Guide: Find 7 græske stjernebilleder på himlen

Når antikkens grækere kiggede op på nattehimlen, så de ikke blot funklende stjer­ner, men billeder af redskaber, dyr og scener fra deres mytologiske historie.

Imageselect & Shutterstock

I det lune middelhavsklima opholdt grækerne sig ofte under åben himmel – også om natten. Her havde de mulighed for at studere himlens lysende prikker og filosofere over, hvorfor guderne havde placeret dem der.

Omkring år 700 f.Kr. nævner digteren Homer for første gang grækernes stjernebilleder. Han opremser dekorationerne på et skjold, som sagnhelten Akilles har fået af Hefaistos – guden for ild og smedekunst: “Der var Plejader at se, Hyader og Orion den stærke”.

Citatet viser, at oldtidens grækere var vant til at kigge på stjerner og give navne til særlig iøjnefaldende konstellationer. Hvordan navnene er opstået, ved forskerne ikke præcis, idet kun få stjernebilleder for alvor ligner deres motiv – og andre kulturer har givet dem helt andre navne.

I virkeligheden stammer flere græske stjernebilleder fra Mesopotamien (nutidens Irak og Syrien), hvor 6.000 år gamle kileskrifter bl.a. nævner Tyren og Løven. Ligesom mesopotamierne troede grækerne, at guderne havde sat stjernerne på himlen som fortællinger for menneskene.

Eftersom Jorden drejer rundt om Solen, så de desuden forskellige udsnit af stjernehimlen på forskellige tider af året.

Derfor fungerede stjernerne som en slags guddommelig kalender, der kunne fortælle grækerne, hvornår tiden var inde til at så eller høste. Når Orion viste sig, betød det eksempelvis, at vinteren var på vej.

På Homers tid henviste konstellationerne til ting fra folks hverdag – fx en tyr eller et skib. I århundrederne efter kom flere af dem dog efterhånden til at repræsentere guder eller helte fra mytologien.

I år 150 e.Kr. udgav videnskabsmanden Ptolemaios værket Almagest, der beskriver de 48 græske stjernebilleder, vi kender i dag.

1. Herakles: Krigerhelte besejrede uhyrer

De græske bystater var ofte i krig – enten indbyrdes eller mod nabofolk som perserne. Unge mænd i alderen 18-20 år trænede derfor hårdt for at være fysisk og psykisk rustede til kampene.

Pga. krigens store betydning så grækerne også helte på stjernehimlen. De inspirerede dem til at efterleve krigs­idealerne – trofasthed og kamp til døden. Halv­guden Herakles var den største af disse helte.

Hans mor blev besvangret af guden Zeus, og som spæd blev Herakles bragt til Olympen, gudernes bjerg, hvor han drak mælk af den sovende gudinde Heras bryst.

Han bed imidlertid så hårdt, at Hera vågnede og kastede ham fra sig i raseri. Ifølge grækernes mytologi opstod Mælkevejen af den mælk, der sprøjtede fra hendes bryst.

Herakles endte som en mægtig kriger, der besejrede utallige udyr – bl.a. den mangehovedede Hydra – og grækerne ærede ham med store templer. Det mest berømte kan endnu ses i Agrigento på Sicilien, der i antikken var en græsk koloni.

På himlen står Herakles placeret over Dragen, som om han ønsker at knuse uhyret.

© Wayne Southwell

2. Tyren: Tyr bortførte Europa

Stjernebilledet Tyren hentede grækerne fra Mesopotamien, hvor det omtales i sumeriske skrifter fra 3.200 f.Kr. Tegnet var især populært blandt græske bønder, der dominerede befolkningen.

Selvom grækernes tøj og mælk hovedsageligt kom fra får og geder, var stærke tyre nemlig uundværlige, når ploven skulle trækkes.

Tyren var et frugtbarhedssymbol, der var knyttet til myten om den fønikiske kongedatter Europa, som bl.a. kendes fra Iliaden.

Vild af begær efter hende forvandlede Zeus sig til en hvid tyr. Europa satte sig på hans ryg, og guden bortførte hende da til den verdensdel, der fik hendes navn.

Grækerne sagde, at Tyren havde et rødt øje pga. det orange-rødlige skær fra stjernen Aldebaran.

© Wayne Southwell

3. Skibet: Grækerne fragtede varer til Middelhavets folkeslag

Størstedelen af de græske byer i antikken lå tæt på kysten. Adgang til havet gjorde det markant nemmere at handle med andre bystater.

Grækernes skibe transporterede i antikken varer som vin, korn og olivenolie rundt til havne i både det østlige og det vestlige Middelhav.

Her handlede de med andre græske bystater, deres kolonier og fremmede magter. Omkring år 200 f.Kr. sejlede græske købmænd fx ofte til den fønikiske storby Karthago, hvor de afsatte deres varer og købte dyrebare lilla tekstiler og elfenben.

For at komme sikkert frem på disse rejser navigerede grækerne bl.a. efter stjernerne. Naturligt nok opstod stjernebilledet Skibet derfor, der blev betragtet som et klassisk græsk fartøj med sejl og årer.

Med tiden blev Skibet knyttet til myten om helten Jason, som sejlede ud på skibet Argo for at finde Det Gyldne Skind – en opgave, han skulle løse for at blive konge over byen Iolkos.

Siden oldtiden er stjernebilledet rykket sydpå på himlen, og Skibet er i dag ikke længere 100 pct. synligt fra Grækenland på noget tidspunkt af året.

I 1930 besluttede Den Internationale Astronomiske Union at dele det omfattende billede i tre – dog stadig med udgangspunkt i et græsk skib.

4. Lyren: Skildpaddeinstrument blev solgt for 50 okser

Hvad enten grækerne holdt private drukfester eller offentlige begravelser, var lyren en selvsagt del af underholdningen. Så glade var grækerne for det syvstrengede musikinstrument, at de ligefrem forevigede det på stjernehimlen.

Ifølge mytologien fremstillede gudernes budbringer, Hermes, den første lyre af et skildpaddeskjold.

Herefter brugte han sin opfindelse til at blidgøre sin bror Apollon, som var rasende over, at Hermes havde stjålet 50 af hans okser.

De to brødre ind­gik en byttehandel: Apollon fik lyren, og Hermes beholdt kvæget. For græ­ker­ne var Apollon tidernes bedste ly­re­spil­ler – kun matchet af sin elev, Orfeus.

Lyren var lavet af dyrerester

  • Antallet af strenge gik fra fire til 10.
  • Strengene var lavet af dyreindvolde.
  • Lyren akkompagnerede ofte, men ikke altid, sang eller tale.

Konstellationen skal forestille den lyre, som Hermes lavede af et skildpaddeskjold.

© Wayne Southwell

5. Perseus: Kvinder var underkuede

Græske fruer skulle tage sig af familien og hjemmet og overlade det til mændene at udrette store bedrifter.

I det græske samfund blev det forventet, at en kvinde giftede sig, fødte børn og opdrog dem. Herudover skulle hun ordne huset og holde en lav profil. Hun måtte ikke deltage i politik eller gå i teater, og der blev set skævt til hende, hvis hun tog på indkøb uden selskab af fx en husslave.

Grækernes patriarkalske kønsroller afspejles af stjernebillederne Cassiopeia, Andromeda og Perseus. Da Etiopiens dronning Cassiopeia ifølge den græske mytesamling Bibliotheca pralede med sin skønhed, sendte havguden Poseidon hende en lærestreg i form af et havuhyre.

For at mildne dets vrede blev hendes smukke datter, Andromeda, lænket til en klippe ved kysten som et offer.

Først da helten Perseus kom flyvende gennem luften og dræbte monsteret, kunne hun slippe fri. Hun blev naturligvis gift med sin redningsmand.

Sammen med billederne Cassiopeia og Andromeda fortalte Persus’ konstellation en historie om kærlighed, død og grækernes kønsroller.

© Wayne Southwell

6. Orion: Bjørnen frygtede den store jæger

Når græske jægere sad ved lejrbålet, kunne de finde inspiration ved at kigge op på Orion. Med sit stramme bælte lignede vinterhimlens bredskuldrede kæmpe en sand urtidsjæger.

Efter ca. år 600 f.Kr. var store dele af Grækenland opdyrket, og jagt blev efterhånden en hobby for de rige.

I deres fritid red de afsted til vilde bjergskove, hvor de fangede hjorte, harer og vildsvin med hjælp fra hunde, fælder og spyd. Kødet blev gemt til fester, for grækerne spiste det sjældent til hverdag.

Ifølge digteren Homer holdt stjernebilledet Store Bjørn godt øje med Orion for ikke at blive hans bytte.

De tre tætsiddende stjerner udgør Orions Bælte.

© Wayne Southwell

7. Trekanten: Tre guder holdt styr på verdens orden

Enkelte græske stjernebilleder var meget simple. Tre stjerner dannede således hjørnerne i figuren Trekanten.

Selvom den ikke refererede til en konkret mytologisk figur, havde grækerne glæde af Trekanten, når de skulle forklare verdens opbygning.

Ifølge Homers Iliaden trak de tre gudebrødre Zeus, Poseidon og Hades lod om, hvem der skulle regere hvor i universet.

Zeus fik ansvaret for himlen, Hades døds­riget under jorden, og Poseidon endte med havet – hvilket han var meget utilfreds med.

Landjorden fik de tre guder dog lov at dele imellem sig. Stjernebilledet symboliserede for grækerne denne tredeling af verden.

Ifølge den romerske forfatter Hyginus så visse folk Trekanten som et kort over Nilens delta.

© Wayne Southwell

Læs også:

Arkæologi

Nyt fund: Deformt kranie afslører brutal tradition

2 minutter
Religionshistorie

Mystisk munk skrev Djævlens bibel

11 minutter
Om historie

Få adgang til hele verdenshistorien – for 0 kr. resten af året

2 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!