FN’s flag

FN opstod ud af 2. verdenskrigs aske

I kølvandet på 2. verdenskrig oprettede 51 nationer FN med det formål at sikre verden mod en ny global krig. I dag tæller FN 193 medlemmer, som kæmper for en sikrere, mere bæredygtig og lige verden.

I kølvandet på 2. verdenskrig oprettede 51 nationer FN med det formål at sikre verden mod en ny global krig. I dag tæller FN 193 medlemmer, som kæmper for en sikrere, mere bæredygtig og lige verden.

Shutterstock

Hvad er FN?

I hovedkvarteret for FN – eller De Forenede Nationer – i New York City vajer organisationens flag.

Flaget er blåt med et emblem af kloden indrammet af to olivengrene. Olivengrenene er et symbol på fred, og verdenskortet symboliserer alle verdens mennesker.

Siden FN blev oprettet den 24. oktober 1945 i kølvandet på 2. verdenskrig, har den internationale organisation kæmpet for at leve op til sit flag og gøre kloden til et fredeligere sted.

I dag er medlemstallet på i alt 193 lande, hvilket tæller næsten alle verdens nationer. Nationerne under FN forpligter sig til at bevare fred gennem internationalt samarbejde og kollektive sikkerhedstiltag.

For at blive medlem af FN skal man underskrive FN-pagten.

I pagten er de fire hovedformål for FN oplistet:

  1. at vedligeholde international fred og sikkerhed.
  2. at udvikle venskabelige forhold mellem nationer.
  3. at samarbejde om at løse internationale problemer.
  4. at fremme respekt for menneskerettighederne og at være centrum for samordning af nationers handlemåder.

Hvem grundlagde FN?

FN blev planlagt under krigen

Den 30. oktober 1943 mødtes repræsentanter for Kina, Sovjetunionen, Storbritannien og USA i Moskva og blev enige om at oprette en international organisation til fredsbevarelse efter krigens afslutning.

Aftalen fik navnet Moskva-erklæringen (Moscow Declaration), og det efterfølgende år blev de første detaljerede planer lagt for FN.

Det var dog først under San Francisco-konferencen (25. april – 26. juni 1945), at grundprincipperne for FN blev stadfæstet.

Den originale FN-pagt

51 nationer underskrev FN-pagten den 26. juni 1945. I dag er den originale FN-pagt opbevaret i National Archives i Washington DC.

© UN Photo/Rosenberg

Repræsentanter for i alt 50 lande – herunder Danmark og Norge – deltog i San Francisco-konferencen. Her udarbejdede de FN-pagten og Den Internationale Domstol, der er FN’s primære juridiske organ.

Sverige sluttede sig først til FN i 1946, og Finland måtte vente med at blive medlem til 1955, da deres ansøgning om medlemsskab fra 1947 blev forsinket pga. Den Kolde Krig.

Hvad er FN’s verdensmål?

FN skal styrke klimaet

FN’s verdensmål blev vedtaget den 25. september 2015 i New York.

De indeholder 17 konkrete mål og 169 delmål, som har til formål at udjævne verdens ulighed og styrke klodens skrantende klima gennem politisk vilje og en bedre prioritering af ressourcer.

FN’s 17 verdensmål er:

  1. Afskaffe alle former for fattigdom i verden.
  2. Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.
  3. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.
  4. Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.
  5. Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.
  6. Sikre, at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt.
  7. Sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.
  8. Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.
  9. Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.
  10. Reducere ulighed i og mellem lande.
  11. Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.
  12. Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
  13. Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.
  14. Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.
  15. Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
  16. Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.
  17. Styrke det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og øge midlerne til at nå målene.

En af de tilstedeværende under vedtagelsen af FN’s 17 verdensmål var den daværende amerikanske præsident, Barack Obama.

I sin tale under vedtagelsen af verdensmålene slog han fast, at arbejdet med at nå i mål bliver hårdt, men at vi ikke har råd til at lade være:

“Vi gør os ingen illusioner om de udfordringer, der ligger foran os. Men vi ved også, at dette er noget, vi er forpligtet til at gøre... Vores fælles menneskelighed tvinger os til at handle”.

Video: Hør hele Barack Obamas tale til FN

Hvad er FN’s erklæring om menneskerettigheder?

I 1948 udformede FN en verdenserklæring om menneskerettigheder, der består af i alt 30 artikler – eller indholdspunkter.

Menneskerettighederne opsummeres i den første artikel i erklæringen, der siger, at “alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd”.

Eleanor Roosevelt

Som ordstyrer for FN's Menneskerettighedskommission var USA's daværende førstedame Eleanor Roosevelt drivkraften bag udformningen af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne i 1948.

© National Archives and Records Administration

Erklæringen er ikke formelt juridisk bindende, men i 1966 vedtog FN to menneskerettighedskonventioner til beskyttelse af:

Borgerlige og politiske rettigheder, som har til formål at beskytte det enkelte menneskes frihed og værdighed.

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder indeholder krav til staten om at værne om og træffe positive foranstaltninger til sikring af borgernes fundamentale livsvilkår.

Hvilke lande er ikke med i FN?

Fire stater står uden for FN

I alt fire stater er uden for det gode fællesskab i FN.

Det drejer sig om:

  • Kosovo
  • Taiwan
  • Palæstina
  • Vatikanstaten.

Det drejer sig om: Kosovo, Taiwan, Palæstina og Vatikanstaten.

Kosovo erklærede sig uafhængigt af Serbien i 2008 og har siden søgt om medlemskab. Flere af medlemslandene er dog imod at optage Kosovo, herunder Rusland og Kina, der er medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd og dermed kan nedlægge veto om optagelse.

Taiwan havde sæde i FN med navnet Kina indtil 1971, hvor landet mistede pladsen til fordel for Folkerepublikken Kina, som i stedet blev erklæret legitimt medlem.

Det palæstinensiske selvstyre søgte senest i 2014 om anerkendelse som suveræn stat, men kun otte af de i alt 15 medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd stemte for.

Vatikanstaten er ikke medlem af FN, fordi den romersk-katolske kirke skal være politisk neutral. Siden 1964 har Vatikanet som den eneste uafhængige stat i verden haft status som permanent observatør i FN.

Liste over FN’s medlemslande

Her kan du se alle FN’s medlemslande i alfabetisk rækkefølge samt årstal for, hvornår de blev medlemmer:

  • Afghanistan – 1946
  • Albanien – 1955
  • Algeriet – 1962
  • Andorra – 1993
  • Angola – 1976
  • Antigua og Barbuda – 1981
  • Argentina – 1945
  • Armenien – 1992
  • Aserbajdsjan – 1992
  • Australien – 1945
  • Bahama-øerne – 1973
  • Bahrain – 1971
  • Bangladesh – 1974
  • Barbados – 1966
  • Belgien – 1945
  • Belize – 1981
  • Benin – 1960
  • Bhutan – 1971
  • Bolivia – 1945
  • Bosnien-Hercegovina – 1992
  • Botswana – 1966
  • Brasilien – 1945
  • Brunei – 1984
  • Bulgarien – 1955
  • Burkina Faso – 1960
  • Burundi – 1962
  • Cambodia – 1955
  • Cameroun – 1960
  • Canada – 1945
  • Centralafrikanske Republik – 1960
  • Chile – 1945
  • Colombia – 1945
  • Comorerne – 1975
  • Congo – 1960
  • Congo, Den Demokratiske Republik (tidl. Zaire) – 1960
  • Costa Rica – 1945
  • Cuba – 1945
  • Cypern – 1960
  • Danmark – 1945
  • Djibouti - 1977
  • Dominica – 1978
  • Dominikanske Republik – 1945
  • Ecuador – 1945
  • Egypten – 1945
  • Elfenbenskysten – 1960
  • El Salvador – 1945
  • Eritrea – 1993
  • Estland – 1991
  • Etiopien – 1945
  • Fiji – 1970
  • Filippinerne – 1945
  • Finland – 1955
  • Forenede Arabiske Emirater – 1971
  • Frankrig – 1945
  • Gabon – 1960
  • Gambia – 1965
  • Georgien – 1992
  • Ghana - 1957
  • Grenada – 1974
  • Grækenland – 1945
  • Guatemala – 1945
  • Guinea – 1958
  • Guinea-Bissau – 1974
  • Guyana – 1966
  • Haiti – 1945
  • Holland – 1945
  • Honduras – 1945
  • Hviderusland (Belarus ) – 1945
  • Indien – 1945
  • Indonesien – 1950
  • Irak – 1945
  • Iran – 1945
  • Irland – 1955
  • Island – 1946
  • Israel – 1949
  • Italien – 1955
  • Jamaica – 1962
  • Japan – 1956
  • Jordan – 1955
  • Kap Verde – 1975
  • Kasakhstan – 1992
  • Kenya – 1963
  • Kina – 1945
  • Kirgisistan – 1992
  • Kiribati – 1999
  • Kroatien – 1992
  • Kuwait – 1963
  • Laos – 1955
  • Lesotho – 1966
  • Letland – 1991
  • Libanon – 1945
  • Liberia – 1945
  • Libyen – 1955
  • Liechtenstein – 1990
  • Litauen – 1991
  • Luxembourg – 1945
  • Madagascar – 1960
  • Makedonien, Den tidligere jugoslaviske republik – 1993
  • Malawi – 1964
  • Malaysia – 1957
  • Maldiverne – 1965
  • Mali – 1960
  • Malta – 1964
  • Marokko – 1956
  • Marshall-øerne – 1991
  • Mauretanien – 1961
  • Mauritius – 1968
  • Mexico – 1945
  • Mikronesien – 1991
  • Moldova – 1992
  • Monaco – 1993
  • Mongoliet – 1961
  • Montenegro – 2006
  • Mozambique – 1975
  • Myanmar (tidl. Burma) – 1948
  • Namibia – 1990
  • Nauru – 1999
  • Nepal – 1955
  • New Zealand – 1945
  • Nicaragua – 1945
  • Niger – 1960
  • Nigeria – 1960
  • Nordkorea – 1991
  • Norge – 1945
  • Oman – 1971
  • Pakistan – 1947
  • Palau – 1994
  • Panama – 1945
  • Papua Ny Guinea – 1975
  • Paraguay – 1945
  • Peru – 1945
  • Polen – 1945
  • Portugal –1955
  • Qatar – 1971
  • Rumænien – 1955
  • Rusland – 1945
  • Rwanda – 1962
  • Salomon-øerne – 1978
  • Samoa – 1976
  • San Marino – 1992
  • São Tomé og Príncipe – 1975
  • Saudi-Arabien – 1945
  • Schweiz – 2002
  • Senegal – 1960
  • Serbien – 2006
  • Seychellerne – 1976
  • Sierra Leone – 1961
  • Singapore – 1965
  • Slovakiet – 1993
  • Slovenien – 1992
  • Somalia – 1960
  • Spanien – 1955
  • Sri Lanka – 1955
  • St. Kitts og Nevis – 1983
  • St. Lucia – 1979
  • St. Vincent og Grenadinerne – 1980
  • Storbritannien – 1945
  • Sudan – 1956
  • Surinam – 1975
  • Sverige – 1946
  • Swaziland – 1968
  • Sydafrika – 1945
  • Sydkorea – 1991
  • Sydsudan – 2011
  • Syrien – 1945
  • Tadsjikistan – 1992
  • Tanzania – 1961
  • Tchad – 1960
  • Thailand – 1946
  • Tjekkiet – 1993
  • Togo – 1960
  • Tonga – 1999
  • Trinidad og Tobago – 1962
  • Tunesien – 1956
  • Turkmenistan – 1992
  • Tuvalu – 2000
  • Tyrkiet – 1945
  • Tyskland – 1973
  • Uganda – 1962
  • Ukraine – 1945
  • Ungarn – 1955
  • Uruguay – 1945
  • Usbekistan – 1992
  • USA – 1945
  • Vanuatu – 1981
  • Venezuela – 1945
  • Vietnam – 1977
  • Yemen – 1947
  • Zambia – 1964
  • Zimbabwe – 1980
  • Ækvatorial Guinea – 1968
  • Østrig – 1955
  • Østtimor – 2002