Kemal Atatürk, Tyrkiet

Efter sultanens fald: Atatürk skabte Tyrkiet

Med våben i hånd skabte Atatürk national­staten Tyrkiet og tvangsmoderniserede samfundet. Men oppositionen var der ikke plads til.

Med våben i hånd skabte Atatürk national­staten Tyrkiet og tvangsmoderniserede samfundet. Men oppositionen var der ikke plads til.

adoc-photos/Corbis/Getty Images & Shutterstock

Torden fra de angribende grækeres kanoner kunne høres helt ind i Ankara. Så langt ind i Tyrkiets hjerte var fjenden altså nået. Gang på gang havde de tyrkiske styrker måttet trække sig tilbage for angriberne, som nu var indstillet på at give dem dødsstødet.

Året var 1921, måneden september. Ved floden Sakarya havde den tyrkiske hær samlet sig til en sidste, desperat kamp. Talmæssigt var de græske styrker kun en smule større, men de havde betydeligt mere ildkraft, hvilket i løbet af det forgangne år havde været afgørende for den ene træfning efter den anden, til Grækenlands fordel. Nu var afgørelsens time inde.

Tyrkiske tropper, 1. verdenskrig

I 1921 havde de tyrkiske tropper kæmpet stort set uafbrudt i syv år.

© Australian War Memorial

Generalen Mustafa Kemal var allerede blevet kåret som helten, der skulle gå over i historien under navnet Atatürk, og havde under krigen været de tyrkiske nationalisters politiske leder. Nu havde han også overtaget den militære kommando, hvilket var et vovestykke.

Senere skulle det vise sig, at flere af hans rivaler inden for ledelsen af den tyrkiske frihedsbevægelse rent faktisk havde håbet, at det skulle mislykkes for ham, så de selv kunne tage over.

Alle måtte vente på Atatürk

Meget stod på spil i slaget ved Sakarya. I sidste instans gjaldt det de nationalistiske tyrkiske styrkers mulighed for at redde landet fra helt at blive opslugt af 1. verdenskrigs sejrherrer. Den græske hær gik til angreb, understøttet af tungt artilleri. Kampene blev voldsomme og uhørt blodige. De tyrkiske styrker blev tvunget til en ganske langsom tilbagetrækning.

Til sidst erobrede grækerne det strategisk vigtige bjerg Cal – og deres sejr så ud til at være inden for rækkevidde. Ifølge nogle kilder skal Mustafa Kemal i den situation have været tæt på at beordre hæren til at forlade sine stillinger. Nederlaget ville dermed have været et faktum.

“Han var klog nok til at vente og stærk nok til at få andre til at vente sammen med ham”. Winston Churchill om Kemal Atatürk.

Men til slut bestemte han sig for at holde stillingerne og i stedet gå til et forsigtigt modangreb. Det viste sig da, at den græske hær i virkeligheden var udmattet. Dens forsyningslinjer var for lange, og soldaterne manglede både mad og ammunition. Resultatet blev i stedet, at det var den græske hær, der trak sig tilbage.

De fleste havde troet, Kemal straks ville gå i offensiven og jage fjenden ud af landet en gang for alle. Men han forholdt sig afventende. Lagre blev fyldt op, og der blev gennemført almindelig mobilisering. Churchill, en af Mustafa Kemals samtidige, roste ham senere for denne strategi:

“Han var klog nok,” skrev den britiske politiker, “til at vente og stærk nok til at få andre til at vente sammen med ham”.

Grækenlands hær, 1915

I 1919 invaderede den græske hær resterne af Det Osmanniske Rige i håbet om at kunne erobre den vestlige del, som i oldtiden havde tilhørt Grækenland.

© Australian War Memorial

Grækerne blev kvast

Først den 26. august året efter slog Mustafa Kemal til. En storstilet offensiv blev indledt, som ikke endte, før de græske styrker var besejret i bund og grund.

En propagandaskribent erklærede i højtidelige vendinger, at den endeløse tilbagetrækning, der havde fundet sted lige siden de tyrkisk-osmanniske styrker blev besejret uden for Wiens mure i år 1683, endelig var blevet standset.

Referencen var tydelig – Mustafa Kemal var en helt i stil med grundlæggerne af det Osmannerrige, han selv var vokset op i, men hvis undergang han også havde bevidnet. De som troede, han havde planer om at forsøge at genskabe det faldne imperium, blev dog skuffede.

En enormt stædig dreng

Den kommende helt blev født i maj 1881. Han var søn af en toldembedsmand i byen Selânik (Thessaloniki i vore dages Grækenland), der lå i den europæiske del af det kolossalt store Osmannerrige. Allerede som lille var Mustafa kendt for at være stædig og viljestærk og overbevist om sine egne evner og sin betydningsfuldhed.

Han blev tidligt faderløs og blev familiens overhoved allerede i tiårsalderen. Uden at spørge nogen til råds gik han ud af den skole, hans mor havde sat ham i, for at i stedet at starte på en militær grundskole. Her udmærkede han sig snart, især som en udmærket matematiker.

Det var her, folk begyndte at kalde ham “Kemal”, hvilket kan oversættes med “fuldkommen”. Ifølge senere hyldestberetninger skal han have fået tilnavnet af sin matematiklærer, netop fordi han var så brillant. Mustafa Kemal forlod skolen som en af de bedste i sin klasse og gik straks videre til en højere militær uddannelse.

Efter 300 års ekspansion begyndte Osmannerriget i slutningen af 1600-tallet en konstant militær nedtur. Uden nye erobringer manglede imperiet penge til at modstå oprør og angreb udefra.

© Shutterstock/HISTORIE

1807: Det Osmanniske Riges udbredelse

Omkring 1800 har sultanen i Istanbul reelt mistet kontrollen over store dele af imperiet, men riget hænger dog alligevel nogenlunde sammen.

Osmannerriget, 1830
© Shutterstock/HISTORIE

1830: Farvel til Grækenland

I begyndelsen af 1800-tallet angriber Rusland fra nord og tager bl.a. Georgien, dele af Armenien og et stort område omkring Donau-flodens udmunding. Samtidig gør grækerne oprør og får tilkæmpet sig uafhængighed.

Osmannerriget, 1878
© Shutterstock/HISTORIE

1878: Osmannerne mister Balkan

På Berlinerkongressen i 1878 fratager de europæiske stormagter Osmannerriget Bosnien-Hercegovina, der kommer under Østrig-Ungarns administration, mens Serbien, Montenegro, Bulgarien og Rumænien får selvstændighed.

Osmannerriget, 1915
© Shutterstock/HISTORIE

1915: Verdenskrig koster dyrt

Under Balkankrigene i 1913 mister osmannerne­Makedonien, Trakien og Albanien til Bulgarien, Grækenland, Montenegro og Serbien. Da 1. verdenskrig bryder ud året efter, tager briterne bl.a. Egypten, Sudan og Cypern.

Tyrkiet, 1923
© Shutterstock/HISTORIE

1923: Tyrkiet opstår

Ved traktaten i Sèvres i 1920 opdeles resterne af Det Osmanniske Rige mellem bl.a. Frankrig, England og Grækenland. Men hæren afviser traktaten og slår invasionsstyrkerne. I 1923 grundlægger Atatürk republikken Tyrkiet.

Som ung officer i Istanbul blev han snart indblandet i et dramatisk forløb. Dette var i en tid, hvor Osmannerriget, som i sin storhedstid havde hersket over store dele af det sydøstlige Europa, Mellemøsten og Nordafrika, længe havde været i voldsom tilbagegang.

Riget blev presset udefra af fjender, der skridt for skridt erobrede dets provinser, og indefra af reformentusiaster og revolutionære. Specielt stor betydning havde de vestligt inspirerede unge, der ønskede at gøre op med det gamle regime, hvor vigtige titler tit gik i arv, og hvor sultanen i Istanbul i sidste instans havde al magt. De ville have ny teknik og viden ind i landet, tit inspireret af den europæiske oplysning.

Mustafa Kemal var en af disse reformentusiaster, som sikkerhedspolitiet holdt øje med, mens de gjorde lynkarriere i hæren. Disse unge kunne tydeligt se, at det gamle, vidtstrakte og mangekulturelle Osmannerrige var dømt til undergang. Hvad ville der komme i stedet? For mange blev det naturlige valg at satse på en mere afgrænset nationalstat for det tyrkiske folk alene.

Atatürk, armensk folkemord

Den amerikanske sygeplejerske Emma Cushman reddede over 1.000 armenske børn, hvis forældre var blevet myrdet.

© Bettmann/Getty Images

Kristne mindretal fik ingen plads i Tyrkiet

Da 1. verdenskrig brød udgjorde kristne minoriteter omkring 20 pct. af befolkningen­. Da freden sænkede sig over den nye tyrkiske nationalstat 10 år senere, var alle kristne grupperinger stort set væk.

I 1915 indledte de såkaldte ungtyrkere, som havde taget magten i Osmannerriget, en brutal kampagne mod de kristne armeniere i det, der i dag er Østtyrkiet. Ungtyrkerne anklagede armenierne for at konspirere med fjenden, og et folkemord fulgte, hvor op imod 1,5 mio. armeniere blev myrdet. Samtidig blev også de såkaldte assyriske kristne myrdet eller fordrevet i stort omfang fra de østlige regioner.

Det er uvist, om Kemal Atatürk spillede en rolle disse begivenheder. Han støttede på det tidpunkt ungtyrkerne, men havde ingen ledende position. Det havde han til gengæld, da tyrkiske hærenheder i 1920 besejrede franske styrker i byen Marash (i dag Kahramanmaras), hvor armenske flygtninge i stort tal var blevet genbosat. Efterfølgende blev op imod 12.000 civile armeniere myrdet.

I 1923 blev den sidste store, kristne minoritet bortskaffet, da 1,5 mio. græsk-ortodokse borgere blev udvist til Grækenland. Dermed var de etniske tyrkere det nye Tyrkiets altdominerende befolkningsgruppe.

Atatürk blev krigshelt

En tyrkisk-nationalistisk bevægelse voksede frem. I 1908 slog de til og gennemførte et statskup. Den tidligere sultan blev smidt ud, og en ny blev sat på tronen. De faktiske magthavere blev dog nu de såkaldte “ungtyrkeres” ledelse. Mustafa Kemal var med i denne bevægelse, men havde ikke nogen ledende position og skulle senere komme til at tage afstand fra den.

I ungtyrkernes periode blev riget yderligere svækket, samtidig med at forskellige politiske grupperinger var oppe at slås om hver deres version af dets fremtid. For Mustafa Kemal blev 1. verdenskrig den lejlighed, hvor han for alvor kunne vise sit værd som soldat.

For Osmannerriget som helhed var krigen en katastrofe, men man vandt trods alt nogle sejre. Ikke mindst i det berømte slag ved Gallipoli, hvor en stor allieret hær blev besejret. I dette slag stod de osmanniske styrkers frontlinje under ingen mindre end Mustafa Kemals kommando, og derigennem fik han status som krigshelt.

Tyrkerne skulle moderniseres

Men intet kunne hindre, at 1. verdenskrig blev ensbetydende med Osmannerrigets undergang. De allierede havde lagt hemmelige planer om at dele riget mellem sig. Soldater fra England, Frankrig og ærkefjenden Grækenland indtog Istanbul. Nu trådte Mustafa Kemal frem og samlede hæren omkring sig.

Sådan startede kampene, som til omverdenens store forbløffelse endte med, at de krigstrætte allierede blev besejret, og de græske styrker blev smidt ud. Den såkaldte befrielsekrig var slut, og Mustafa Kemal var det nye riges ubestridte leder. Han lod republikken Tyrkiet udråbe og gennemførte en masse reformer i et forbløffende tempo.

Atatürk, latinsk alfabet

I sin iver efter at modernisere Tyrkiet efter vestlig standard udskiftede Kemal Atatürk (th.) de traditionelle arabiske bogstaver med det latinske alfabet, som alle herefter skulle terpe.

© Ullstein Bild/Getty Images

Som general havde han haft succes; som politisk leder viste han sig på det nærmeste at være revolutionær. Snart lod Mustafa Kemal sultanatet afskaffe og afskar dermed en gang for alle båndene til Osmannerriget. Men endnu mere revolutionerende var den radikale sækularisering, han stod for.

Det såkaldte kalifat, den religiøse magtstruktur, blev afskaffet. Det samme gjaldt religiøse grundskoler og sharialovgivningen. Inspireret af vestlige demokratier gav Mustafa Kemal landet en ny forfatning. Der blev også vedtaget en ny civil lovstiftelse. Men den vestlige indflydelse rakte videre. Hovedbeklædningen fez blev forbudt for statsanssatte, som i stedet blev instruereret i at bære hat.

Kvinder skulle have deres frihed, der blev indført forbud mod slør, og alle borgerne blev opfordret til at lære vestlig etikette. Det latinske alfabet blev indført, Koranen blev oversat til tyrkisk. I bund og grund ønskede Mustafa Kemal at “civilisere” Tyrkiet og hurtigt tage springet ind i det moderne samfund.

Atatürk, motorcykel med sidevogn

Modsat de osmanniske herskere insisterede Atatürk på mådehold og lod sig bl.a. fragte rundt på en motorcykel med sidevogn for at spare.

© FPG/Archive Photos/Getty Images

Kun på den måde, tænkte han, ville Tyrkiet kunne lade fattigdom og underudvikling bag sig. For koblet med denne vilje til at lære af Vesten var en stærk målsætning om tyrkisk nationalisme. Mange af idéerne kom udefra, men tanken var, at de skulle tillempes på en specielt tyrkisk måde.

Al modstand blev tromlet

Alle reformerne mødte naturligvis modstand, men Kemal kørte sin linje jernhårdt og diktatorisk igennem. Et oprørsforsøg blev slået ned med hård hånd, et drabsforsøg slog fejl. Intet kunne dæmpe reformiveren hos de nye ledere. Det intensive indenrigspolitiske arbejde foregik samtidig med, at han vandt flere diplomatiske sejre.

Mustafa Kemal, som parlamentet snart gav hædersnavnet Atatürk, ”tyrkernes fader”, sluttede fred med alle landets naboer. I særdeleshed forliget med ærkefjenden Grækenland var vigtigt. Snart var det moderne lands grænser lagt fast og sikret.

Der var naturligvis modstand, også inden for landets grænser. Især de religiøse grupper reagerede mod reformerne. Men man tillod ikke nogen stærk opposition. De kurdiske separatister fik en hård medfart.

En del indslag i Atatürks nationalistiske program virkede fjollede, ikke mindst når han støttede forskning, der påstod, at Tyrkiet var civilisationens vugge, eller at tyrkisk i dets ældste form var stort set alle andre sprogs urkilde.

Samtidig blev det mere og mere tydeligt, at den stærke leder havde sine egne personlige problemer. Han var gift en kort overgang i 1920'erne, men fik ingen biologiske børn. I stedet adopterede han 12 døtre og en søn.

Atatürk, adoptivdatter, Sabiha Gökçen

Atatürk adopterede 13 børn. Blandt dem var Sabiha Gökçen, som blev kamppilot og siden fik Istanbuls lufthavn opkaldt efter sig.

© Imagno/Hulton Archive/Getty Images

Sin tid brugte han på sit arbejde og på at læse, ride, danse og spille skak, samt på sin store svaghed – alkohol. Kemal Atatürk blev alkoholiker i en ung alder, og misbruget tog til, jo ældre han blev. På et tidspunkt udtalte han, at raki, den traditionelle tyrkiske brændevin, var det eneste, der kunne give hans hjerne fred.

Den 10. november 1938 døde Tyrkiets grundlægger, 57 år gammel. Han døde af skrumpelever.

“Nationer, som ikke kan finde deres nationale identitet, vil være bytte for andre nationer”. Citat tilskrevet Atatürk, 1923.

På væggen i hans mausoleum i Ankara står der bl.a. et citat tilskrevet Atatürk:

“Nationer, som ikke kan finde deres nationale identitet, vil blive bytte for andre nationer”.