Konger og studenter ville genforene Norden

Under Margrete 1. var Norden ét stort rige. Dronningens såkaldte Kalmarunion brød dog sammen i 1523, men siden har flere forsøgt at samle de nordiske lande. Stem om grænsedragningen sidst i artiklen.

SVENSKE DRØMME

Svensk konge ville være den nye Margrete

Karl 10. (1654-1660) blev banket på plads af den stærke sømagt og handelsnation Holland.

© Nationalmuseum (Stockholm)

Karl 10. Gustav af Sverige invaderede i 1658 Danmark og fik bl.a. Skåne i bytte for fred. Seks måneder senere belejrede han dog København.

Kun stormagten Hollands indgriben forhindrede, at Danmark-Norge blev opslugt. Holland ville ikke acceptere, at én nation kontrollerede begge sider af den vigtige handelsrute gennem Øresund.

STUDENTERÅND

Studenter tænkte skandinavisk

Svenske studenter i Uppsala omkring år 1900. Her var skandinavismen ebbet ud – trods støtte fra H.C. Andersen, der i 1837 skrev digtet “Jeg er en Skandinav”.

© Okänd/Upplandsmuseet

I 1800-tallet dyrkede studenter og intellektuelle skandinavisk historie og kultur – den såkaldte skandinavisme. Nogle agiterede for at genskabe unionen.

Tanken mødte modstand i Norge, der først i 1814 var blevet selvstændigt. Den nordiske ånd udmøntede sig derfor kun i en fælles møntfod. Fra 1873 betalte skandinaverne med kroner.

NORDISK RÅD

Efter krigen søgte vi fællesskab

Nordisk Råds første møde fandt sted i København den 13. februar 1953 – under overværelse af den danske konge, Frederik 9., og hans svenskfødte hustru, dronning Ingrid.

© Allan Moe/Ritzau Scanpix

I slutningen af 1940’erne forsøgte nordiske politikere at skabe en forsvarspagt, hvor landene skulle komme hinanden til undsætning. NATO overhalede dog idéen indenom.

I 1951 blev Nordisk Råd skabt og gjorde det fx muligt at krydse grænsen uden pas. Idéen om et nordisk fællesmarked døde, da Danmark blev optaget i EF i 1972.

AFSTEMNING