Allerede i oldtiden introducerede grækerne og romerne hemmelige afstemninger for at sikre, at vælgerne ikke blev bestukket eller truet til at stemme på en bestemt vis. Romerne gik så vidt som til at indføre en række love, der dikterede, at også valg af vigtige embedsfolk skulle være hemmelige.
Nu til dags er hemmelige valg en af hjørnestene i demokratier verden over, fordi metoden sikrer, at vælgerne kan stemme anonymt og frit uden pres fra omgivelserne. Derfor er hemmelige valg indskrevet i flere landes grundlove, herunder den danske.
Australien blev det første land i nyere tid, hvor borgerne kunne stemme hemmeligt, når der var valg.
Australierne stemte først hemmeligt
I den første halvdel af 1800-tallet indførte lande som Frankrig og Holland en form for hemmelige afstemninger. Stemmesedlerne var dog ikke ensartede, og ved at holde øje med farven eller størrelsen på sedlerne, der blev puttet i stemmeurnen, kunne observatører se, hvilke partier folk stemte på.
Det første land, som i nyere tid afviklede et hemmeligt valg efter vor tids standarder, var Australien. Her fandt det første hemmelige valg med uniforme og anonyme stemmesedler sted på øen Tasmanien i februar 1856.
Siden da har størstedelen af Vesten taget imod den australske model, der kræver, at valgstederne udleverer en officiel stemmeseddel med alle kandidaternes navne. Derefter kan den stemmeberettigede gå i enrum og vælge sin kandidat.
I Danmark blev hemmelige valg indført i 1901.