I 1959 blev det første attentat­forsøg afsløret i de amerikanske aviser. Castro tog det med et smil, mens listen af forsøg voksede.

Fidel Castro overlevede 638 attentatforsøg og mordplaner

I 1959 indleder CIA en tophemmelig krig mod Cuba. Målet er at slå landets leder, Fidel Castro, ihjel og vælte det kommunistiske styre. I årtier svæver Castro i livsfare, mens CIA sender snigmordere, giftige cigarer og eksplosive konkylier til ham.

29. november 2016 af Martin Landin

Fidel Castro bliver set som en trussel i Det Hvide Hus

New Yorks indbyggere er vant til lidt af hvert, men dette syn er alligevel usædvanligt. På en solskinsdag i april 1959 har en større menneskemængde samlet sig om en storsmilende mand iført fuldskæg og militærkasket. På gebrokkent engelsk svarer han på journalisternes spørgsmål, mens han deler cigarer ud til byens politibetjente. Manden er Fidel Castro – den 32-årige guerillaleder, der blot tre måneder forinden har væltet Cubas korrupte præsident, Fulgencio Batista.

Cubas nybagte leder er inviteret til New York af de amerikanske avisredaktører, der har beskrevet ham som en cigarrygende Robin Hood, mens begejstringen i Det Hvide Hus er langt mere afdæmpet.

Præsident Eisenhower er overbevist om, at frihedshelten i virkeligheden er kommunist. Og han frygter, at ærkefjenden Sovjetunionen har fået en allieret bare 145 km fra USA’s kyst.
I de følgende årtier vil den amerikanske efterretningstjeneste arbejde dag og nat for at skaffe sig af med Castro. Det samlede antal attentatforsøg og -planer menes i dag at have nået 638.

USA vil udstille Fidel Castro

Da Castros oprørshær 1. januar 1959 stormede Havana og tvang Batista på flugt, talte ingen om kommunisme. Men snart står det klart, at Batistas korrupte styre har udpint landet i en sådan grad, at det ikke kan fungere uden hjælp udefra. Castro skal bruge en allieret.

USA afviser – men Sovjetunionen siger ja, og Castro kan i januar 1960 indgå en handelsaftale, hvor Cuba bl.a. får sovjetiske industrivarer, olie, gødning, våben og et lån på 100 mio. dollars i bytte for cubansk sukker og frugt.

Aftalen er chokerende nyt for USA, der svarer igen med sanktioner mod Cuba. Derpå nationaliserer Castro samtlige amerikanske virksomheder på øen. Med ét har Castro skaffet sig en mægtig fjende. Præsident Eisenhower beordrer CIA-direktør Allen Dulles til “at gøre noget ved Castro”. Det vage ordvalg skal holde præsidenten ansvarsfri, hvis noget skulle gå galt under en aktion.

Da det selvfølgelig er ulovligt at myrde statsledere, er CIA’s opgave i første omgang at sørge for, at manden simpelthen forsvinder fra magten i Cuba. Her kommer dr. Sidney Gottlieb ind i billedet. Gottlieb er CIA’s førende giftekspert og berygtet for sine eksperimenter, hvor han giver LSD til psykisk syge, prostituerede og kriminelle.

Ganske som forventet kommer Gottlieb med en stribe af fantasifulde idéer til et “karaktermord” på Castro. Fx vil han drysse talliumsulfat – en ingrediens i rottegift – i Castros sko, så hans ikoniske fuldskæg falder af og gør ham til grin. Attentatet skal iværksættes under et af Castros mange besøg i udlandet.

Gottlieb forventer, at kommunisten stiller sine sko uden for hotelværelset, så de bliver pudset. Planen må skrinlægges, da Castro aflyser sin rejse.

Fidel Castro må dø

Snart indser CIA-direktør Dulles, at latterliggørelse ikke er tilstrækkeligt til at fjerne Castro: Han skal dø – men på en måde, der ikke kan spores tilbage til USA. I hastig rækkefølge begynder forberedelserne: CIA’s tekniske afdeling bygger et radiostyret fly, der skal pakkes med sprængstof og flyves ind i Cubas nationalbibliotek, mens Castro er på besøg.

Et lommetørklæde med dødbringende bakterier bliver forsøgt smuglet ind i Castros garderobe. I forbindelse med en tale på et stadion i Havana planlægger CIA et granatangreb. Lige lidt hjælper det. Samtlige forsøg på at dræbe Castro bliver forpurret. Bag den succes står Fabián Escalante, Castros effektive sikkerhedschef.

Historierne om Escalantes bedrifter spredes hurtigt og danner med tiden grundlag for en populær cubansk TV-serie. Escalante tager alle midler i brug: Castros udenlandsrejser bliver først annonceret en dag i forvejen, så hans fjender ikke kan nå at planlægge noget. På rejserne benytter den cubanske delegation tre identiske fly, så ingen ved, hvilket fly Castro sidder i. Escalante sørger også for, at al Castros mad og drikke – helt ned til isterningerne – er medbragt hjemmefra, så risikoen for at blive forgiftet er minimal.

I Cuba veksler Castro konstant mellem 60 hjem, hvilket gør det næsten umuligt at finde frem til ham. Derudover benytter han sig af et antal dobbeltgængere, heriblandt sin storebror, Ramón, der ligner ham på en prik.

Frustreret over Escalantes effektivitet allierer CIA sig med “Den Cubanske Demokratiske, Revolutionære Front”, en sammenslutning af fem eksil-organisationer, der alle ønsker Castro død. Resultatet bliver katastrofalt.

Cuba/1959. I seks år er Cuba blevet regeret af den korrupte og despotiske præsident Fulgencio Batista. Hans regime falder i 1959 under en revolution anført af el comandante Fidel Castro. Pludselig har USA fået en kommunistisk stat som nabo.

© AP/Polfoto

Invasionen slår fejl

Da John F. Kennedy i januar 1961 overtager præsidentembedet, arver han også Eisenhowers planer om en invasion af Cuba. Den skal udføres af 1.500 eksil-cubanere, der er trænet af CIA. Håbet er, at angrebet vil udløse en revolte og løse “Castroproblemet”.

Invasionen er en katastrofe fra første dag. Luftangrebene rammer ved siden af, faldskærmstropperne lander de forkerte steder, og landgangsfartøjer sejler ind i koralrev og synker. Invasionen af Svinebugten bliver med lethed knust af Castros hær.

Men trods fiasko og international fordømmelse har Kennedy ikke opgivet den hemmelige krig. Tværtimod. Han giver ordre til at forberede Operation Mongoose, der ud over CIA involverer det amerikanske militær, finansministeriet og handelsministeriet.

Operationens mål er ikke en militær invasion, men at iværksætte en bølge af sabotage, psykologisk terror og propaganda, der tilsammen skal udløse en cubansk revolution i oktober 1962. I alt består operationen af 33 elementer. Bl.a skal cubanske havne mineres, og sukkerrørshøsten ødelægges. Nogle planer bliver sat i værk, andre – fx at amerikanske mål skal angribes for at give Castro skylden – bliver trods alt opgivet.

Månederne går, og deadline for den altomfattende masterplan nærmer sig, men da den endelig skal kulminere i oktober 1962, får verden pludselig andre ting at tænke på.

På randen af en atomkrig

Den 14. oktober 1962 vender et amerikansk U-2-spionfly hjem fra en overflyvning over Cuba med fotografier af affyringsramper til sovjetiske mellemdistanceraketter. En nervekrig udvikler sig, og verden står på randen af atomkrig. Først den 28. oktober meddeler Sovjet, at raketterne bliver fjernet fra Cuba mod en amerikansk garanti om aldrig at invadere øen.

For CIA betyder det løfte intet. Aftalen omfatter kun en decideret invasion af Cuba, ikke eventuelle mordforsøg og andre operationer, så Mongoose fortsætter. Ved udgangen af 1962 er CIA-afdelingen i en nedlagt flådestation syd for Miami den største i verden næst efter hovedkvarteret i Langley, Virginia. Tusindvis af eksilcubanere er på afdelingens lønningsliste som spioner, informanter og sabotører.

Castro nægter fortsat at lade sig kue. I pressen tordner han mod USA og kræver gentagne gange, at amerikanerne indstiller deres terrorhandlinger. Alligevel har han en vis respekt for Kennedy:

“Det var en meget trist dag”, sagde Castro 50 år senere om dagen, hvor Lee Harvey Oswalds geværskud i november 1963 dræber John F. Kennedy.

USA’s nye præsident, Lyndon B. Johnson, har ingen intentioner om at ændre på sin forgængers udenrigspolitik. Allerede i sin første embedsuge spørger præsidenten til CIA’s planer om at “skaffe sig af med Castro”.

Snart kommer vietnamkrigen til at tage al Johnsons opmærksomhed, men CIA’s skjulte krig mod Castro fortsætter. Via mellemmænd og møder på neutral grund arrangerer CIA i 1964-65 våben- og sprængstofforsyninger, der skal bruges til at eliminere Castro.

Gennem anden halvdel af 1960’erne påtager CIA sig gradvist en mentorrolle, mens en stadig større del af attentatforsøgene bliver udført af eksilcubanere. Flere gange i 1970’erne er de lige ved at få ram på Castro, men i 1974 får den cubanske diktator uventet hjælp fra en journalist ved navn Seymour Hersh.

CIA's krig mod Fidel Castro afsløres

Seymour Hersh har en vis tyngde i amerikansk journalistik. I 1969 afslørede han My Lai-massakren – en af de værste krigsforbrydelser i USA’s historie, hvor amerikanske tropper i Vietnam dræbte op mod 500 uskyldige civile vietnamesere. Så da avisen The New York Times den 22. december 1974 bringer en artikel, hvori Hersh afslører, at CIA gennem en periode på 15 år har været direkte involveret i adskillige mordforsøg på statsledere som Fidel Castro og Congos Patrice Lumumba, bryder helvede løs.

Afsløringerne får det amerikanske senat til at nedsætte en komité, der skal undersøge CIA’s ulovlige aktiviteter. Gennem ni måneder afhører Church-komitéen 250 vidner og holder 21 offentlige høringer. Under disse høringer får den amerikanske befolkning for første gang mulighed for at se nogle af de våben, CIA’s tekniske afdeling har skabt for at komme Castro til livs.

For rullende kameraer fremvises bl.a. en kuglepen med en skjult kanyle, der skulle injicere Castro med en dødelig gift, og en elektrisk pistol, der er konstrueret til at fremprovokere hjertestop.

Da komitéen i maj 1976 afslutter sit arbejde, er dens rapport en 60 cm høj stabel af papir. Men heller ikke denne gang dæmpes CIA’s ambitioner. I præsident Reagans embedsperiode (1981-89) opregner cubanerne hele 197 forsøg på at komme Castro til livs.

“Hvis det var en olympisk disciplin at overleve mordforsøg, ville jeg vinde guldmedaljen”, har Fidel Castro tørt konstateret.

Attentatforsøg på Fidel Castro gennem tiden

En række attentatforsøg blev planlagt og forsøgt udført mod Fidel Castro. Her er et udpluk af de 638 mordplaner.

Livsfarligt kanonslag: Cigaren var et ømt punkt for Fidel Castro

Hvad nærer revolutionslederen ubetinget tillid til? CIA kendte svaret: de verdensberømte cigarer fra Cuba.

  • Sted: FN-bygningen, New York
  • Gerningsmand: Michael Murphy
  • Våben: Cigar med sprængstof

Magasinet Saturday Evening Post kunne i 1967 berette om et mislykket forsøg på at slå Fidel Castro ihjel ved hjælp af hans store last – tykke cubanske cigarer. 

Ifølge artiklen havde CIA henvendt sig til New Yorks politichef, Michael J. Murphy, syv år tidligere med en æske cigarer, som han blev bedt om at forære til Castro under hans besøg i FN hovedkvarteret i New York. Hver cigar var proppet med så meget sprængstof, at de ville rive Castros hoved af, men politichefen påtog sig aldrig opgaven.

Samme år – i 1960 – overvejede CIA også at bruge cigarerne på anden vis: CIA’s kemiske afdeling ville dyppe tobakken i et hallucinogen, der skulle få Castro til at opføre sig vanvittigt under en TV-tale – og dermed skandalisere sit kommunistiske styre. 

Planen blev skrinlagt, men få måneder senere bragte laboranterne atter cigarerne i spil. En frigiven CIA-rapport fra 1960 viser, at en medarbejder den 16. august fik udleveret en kasse med Castros yndlingscigarer med ordre om at injicere en dødelig gift i dem.

Cigarerne blev tilsat nervegiften botulinumtoksin, der er så kraftig, at den kunne dræbe Castro, allerede når han tog cigaren i munden. Ifølge rapporten var de giftige cigarer klar den 7. oktober 1960 og blev udleveret til en unavngiven person den 13. februar 1961.

Det fremgår ikke af CIA papirerne, om cigarerne nåede Cuba.

Fidel Castro elskede de cubansk rullede Cohiba-cigarer – indtil han holdt op med at ryge i 1985.

© J. Manning/Scanpix

Skarpe skud: Journalister skulle dræbe Fidel Castro på et pressemøde

  • Sted: Et pressemøde i Santiago de Chile
  • Gerningsmænd: To eksilcubanere
  • Våben: Maskinpistol gemt i filmkamera

CIA måtte erkende, at Fidel Castro var urørlig i sit hjemland – han kunne kun rammes på en udenlandsrejse. Endelig i november 1971 opstod
muligheden. Castro skulle på besøg hos Salvador Allende, Chiles nye, marxistiske præsident.

Via mellemmænd hyrede CIA to mænd, der skulle udgive sig for at være journalister og gennemføre attentatet under et pressemøde i Santiago, Chiles hovedstad. Efterretningstjenesten havde fremstillet et 16-mm-filmkamera med en indbygget maskinpistol. Nu var alt klar.

Mændene nåede frem til pressemødet, stillede kameraet op og tog sigte på Castro – så fik de øje på sikkerhedsvagterne, der var placeret ved alle udgangene, og nerverne svigtede.

Et efterfølgende improviseret forsøg på at skyde Castro under afrejsen fra Chile mislykkedes også; attentatmanden stod klar ved den forkerte lufthavn.

Giftig choko-drik: Gift i diktatorens milkshake

  • Sted: Hotel Havana Libre, Cuba
  • Gerningsmand: En tjener
  • Våben: Giftkapsel i milkshake

Mange af de mordplaner, CIA udtænkte i første halvdel af 1960’erne, involverede gift, og ifølge Castros daværende sikkerhedschef, Fabián Escalante, var CIA tæt på at få succes i 1963.

Amerikanske agenter havde fået kontakt til Manuel Antonio de Varona, Cubas tidligere premierminister, der nu var aktiv i en eksilgruppe med base i Miami. Varona forklarede CIA, at han kendte køkkenpersonalet på Hotel Havana Libre, hvor Castro boede og ofte kom i restauranten. I sin iver for at hjælpe tilbød de Varona, at han kunne få en af tjenerne til at putte en giftkapsel i Castros yndlingsdrik, chokolade-milkshake. CIA tog imod tilbuddet og fik kapslen leveret til hotellet.

Men mordforsøget endte brat, da tjeneren åbnede fryseren, hvor han havde gemt giften, og opdagede, at kapslen var frosset fast til isen i fryseren. Febrilsk forsøgte tjeneren at vriste giftkapslen fri af isen, men kapslen splintrede, og giften løb ud.

“Dét var det tætteste, CIA nogensinde kom på at myrde Fidel Castro”, forklarede Fabián Escalante i et interview med nyhedsbureauet Reuters i 2007.

Lejemordere: CIA hyrede mafiaen til at slå Fidel Castro ihjel

Hvem er topmotiveret, har de rigtige folk og kender forholdene på Cuba? CIA var ikke i tvivl: amerikanske gangstere, som havde mistet formuer på Castro.

  • Sted: Havana, Cuba
  • Gerningsmand: Juan Orta
  • Våben: Giftpiller

I sommeren 1960 fik CIA’s vicedirektør, Richard Bissell, idéen til et budgetvenligt attentat udføret af en Castro-fjendsk gruppe, der var topmotiveret, havde pålidelige folk og gode forbindelser på Cuba. Af alle kandidater opfyldte USA’s egen mafia kravene bedst – for den havde nemlig mistet store indtægter, da Castro i 1959 lukkede øens spillekasinoer.

CIA indledte forhandlinger med en række kriminelle på FBI’s “Most Wanted”-liste, og parterne blev enige om, at giftpiller var den bedste metode. I februar 1961 blev pillerne leveret til Juan Orta, en korrupt cubansk embedsmand, der havde mistet gode indtægter i form af bestikkelsespenge, da kasinoerne lukkede.

Det lykkedes dog aldrig Orta at forgifte Castro, fordi han var blevet fyret fra sin post, inden han kom nær Castro. Orta selv hævdede, at han aldrig modtog pillerne.
Læs CIA-dokumentet, der beskriver sammensværgelsen mellem CIA og mafiaen, der skulle gøre det af med Fidel Castro.

Dødbringende blæk: Pennen var giftigere end sværdet

  • Sted: Et ministerium i Havana, Cuba
  • Gerningsmand: Major Rolando Cubela
  • Våben: Pen med stærk gift

Samme dag, som præsident Kennedy trillede gennem Dallas i en åben limousine, 22. november 1963, opsøgte CIA-manden Desmond Fitzgerald et hotel i Paris.

Fitzgerald var leder af CIA’s bestræbelser på at dræbe Castro, og i dag skulle han møde én, der kunne hjælpe: Major Rolando Cubela var en af Castros gamle oprørsvenner og havde desuden erfaring med snigmord. Cubela havde selv henvendt sig til CIA og tilbudt sin assistance. Han bad om en riffel med teleskopsigte, så han kunne skyde Castro på god afstand. Men i Paris gav Fitzgerald ham en pen med en skjult giftkanyle.

Cubela afviste planen, der med garanti ville koste ham livet, og inden han og Fitzgerald kunne nå at diskutere andre mulige metoder, kom nyheden fra Dallas: Kennedy var blevet skudt – af en snigmorder bevæbnet med riffel og teleskopsigte.

Læs mere

John Fleury: The Assassination of Fidel Castro, Absolute Crime Books, 2013. Don Bohning: The Castro Obsession, Potomac Books, 2005. Fabián Escalante: Executive Action: 634 Ways to Kill Fidel Castro, Ocean Press, 2006.

Måske er du interesseret i...

Læs også