten.

William Miller døde kun fem år efter sin fejlslagne forudsigelse – stadig overbevidst om, at dommedag var nær.

© Ellen G. White Estate

Millers profeti blev tryk på tavler og fremvist i kirker overalt i USA. Også aviser og pamfletter spredte budskabet om dommedag. Alene i New York var 600.000 kopier af Millers forudsigelse i omløb.

Over 100.000 amerikanere blev overvist, og mange solgte alt, hvad de ejede – materielle goder kunne ikke komme med i Himlen alligevel.

“Nogle bliver oppe om natten iført deres hvide “himmelfarts”-kåber, klar til at blive ført til himmels når som helst”, lød det fx i avisen Boston State Democrat.

Da dommedag ikke indtraf, vidste de såkaldte millerister ikke, hvad de skulle gøre af sig selv. Nogle begyndte at opføre sig som børn, fordi de frygtede, at de ikke var uskyldige nok til at komme i Himlen.

En af Millers præster forsikrede sine tilhængere om, at Jesus sad på en sky, så hvis bare de bad ­ek­stra meget, så ville han komme ned og dømme synderne.

De fleste millerister blev bare deprimerede – især fordi hele USA grinede ad dem. Nogle blev endda angrebet af bander.

Den 22. oktober 1844 endte med at blive kendt som “Den store Skuffelse”.

En gruppe millerister var dog ikke klar til at give op og skabte Syvende Dags Adventistkirken, der i dag har mere end 20 mio. medlemmer.

Jehovas Vidner afholder ofte store konferencer, hvor bl.a. nye medlemmer døbes.

© Loomis Dean/Getty Images

1874, 1878, 1881, 1910, 1925, 1954, 1975, 2000: Jehovas Vidner holder fast

Jehovas Vidner opstod i 1870’erne og byggede deres trossamfund op omkring, at Jesus snart ville vende tilbage og skabe Guds rige på Jorden, som derefter var forbeholdt de rette kristne.

Sektens grundlægger Charles Russell mente, dommedag var lige om hjørnet, og udpegede 1874.

Da året forløb normalt, mente Russel, at Jesus allerede var ankommet, så det var kun et spørgsmål om tid, før han gjorde sig bemærket. Årene 1878, 1881 og 1910 var hans næste bud på dommedag.

Med udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 kunne der ikke være nogen tvivl om, at enden var nær. Men da krigen hørte op, stod verden stadig.

Nye tolkninger af Biblen viste, at 1925 måtte være det rette år. Ved samme lejlighed ville patriarker som Moses og Daniel dukke op i USA’s gader, og vidnerne opførte et pragtpalæ til dem.

I 1942 kunne medlemsbladet Vagttårnet bekræfte, at undergangen ville komme inden år 2000.

Et af buddene var 1954. Også denne gang udeblev katastrofen, og i 1966 kunne bladet så fortælle, at verden ville møde “sin onde slutning” i 1975.

I 1984 gentog medlemsbladet, at enden ville komme inden år 2000. Da årtusindskiftet kom, og den lunefulde dommedag endnu en gang udeblev, opgav vidnerne at sætte et årstal på verdens ende.

Men de er stadig overbeviste om, at den er lige om hjørnet.

Astronomen Camille Flammarion var kendt for sin tro på det overnaturlige, bl.a. telepati og samtaler med de døde.

© Imageselect

1910: Komet ville gasse Jorden

Halleys komet passerer Jorden hvert 76. år, men da den nærmede sig i 1910, var mange overbeviste om, at enden var nær.

Idéen kom fra den franske astronom Camille Flammarion, der i en analyse af kometens 22 millioner km lange hale var kommet frem til, at den var fyldt med dicyan, en giftgas i familie med cyanid.

Jorden ville på sin bane passere gennem kometens hale, og dermed ville hele planeten blive udsat for den dødbringende gift.

“Gassen vil befrugte atmosfæren og muligvis puste alt liv på planeten ud”, skrev avisen The New York Times om franskmandens teori.

Selvom andre forskere prøvede at mane til ro, bredte panikken sig. Folk ­begyndte at hamstre gasmasker eller i det mindste stoppe klude i boligens nøglehuller for at holde gassen ude.

Opfindsomme snydepelse tjente formuer på at sælge “anti-komet-piller”, der blev markedsført som “eliksiren, der sikrer dig imod himlens vrede”, og frisk luft på flaske.

© Shutterstock

Piller og paraplyer var redningen

Nogle englændere frygtede, at det stærke tyske kejserrige ville benytte giftgassen til at sende maskeklædte soldater over Kanalen og erobre Storbritannien.

Også observatoriet i Greenwich modtog breve fra bekymrede borgere, som frygtede naturkatastrofer pga. kometen.

“Stillehavet og Atlanterhavet vil bytte plads i en kæmpe flodbølge, der tumler rundt med huse, skibe, hajer, hvaler og alle slags levende ting”, lød det i et brev.

Da kometen endelig passerede, var gasmasker, piller og de tilstoppede nøglehuller aldeles nytteløse, da mængden af gift ikke var stor nok til at have en effekt på Jordens atmosfære.

Det mest skelsættende, der var skete i den måned, det tog Halleys komet at passerede Jorden, var, at Englands konge Edward 7. døde. Det dødsfald fik kometen naturligvis skylden for.

© Shutterstock

1954: Ufo var billet til redningen

I begyndelsen af 1950’erne modtog den amerikanske husmor Dorothy Martin dystre advarsler om en kommende flodbølge.

Katastrofen ville ramme den 21. december 1954 og smadre hele Nord- og Sydamerika.

Ifølge Dorothy Martin var afsenderen rumvæsener fra den hidtil ukendte planet Clarion.

Væsenerne kunne få hende til at gå i trance og kommunikere gennem hende; hun skrev deres budskaber på et stykke papir. Heldigvis fortalte rumvæsenerne også, at en ufo ville komme og hente hende.

Husmoren fik overbevist en flok følgere om, at Jorden ikke stod til at redde og dannede sekten The Seekers.

Ved midnat 21. december 1954 stod gruppen klar i Martins baghave. Men ufoen dukkede aldrig op, og flodbølgen udeblev også.

Få uger efter gik sekten i opløsning. Martin skiftede job og var frem til sin død i 1992 et clairvoyant medium.

2000: Nytår lammer elektronikken

1990’ernes computere registrerede kun de sidste to cifre i årstal.

Derfor frygtede mange, at verdens elektronik ville bryde sammen, når datoen skiftede fra 1999 til 2000.

I værste fald ville atomarsenalerne blive affyret, når militærets programmer gik i koks. Regeringer verden over brugte milliarder på at udskifte styresystemer.

Da årtusindskiftet kom, udeblev det totale computersammenbrud. Kun få ubetydelige fejl forekom, som fx da lysskilte på franske universiteter fortalte, at året var 1900.

Afbildninger af dommedag er stadig populære i nogle grene af kristendommen.

© Adventist Evangelism

2028: Den næste nedtælling er begyndt

Verden vil gå under en generation efter staten Israels oprettelse i 1948.

Det mente forfat­teren Hal Lindsay. I sin bogen “The Late, Great Planet Earth” (1970) henviste Lindsey til Matthæus-evangeliets profetier om dommedag.

Da en generation i Biblen varer 40 år, ender verden i 1988, argumenterede forfatteren.

Men da intet skete i 1988, blev Lindsay til grin.

Mariners Church, en af de største trossamfund i Californien, har siden genoplivet Lindsays teori, men med den lille ændring, at en nutidig generation svarer til 70-80 år.

Dermed kommer dommedag senest i år 2028. Inden da skal menneskeheden ifølge Biblen gennemgå syv års prøvelser med krig, hungersnød og epidemier. Den periode begynder ifølge trossamfundet i 2021.