Murmeldyret Phil fra Punxsutawney blev verdensberømt i filmen “Groundhog Day”.

© Shutterstock/Getty Images

Høns, træer og dansende elverpiger forudsagde vejret

Rimfrost lover forår, en varm maj giver dårlig høst og høns spår om regn. Før meteorologerne kunne udsende vejrudsigter, måtte menneskene selv forsøge. De aflæste små tegn i naturen – og forudsagde vejret med overraskende nøjagtighed.

29. juni 2017 af Esben Mønster-Kjær

“Dansende elverpiger varsler godt vejr”

Når tæt tåge spredte sig over jordoverfladen ved tusmørke, sagde folk, at “mosekonen brygger”. 

Gennem generationer havde danskerne observeret, at fænomenet især optrådte ved moser, som ifølge overtroen var hjemsted for overnaturlige skabninger. 

Nogle gange fik vinden totter af tåge til at stige op – dét var dansende elverpiger, mente man.

Blot ved synet af tågen over mosen kunne den kloge bonde forudsige, at solen ville skinne over hans jorder næste dag. 

Og fiskeren vidste, at morgendagen ville blive vindstille.

Dette enkle vejrvarsel holder ofte stik, fordi “mosekonens bryg” især opstår, når et højtryk hænger over området. 

Højtrykket giver skyfrit og vindstille vejr, som bevirker, at jordoverfladen om aftenen afgiver varme hurtigt. Dermed fortættes den fugtige luft over fx en mose.

Eftersom højtryk gerne bliver hængende samme sted i flere dage, vil den næste dag være vindstille og solrig.

“Når svalerne flyver lavt, er der udsigt til regn”

Svalen var gårdens meteorolog. Bonden skulle blot gå ud på gårdspladsen og kigge efter fuglene for at få et varsel om vejret:

Normalt jager svalerne i de højere luftlag – fløj de lavt, kunne han forvente regn.

At varslet tit går i opfyldelse, skyldes, at insekterne inden regnen mærker en stigende luftfugtighed og søger til lav højde for at finde ly for regnen. De jagende svaler følger efter.

Svalen gav bonden besked om vejret.

© Shutterstock

“Smerter de gamle led, er regn og blæst på vej”

I gamle dage levede flere generationer gerne under samme tag. De ældre hjalp til med let husarbejde og øste rundhåndet af deres livserfaring. 

Fx påstod de, at de kunne mærke i kroppen, når vejret ville slå om. Så værkede det i deres gigtplagede lemmer – hævdede de.

Helt ved siden af er dette vejrvarsel ikke.

De fleste former for gigt giver nemlig hævelse i leddene, og her kan der opstå bittesmå hulrum med luft. 

Menneskekroppen, og dermed også luften i hulrummene, påvirkes af lufttrykket uden for kroppen. 

Hvis barometeret falder pga. snarlig regn eller storm, vil luften i hulrummene udvide sig og give gigtpatienten smerter. 

Familiens gamle, gigtplagede medlemmer advarede om dårligt vejr.

© Getty Images

“Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk”

Ved aftenstide spejdede bonden mod solnedgangen, når han skulle tage varsler om vejret næste dag. Hvis solen gik ned i et lavt- hængende skydække (en sæk), ville regnen sile ned (i en bæk)– sagde et gammelt visdomsord. Og det slog sjældent fejl.

I Skandinavien kommer nye vejrsystemer som regel vestfra. 

En varmfront og deraf følgende regn vil altså først vise sig som et skydække i horisonten ved solnedgang. Næste morgen er skyerne nået frem til observationsstedet, og regnen falder.

Skydækket varslede et regnvejrs komme.

© Shutterstock

“Rim i dale har tø i hale”

Frost var en plage for menneskene, for de boede i uisolerede huse, der var pivutætte og som regel kun havde én varmekilde. 

Når frosten lagde sig over landet, holdt alle øje med rimfrosten, for den varslede mildere vejr, lød spådommen, som ofte gik i opfyldelse.

Rim dannes nemlig, når kold luft får vanddamp til at fryse til is. Ved vinterens afslutning strømmer lun luft med høj luftfugtighed ind fra vest.

Det giver rimfrost og forår.

“Går hønsene ude i stille regn, bliver det ved. Går de ind, er det en byge”

Alle landboer og mange byboer holdt høns. 

Dyrene bidrog med æg og kød til husholdningen, og som en ekstra bonus kunne ejeren også tage vejrvarsler af dem. 

Hønsene kunne nemlig forudsige, om regnen blot var en byge – eller om den ville vare ved. Var det blot en byge, spurtede de nemlig ind i hønsehuset.

Forklaringen på hønsenes opførsel er formentlig, at dråberne i en byge er større end ved langvarig regn. 

Muligvis synes hønsene, at de tunge bygedråber er ubehagelige, mens stille regn ikke rører dem.

Høns kan forudsige, hvor længe det vil regne.

© Shutterstock

“Maj måneds kulde gør laderne fulde”

Efter vinteren og de kølige forårsmåneder kom maj, hvor temperaturen kunne nærme sig sommerlig varme. 

Det glædede alle sig over, undtagen bønderne. I deres aftenbønner bad de om kulde – for bønderne havde netop overstået såningen, og nu skulle afgrøderne vokse.

Ved høje temperaturer skyder kornet i vejret – uden at danne et ordentligt rodnet, vidste bønderne. 

Det svage rodnet gør planterne sårbare over for tørke. Hvis maj måned derimod er kølig, bruger den spirende såsæd kræfterne på at sætte rødder, og dermed er kornet bedre udrus­tet til at klare en tør sommer.

Enhver bonde kunne lave denne høstprognose. Han kendte alt til kornets vækst på marken og vidste, at en mager høst ville give hans familie problemer næste vinter.

Vigtige datoer fortalte om årets vejr

Kalenderen var fuld af særlige datoer, hvor menneskene holdt godt øje med vejret. Erfaringen sagde, at disse dage kunne fortælle, hvilket vejr de næste måneder bød på.

  • 1. januar: En rød sol nytårsmorgen varslede et grufuldt år med krig og uvejr.

  • 2. februar: Solskin på kyndelmissedag varslede sne. Faldt sneen derimod på dagen, kom tidligt forår.

  • 9. marts (fyrretyve ridderes dag): Vejret denne dag viste, hvordan vejret ville arte sig de næste 40 dage.

  • 3. april: Var storken ikke vendt tilbage fra sit træk, ville årets høst blive dårlig.

  • 25. maj: Regn på denne dag betød et dårligt år, mente nogle. Andre sagde, at det varslede en god høst.

  • 24. juni: Sommeren ville blive varm, og efteråret vådt, hvis gøgen kukkede dagen efter sankthans.

  • 19. juli: Hvis det regnede denne dag, havde nødderne ingen kerner, når de blev plukket i efteråret.

  • 19. august: Hvis lyngen blomstrede, ville sne dække landet den kommende vinter.

  • 29. september: Tordenvejr advarede om, at det forestående efterår ville blive stormfuldt.

  • 28. oktober: Flot vejr garanterede en hvid jul.

  • 11. november: Klart vejr på mortensdag betød, at vinteren ville blive streng.

  • 24. december: Hvid jul gav en grøn påske.

“Springer eg før ask, giver sommeren vask”

Bøndernes afgrøder havde brug for en god, lang vækstperiode – men høsten skulle være i hus, inden sensommerens regn begyndte at falde. 

For at finde ud af, hvordan sommeren ville blive, gik bonden om foråret i skoven for at kigge på træer: 

Hvis asketræet sprang først ud, varslede det en solrig sommer. Kom egen først, betød det regn.

I realiteten er dette varsel intet værd, fordi træernes vækst afgøres af lokale forhold som jordbund og adgang til lys. Det er ingen sammenhæng mellem træer og vejr.

© Shutterstock

“April-vejr og piger er ikke til at stole på”

Inden kvinderne kom på arbejdsmarkedet, var arbejdsdelingen mellem kønnene helt klar. Hustruen puklede hjemme, hvor hun passede børn, lavede mad og tog sig af 100 andre gøremål. 

Husbonden var som oftest fisker eller landmand – og opholdt sig for det meste udendørs. Af samme årsag var vejrvarsler hovedsageligt et anliggende for mænd.

Her var det nærliggende at sammenligne fx april-vejret med unge kvinder, hvis gunst ved høstfester og andre festlige lejligheder forekom mændene at være mindst lige så uforudseelig.

Mændenes iagttagelse var rigtig, for i april bevæger lavtrykkene sig hen over Skandinavien og giver ustadigt vejr. 

Men: Ikke engang uforudsigeligheden er til at stole på – nogle år sørger højtryk for stabile vejrforhold!

April-vejret blev hverken fiskere eller bønder kloge på.

© Michael Ancher (ca. 1880)/ AKG Images

USA lytter til et forvirret murmeldyr 

Den mest berømte meteorolog i USA vejer 3 kg og sover vintersøvn. Navnet er Punxsutawney Phil, og én gang om året er han en stjerne i de amerikanske vejrudsendelser. 

På “Groundhog Day” – murmeldyr-dag – 2. februar strømmer journalister til den lille by Punxsutawney i Pennsyl-vania for at se gnaveren blive vækket fra vinterhiet og komme ud af sin hule.

Hvis himlen i dette øjeblik er overskyet, vil foråret komme tidligt – siger overtroen. 

Skinner solen derimod, vil Phil blive skræmt af sin egen skygge og skynde sig tilbage ind i hulen. Sker dét, kan amerikanerne forvente, at vinteren varer yderligere seks uger.

“Groundhog Day” afholdes flere steder i USA, men Phil er det mest kendte murmeldyr – selvom han ofte tager fejl. 

Phil og hans forfædre har spået om foråret siden 1886. Indtil nu har de kun ramt rigtigt 39 pct. af gangene, fortæller statistikken. Det er sikrere at tro det modsatte af Phils spådom (61 pct.).

Vejrudsigten var 2.000 år undervejs

De videnskabelige observationer af vejret begyndte allerede før Kristi fødsel. Men de anvendelige vejrudsigter kom først med telegrafens udbredelse midt i 1800-tallet.

Grækerne tænker over meteorologi 350 f.Kr.: Den græske filosof Aristoteles skriver værket “Meteorologi”. Han gennemgår en række naturfænomener, som ikke alle har med vejret at gøre. Meteorologien bliver defineret langt senere.

Vejrobservationer bliver sat i system 1654: Ferdinand 2. af Toscana etablerer det første netværk af vejrstationer. Observationer bliver indsamlet i 11 europæiske byer, men en vejrudsigt kan han dog ikke lave.

Telegrafen er hurtigere end vinden 1837: Med telegrafen er mennesket i stand til at sende beskeder hurtigt. Det er således muligt at samle vejr-data fra store områder og få overblik over fx et frontsystems bevægelser. 

Orkan sætter forskerne i gang 1854: Franske flådeskibe bliver knust i en orkan. Undersøgelser viser, at vejret kunne have været forudset, og to år efter åbner Frankrig et meteorologisk institut. Danmark følger trop i 1872.

Avis trykker den første vejrudsigt 1861: Avisen The Times trykker hi­sto­ri­ens første vejr­udsigt. For London lyder varslet: “17 grader, frisk sydvestlig vind, klar himmel”. Varslet kan lyde letkøbt i dag, men det stemte!

Måske er du interesseret i...

Læs også