Wikipedia
gammel lov hammurabi

Hvad handlede historiens første lovtekster om?

Verdens ældste lovtekst er kong Ur-Nammus lov fra år 2100 f.Kr. Ur-Nammu herskede i den sumeriske by Ur i nutidens Irak, og forskerne har kunnet rekonstruere omkring 40 af lovene, der bl.a. omhandler tyveri og bortløbne slaver.
Den mest berømte og velbevarede af de tidligste lovtekster er den babylonske kong Hammurabis lov fra 1800-tallet f.Kr. Loven blev nedskrevet, efter guderne havde befalet kongen at udfærdige en lov, der skulle: “skabe et retfærdigt styre i landet, ødelægge de onde, så de stærke ikke skal skade de svage, og oplyse­ landet for at fremme menneskenes­ velfærd”.
Loven blev nedskrevet på store stentavler og spredt ud over riget. Loven handlede især om retssikkerhed, ejendomsret, slaveri og landbrug. Og straffene var hårde:
§ 25: Hvis et hus bryder i brand, og en mand, som kommer for at slukke ilden, stjæler af indboet, skal han kastes i selvsamme ild.
§ 129: Hvis en mands hustru opdages med en anden mand, skal de bindes og kastes i floden.
§ 229: Hvis en entreprenør bygger et hus, og huset braser sammen og dræber husejeren, skal entreprenøren­ henrettes.
De babylonske love spredte sig til nabolandene og fik stor indflydelse på antikkens civilisationer.