Shutterstock

7 historiske grunde til at catalonierne kræver selvstændighed

En fælles historie, et fælles sprog og en blodig fortid. For de catalanske seperatister i Spaniens nordøstligste region er der mange historiske grunde til at ønske løsrivelse fra Spanien. Vi giver dig et overblik.

1) Regionen har sin egen historie

Catalonien har sin helt egen særlige historie fra længe før, området blev en del af Spanien.

De tidligste konturer af det, som i dag udgør regionen Catalonien, stammer fra begyndelsen af 800-tallet. Her lykkedes det nemlig den centraleuropæiske frankerkonge Karl den Store at erobre området fra araberne, der havde hersket over det i ca. 80 år.

Karl den Store indlemmede området i Frankerriet som en form for bufferzone mellem muslimerne i syd og hans eget kristne rige i nord.

I de følgende hundrede år var området underlagt forskellige grevskaber med hovedsæde i områdets hovedby, Barcelona. Men selvom greverne alle var udpegede af Frankeriet i nord, fik den lokale kultur og identitet lov til at udvikle sig.

Fra 878 e.Kr. blev området ledet af "den behårede" greve Wilfred. På trods af sit spøjse tilnavn, spiller han i dag en stor rolle i catalansk selvforståelse.

Wilfred blev nemlig den sidste leder, som var direkte indsat af frankerne. Efter hans død gik magten i arv fra far til søn, og i år 985 blev catalonierne endelig helt frie af frankerne i nord.

Det betød, at de stort set var selvstændige, indtil de i midten af 1100-tallet blev underlagt nabo-kongeriget Aragonien, der i dag udgør Cataloniens naboregion i Spanien.

Selvom Catalonien nu formelt var underlagt Aragonien, bevarede regionen en meget høj grad af selvstændighed med fx egne love.

I 1400-tallet giftede konge Ferdinand 2. af Aragonien sig med Isabella 1. af Kastilien, og de lagde dermed kimen til det samlede spanske kongerige.

I 1714 opstod det samlede Spanien, som vi kender i dag, og Catalonien blev formelt en spansk region.

Siden da har graden af Cataloniens selvstændighed varieret væsentligt.

Catalonien udgør i dag én af Spaniens 17 autonome regioner.

2) Catalonierne udgør en nation

Mens mange af indbyggerne i Spaniens øvrige 16 regioner definerer sig selv som spaniere, forholder det sig anderledes med landets nordøstligste region. Her definerer en stor del af befolkningen sig først og fremmest som cataloniere.

Catalonierne anser sig nemlig som en samlet nation med fælles historie, kultur og ikke mindst sprog.

Mens 72 % af den spanske befolkning har spansk som deres modersmål, har op mod 4 mio. catalansk som førstesprog.

Og selvom både spansk og catalansk er officielle sprog i Catalonien, bruges catalansk ofte i både uddannelsessammenhænge og i offentlige skrivelser.

Catalonierne anser sig selv som en nation med egne traditioner. Mens den mørkerøde rødvinsbaserede drik sangria fx nydes i mange dele af Spanien, foretrækker catalonierne den lyse udgave, som er baseret på cava fra Catalonien.

© Shutterstock

3) Catalonierne har før besejret Spanien

I årenes løb har der været mange blodige kampe mellem oprørske cataloniere i nord og kongetro tropper fra Spanien. Særligt én krig huskes af catalonierne, for den førte til et kort øjebliks selvstændighed.

Under den europæiske 30-årskrig i 1600-tallet kom det til hidsige kampe mellem de to store nabolande Spanien og Frankrig.

Krigssituationen blev udnyttet af de catalanske seperatister for i 1640 erklærede de Catalonien for en selvstændig republik under beskyttelse af den franske konge Ludvig 13.

Erklæringen gik ikke ubemærket hen, og som en modreaktion sendte Spanien 26.000 soldater af sted mod Barcelona for at knuse de stædige catalanske bønder, der vandt slaget mod alle odds.

Glæden blev dog kortvarig for catalonierne. I 1648 endte 30-årskrigen, og som følge af den blev en stor fredsaftale underskrevet.

Den indebar bl.a., at Frankrig trak al støtte fra de selvstændighedshungrende cataloniere, og det fik den spanske konge Filip 5. til endnu engang at sende tropper mod Barcelona.

I 1652 var Catalonien endnu engang under spansk styre.

4) Napoleon gav håb om selvstændighed

Under Napoleonskrigene i 1800-tallet kæmpede Spanien og Frankrig endnu engang indædt mod hinanden.

Napoleon levede tilsyneladende efter mottoet ”min fjendes fjende er min ven,” for i 1810 erklærede han Catalonien for en selvstændig republik under hans beskyttelse.

Men igen blev glæden kortvarig for catalonierne. Blot to år senere annekterede Napoleon nemlig området, og gjorde det til en del af Frankrig.

Da Napoleon i 1814 led sit endelige nederlag, blev Catalonien igen spansk.

Napoleon erklærede først Catalonien for en selvstændig republik – to år senere skiftede han mening og annekterede området.

5) Catalansk kultur blev moderne

I 1800-tallet blomstrede den spanske romantik og nationalisme i store dele af det spanske kongerige.

Men ikke i Catalonien. Her voksede en regional nationalisme nemlig frem med fokus på catalansk identitet, sprog og kultur.

6) Undertrykkelse gav bagslag

Utallige forsøg på at udrydde enhver form for catalansk nationalisme til fordel for fx en spansk har indtil videre vist sig nytteløs.

Faktisk tyder meget på, at den kulturelle og sproglige undertrykkelse, som catalonierne har været udsat for igennem regionens lange historie, i dag har stor betydning for de catalanske separatister, der opfatter deres historie som lidt af en lidelseshistorie.

Især huskes den fascistiske diktator Fransisco Francos rædselsregime, hvor titusindvis af catalanere blev udsat for forfølgelse, tortur og mord.

Samme tendens kan i øvrigt spores blandt Spaniens baskere i den nordvestlige del af landet. De har også kæmpet mod kulturel undertrykkelse og for løsrivelse i årevis.

Tyrefægtning er traditionelt set en stor del af den spanske selvforståelse, men i 2010 stemte parlamentet i Catalonien et forbud mod den spanske nationalsport i regionen igennem. Argumentet var dengang, at tyrefægtning er dyremishandling, men analytikere har sidenhen påpeget, at forbuddet også skyldtes en afstandstagen fra spansk kultur.

7) Catalonien er en rig region

Af de mere nutidige begrundelser for løsrivelse tæller især økonomien.

I 2006 ramte den økonomiske krise store dele af verden, og Spanien blev ramt særdeles hård.

Arbejdsløshed og gæld har i mange år præget flere af Spaniens regioner, men i Catalonien ser økonomien anderledes ud, og regionen betragtes i dag af mange som Spaniens økonomiske kraftværk.

I 2016 havde regionen fx et BNP, der svarede til en femtedel af Spaniens samlede BNP, selvom regionen kun er en af i alt 17 autonome regioner i Spanien.

Takket være den spanske regering i Madrid er Catalonien derfor pålagt at betale milioner af euro til de øvrige spanske regioner i form af en økonomisk udligningsmodel.

Rimeligheden i den ordning er for mange i Catalonien svær at få øje på, og derfor er den økonomiske situation i dag også en væsentlig årsag til ønsket om løsrivelse.