Nixon, resignation, Watergate

Fem grunde til at Nixon var en god præsident

Navnet Richard Nixon har siden 1974 været ensbetydende med skandale, løgn og bedrag, men præsidenten kunne andet end at svindle. Hans embedstid førte til et renere, sikrere og retfærdigere USA.

Navnet Richard Nixon har siden 1974 været ensbetydende med skandale, løgn og bedrag, men præsidenten kunne andet end at svindle. Hans embedstid førte til et renere, sikrere og retfærdigere USA.

Bettmann/Getty Images

Richard Nixon, USA’s 37. præsident, er nyere amerikansk histories største skurk. Den æreløse retræte fra nederlaget i Vietnam og indbruddet i det rivaliserende Demokratiske Partis hovedkvarter i Watergate-bygningen er hovedårsagerne til præsidentens skamfulde eftermæle.

Men Nixons embedstid var ikke en entydig fiasko.

Perioden var præget af splid og kaos både ude og hjemme. Våbenkapløb, raceuro og protestbevægelser gjorde forandring nødvendig, og Nixon valgte ofte fremsynede løsninger.

Miljøbeskyttelse, nedrustning og fremme af minoriteters rettigheder hører til blandt præsidentens fortjenester.

1. MINORITETSFORKÆMPER

Brown v.Board of Education of Topeka, integration, USA’s højesteret

Højesteret fastslog i 1954, at raceadskillelse i skoler var forbudt, men mange skoler fastholdt ordningen.

© Library of Congress

Sorte og hvide fik mere lige muligheder

Racediskrimination var formelt afskaffet i USA, da Nixon kom til magten i 1968, men reelt bestod raceadskillelsen stadig, fx i Sydstaternes folkeskoler.

Præsidenten satte hårdt ind ved at lade justitsministeriet retsforfølge de skoledistrikter, som ikke levede op til lovgivningens krav om ophævelse af raceadskillelsen.

Da Nixon blev valgt i 1968, gik 70 pct. af alle sorte elever på raceadskilte skoler. Fire år senere var andelen faldet til 8 pct.

2. MILJØFORKÆMPER

Clean Air Act of 1970, luftforurening, Los Angeles

Forbedringen i luftkvaliteten er i dag synlig over byer som fx Los Angeles, der før var indhyllet i en grålig dis.

© Shutterstock

Amerikanerne kunne trække vejret frit

Industrisamfundets skadelige virkning på natur, mennesker og dyreliv stod klart for amerikanerne i begyndelsen af 1960’erne, men USA havde ingen love, der beskyttede naturen.

Folkelige miljøbevægelser skød derfor op. Nixon forstod, at den grønne bølge ikke kunne standses, og brugte derfor sit embede til at indføre en række vidtgående love.

Ikke mindst loven om luftforurening, Clean Air Act, var effektiv. I årene 1970 til 2019 faldt luftforureningen med hele 77 pct.

3. DIPLOMAT

Atlas, ICBM, nedrustning

SALT I-aftalen lagde loft over, hvor mange interkontinentale atommissiler USA og USSR hver især måtte have.

© U.S. Air Force

Våbenkapløbet blev tæmmet

USA og USSR kappedes under den kolde krig om at besidde flest kernevåben, men Nixon havde brug for at aflede opmærksomheden fra sine problemer med at afslutte Vietnamkrigen.

Han udnyttede derfor sit gode forhold til sovjetlederen Leonid Brezjnev til at få gang i forhandlinger om at begrænse de to landes lagre af langtrækkende atomvåben.

I maj 1972 underskrev Nixon og Brezjnev SALT I – den første egentlige nedrustningsaftale mellem de to supermagter.

4. MESTERSTRATEG

Mao, Nixon, Beijing

Det historiske møde mellem Nixon og Mao fandt sted den 21. februar 1972 i Maos private bolig.

© National Archives Catalog

Diplomatisk kneb splittede USA’s fjender

Da kommunistlederen Mao Zedong i 1949 tog magten i Kina, afbrød USA forbindelserne med landet.

Beslutningen fik Kina og USSR til at knytte nære bånd med det resultat, at USA stod over for en massiv kommunistblok.

Ved at indlede forbindelser med Kina ønskede Nixon at drive en kile ind mellem USA’s hovedfjender.

Missionen lykkedes, og Nixon blev i 1972 den første amerikanske præsident, der besøgte Beijing. Beslutningen lagde pres på USSR, bl.a. under nedrustningsforhandlingerne.

5. KRÆFTKNUSER

Mary Lasker, cancer, forskning

Aktivisten Mary Lasker (nr. 2 fra venstre) var drivkraften bag den kampagne, som fik Nixon til at underskrive loven.

© National Library of Medicine

Præsident Nixon erklærede kræften krig

Kræft var i 1970 den næsthyppigste dødsårsag i USA, men lægerne forstod dårligt sygdommen, og behandlingsmulighederne var begrænsede.

Forskningen fik derfor et markant løft, da Nixon i 1971 underskrev National Cancer Act. Loven afsatte hele 1,5 mia. dollars (71 mia. nutidskroner) til formålet.

Nixon håbede dermed at kunne kapre vælgere fra Demokraterne, men tiltaget satte gang i forskningen og hyldes som en milepæl i det, som Nixon gav navnet “krigen mod kræften”.