“Jernladyen slynger trusler ud”, lød overskriften i avisen Røde Stjerne – den sovjetiske hærs officielle talerør – lørdag den 24. januar 1976.
Den omtalte “Jernlady” var den britiske politiker Margaret Thatcher, der et år tidligere havde sat sig i stolen som leder af det konservative parti i Storbritannien.
Thatcher – der havde ry for at være en benhård anti-kommunist – havde kort tid forinden tordnet mod Sovjetunionen i en tale og erklæret, at bolsjevikkerne i Moskva stræbte efter at dominere hele verden.
Artiklen i Røde Stjerne var et modsvar på den kritik, og øgenavnet “Jernladyen” var ment som en fornærmelse. Ifølge artiklens forfatter havde Thatchers egne landsmænd opfundet øgenavnet, og det var angiveligt inspireret af jernjomfruen – et berygtet torturinstrument fra middelalderen.
Margaret Thatcher blev kendt for sin benhårde politiske linje, som bl.a. medførte skattelettelser og privatisering af statsejede selskaber.
Thatcher tog ordet “Jernlady” til sig
Om den teori er sand, er uklart. Ikke desto mindre blev den nedladende artikel samme dag opfanget af Robert Evans, der var chef for nyhedsbureauet Reuters i Moskva. Han skrev selv et sammenkog af den russiske artikel og sendte det til de vestlige medier.
Her blev ordet “Jernlady” straks et populært tilnavn i pressen, hvor Thatcher ofte blev fremstillet som en benhård kvinde. Thatcher tog dog selv titlen “Jernlady” til sig og så tilnavnet som en hædersbevisning. Hun brugte det allerede en uge senere i en tale i London:
“Jeg står foran jer i aften i min Røde Stjerne-aftenkjole med mit ansigt let sminket og mit hår mildt krøllet: Den vestlige verdens Jernlady. Ja, jeg er en Jernlady”.
Tre år senere blev “Jernladyen” premierminister i Storbritannien.