Kinas kommunister udkæmpede i årene 1927-37 en guerillakrig mod det regerende nationalistparti Guomindang. De to fjender forenedes under 2. verdenskrig mod japanske styrker, som havde invaderet Kina.
Straks efter freden fortsatte de striden i en borgerkrig. Kommunisterne vandt og grundlagde i 1949 Folkerepublikken Kina med Mao Zedong som leder.
De slagne nationalister flygtede til øen Taiwan (tidl. Formosa) 160 km ud for Kinas kyst. Her oprettede de Den Kinesiske Republik under nationalistlederen Chiang Kai-shek.
Begge parter hævdede at repræsentere det sande Kina, men på fastlandet ulmede ønsket om at gøre Taiwan til en del af folkerepublikken.
Revanchisme
“Befri Taiwan” lyder teksten på en kinesisk propaganda-plakat fra 1958.
Kina vil rette op på historiens fejltagelser
Folkerepublikken Kinas ledere accepterede ikke Taiwans løsrivelse, og Mao beskrev øens ledere som “kontrarevolutionære”.
To gange, i 1954 og 1958, forsøgte Kina at få revanche ved at angribe øer i strædet mellem de to lande. Begge gange blev angriberne slået tilbage af Taiwan hjulpet af landets amerikanske allierede.
En stiltiende aftale har herefter sikret, at Kina lader Taiwan i fred – så længe landet afholder sig fra formelt at erklære sig uafhængigt.
Geografi
Taiwan ligger centralt placeret i økæden, som amerikanske strateger har givet navnet “første økæde”.
Taiwan er nøglen til det vestlige Stillehav
USA betragtede under den kolde krig Taiwan som et bolværk mod det røde Kina. Amerikanerne satte så stor lid til øen, at general Douglas MacArthur i 1950’erne betegnede Taiwan som “et usænkeligt hangarskib”.
Nøglerollen skyldes Taiwans placering i den kæde af øer, som strækker sig fra Japan i nord til Indonesien i syd og indrammer det strategisk vigtige Sydkinesiske Hav.
Med Taiwan under Kinas kontrol vil landet dominere ikke bare Det Sydkinesiske Hav, men hele det vestlige Stillehav.
Økonomi
Taiwan hører i dag til blandt verdens ledende eksportører af bl.a. elektronik.
Jordreformer gjorde Taiwan til industrination
Taiwans stærke økonomi gør øen økonomisk attraktiv for Kina. Velstanden skyldes landets hastige industrialisering.
Halvdelen af Taiwans befolkning var i 1945 bønder, hvoraf de fleste lejede jorden af herremænd. Men i 1950’erne omfordelte regeringen jorden, så flere blev ejere.
Reformerne skabte en større indtjening, som blev investeret i industri. Herefter gik det stærkt. I 1960’erne voksede Taiwans bruttonationalprodukt med 10 pct. om året, og landet regnes nu som en førende industrination.
Stormagtstrussel
Under et besøg i Taiwan i 1961 omtalte USA’s vicepræsident, Lyndon B. Johnson, Fastlandskina som “aggressivt” og “tyrannisk”.
Venskab med USA provokerer
Taiwans rolle som et antikommunistisk fyrtårn i Asien sikrede landet massiv militær og økonomisk hjælp fra USA. Under Vietnam-krigen var hele 30.000 amerikanske soldater udstationeret i Taiwan.
Selvom USA i 1979 knyttede diplomatiske forbindelser til Folkerepublikken Kina, har USA og Taiwan bevaret det tætte og venskabelige forhold; fx giver amerikanske præsidenter med jævne mellemrum garanti for at ville forsvare Taiwan mod angreb fra Kina.
Kina betragter det nære forhold til ærkefjenden USA som en åbenlys trussel.
Frihed
Kinas kommunistiske parti er gennem forfatningen sikret regeringsmagten i Kina.
Drømmen om frihed kan lokke folk væk fra kommunismen
Kinas formand Mao og Taiwans leder, Chiang Kai-shek, styrede i årene efter splittelsen mellem Kina og Taiwan deres respektive lande med hård hånd.
Efter Chiang Kai-sheks død i 1975 ændrede landet kurs. De nye magthavere indførte reelt demokrati med frie valg og en uafhængig presse.
For styret i Beijing udgør Taiwans eksempel en potentiel politisk trussel. Det viser nemlig kineserne på fastlandet, at frihed og demokrati er muligt.