De vises sten var et angiveligt magisk stof, som var særdeles eftertragtet blandt alkymister.
Stenen kunne efter sigende forvandle uædle metaller til ægte metaller – fx jern til guld. Den kunne også bruges til at lave en særlig eliksir, der skulle give evigt liv.
Stenen bliver nævnt første gang i 300-tallet af egyptiske Zosimos fra Panopolis. Han var inspireret af kinesisk og indisk alkymi, men modsat asiaterne, som arbejdede med medicin, forsøgte Zosimos at skabe guld og sølv.
Fremgangsmåden var en blanding af kemi, filosofi og spiritualisme og var centreret omkring “en sten, der ikke er en sten”.
Videnskabsmanden Isaac Newton brugte en stor del af sin tid på at studere alkymi.
Newton ledte efter de vises sten
Selv Isaac Newton var interesseret i at finde de vises sten.
I 1936 blev en stor samling af Newtons arbejdspapirer solgt på auktion. Omkring en tredjedel af papirerne handlede om alkymi og nævnte bl.a. de vises sten.
Papirerne var blevet holdt hemmelige af Newtons familie efter hans død.
Zosimos’ beskrivelser af stenen er kryptisk, men ikke desto mindre blev hans idéer overtaget af arabiske og europæiske alkymister, der alle anså de vises sten for at være den afgørende brik i jagten på guld og evigt liv.
Derfor blev stenen det mest centrale element i alkymi og kom til at symbolisere alkymisternes higen efter det perfekte.
På den måde havde stenen også et åndeligt aspekt, som handlede om oplysning og åndelig indsigt.
Hvordan de vises sten blev fremstillet, var alkymisterne ikke enige om. Opskrifter blev typisk skrevet i et tvetydigt sprog og indeholdt obskure ingredienser som bl.a. Solens stråler.
Redskaber opfundet af alkymisterne bliver stadig brugt af moderne kemikere, fx retorten, som er en kolbe til destillation.
Fosfor blev opdaget ved et tilfælde i 1669 af alkymisten Hennig Brandt, som kogte urin under et forsøg på at fremstille de vises sten.
De vises sten skal forstås metaforisk, mente nogle alkymister. Fx skrev tyske Michael Maier (1568-1622), at stenene i virkeligheden handlede om forståelse for geometri.