1) Regionen har sin egen historie
Catalonien har sin helt egen særlige historie fra længe før, området blev en del af Spanien.
De tidligste konturer af det, som i dag udgør regionen Catalonien, stammer fra begyndelsen af 800-tallet. Her lykkedes det nemlig den centraleuropæiske frankerkonge Karl den Store at erobre området fra araberne, der havde hersket over det i ca. 80 år.
Karl den Store indlemmede området i Frankerriet som en form for bufferzone mellem muslimerne i syd og hans eget kristne rige i nord.
I de følgende hundrede år var området underlagt forskellige grevskaber med hovedsæde i områdets hovedby, Barcelona. Men selvom greverne alle var udpegede af Frankeriet i nord, fik den lokale kultur og identitet lov til at udvikle sig.
Fra 878 e.Kr. blev området ledet af "den behårede" greve Wilfred. På trods af sit spøjse tilnavn, spiller han i dag en stor rolle i catalansk selvforståelse.
Wilfred blev nemlig den sidste leder, som var direkte indsat af frankerne. Efter hans død gik magten i arv fra far til søn, og i år 985 blev catalonierne endelig helt frie af frankerne i nord.
Det betød, at de stort set var selvstændige, indtil de i midten af 1100-tallet blev underlagt nabo-kongeriget Aragonien, der i dag udgør Cataloniens naboregion i Spanien.
Selvom Catalonien nu formelt var underlagt Aragonien, bevarede regionen en meget høj grad af selvstændighed med fx egne love.
I 1400-tallet giftede konge Ferdinand 2. af Aragonien sig med Isabella 1. af Kastilien, og de lagde dermed kimen til det samlede spanske kongerige.
I 1714 opstod det samlede Spanien, som vi kender i dag, og Catalonien blev formelt en spansk region.
Siden da har graden af Cataloniens selvstændighed varieret væsentligt.