Stadig slaver efter lovgivning
Myten opstod den 1. januar 1863 under den amerikanske borgerkrig, da en ny lov, som gjorde alle slaver frie, trådte i kraft.
Eneste problem var, at den såkaldte emancipationserklæring kun gjaldt i Syden og var udstedt af Nordstaternes præsident Lincoln, som ingen magt havde i området, fordi de to parter lå i krig.
Faktisk svarede Lincolns træk til at lave en lov for et andet land, og ingen slaver kunne i praksis siges at have vundet deres frihed med erklæringen.
Loven havde heller ingen effekt i Nordstaterne, hvor et par stater endnu tillod slaver.
Forbuddet mod slaver i Syden var en del af Lincolns strategi om at demoralisere fjenden.
Nu kæmpede de fattige hvide i Sydstaterne pludselig for at bevare de rige plantage-ejeres privilegier og ikke for Sydens frihed.
Først i 1865 – efter Lincolns død – blev forslaget om en lov mod slaveri endelig godkendt af kongressen.