De første økonomiske sanktioner blev indført i 432 f.Kr., hvor Athens leder, Perikles, havde ét brændende ønske: Bystaten Megara skulle lide.
Megara var med sin placering mellem Athen og halvøen Peloponnes et vigtigt handelsknudepunkt i antikkens Grækenland, men byen havde forrådt Athen ved at indgå en alliance med Korinth og Sparta, der truede Athens status som græsk supermagt.
Det forræderi ville Perikles straffe hårdt og brutalt, men i stedet for at sende soldater og våben mod Megara fik Perikles en usædvanlig idé.
Fjender og allierede blev ramt på pengepungen
Protestanter indfører handelsforbud
I 1531 forbød protestantiske kantoner i Schweiz salg af fødevarer som mel, salt og vin til landets katolske kantoner for at få katolikkerne til at leve op til en fredsaftale fra 1529, der skulle sikre, at protestanter og katolikker kunne leve fredeligt side om side.
Racistisk styre skal stoppes
I 1986 vedtog det internationale samfund omfattende økonomiske sanktioner mod Sydafrika for at tvinge apartheidstyret til forhandlingsbordet og fremskynde afviklingen af apartheid; fx forbød EU al import af jern, stål og guldmønter fra Sydafrika.
Vesten straffer Putins regime
I 2022 indførte USA og EU økonomiske sanktioner mod Rusland for at stoppe den russiske invasion af Ukraine. Sanktionerne forbød bl.a. europæiske virksomheder at handle med bestemte russiske banker, virksomheder og personer.
Kvalte fjendens økonomi
Med folkeforsamlingens godkendelse indførte Perikles et dekret – det såkaldte Megara-dekret – der forbød handlende fra Megara at komme på Athens markeder og udelukkede dem fra alle havne, som var under Athens kontrol.
En sådan form for straf var ikke set før, men dekretet viste sig hurtigt at have præcis den effekt, Perikles havde håbet på: Megaras spirende økonomi blev kvalt, og det stod klart, at enhver by, der allierede sig med Athens konkurrenter, ville lide samme skæbne.
Megara-dekretet førte året efter til udbruddet af Den Peloponnesiske Krig, der varede frem til 404 f.Kr. og kostede Athen sit imperium.