Hvornår?
1869-1948
Hvor?
Indien, Sydafrika og Storbritannien.
Hvordan?
Mohandas Gandhi blev født ind i en indisk købmandsfamilie og fik af sine forældre lov til at studere jura i Storbritannien.
Derefter etablerede han sig som advokat i Sydafrika, som havde en stor indisk befolkning. Under en togrejse oplevede han, at en racistisk medpassager nægtede at dele kupé med en “farvet mand”.
I løbet af de følgende 20 år lykkedes det ham gennem forskellige kampagner at forbedre situationen for indere i Sydafrika.
Da Gandhi i 1915 vendte tilbage til sit hjemland, var han allerede berømt for sin aktivisme. Han havde også aflagt advokatfagets jakkesæt og var begyndt at klæde sig i traditionelt indisk tøj.
Nu ville han gennem ikke-voldelige metoder tvinge Storbritannien til at give Indien sin selvstændighed.
Den berømteste af flere kampagner baseret på civil ulydighed blev gennemført i 1930, da Gandhi ledede den såkaldte saltmarch.
Under 2. verdenskrig fortsatte han med at føre kampagne for indisk frihed, og i 1947 gav briterne efter.
“Det ville være en god idé”. Gandhis svar på en journalists spørgsmål om, hvad han synes om “vestlig civilisation”.
Hvorfor?
Briterne havde kontrolleret Indien siden slutningen af 1700-tallet – først gennem East India Company, men efter et oprør i 1850’erne var det enorme land blevet en kronkoloni under Storbritannien.
En lille minoritet af britiske tjenestemænd kontrollerede den store indiske befolkning vha. militær tilstedeværelse og strenge love, som begunstigede britisk handel.
Eksempelvis indførte Storbritannien i slutningen af 1800-tallet et saltmonopol for at beskytte den britiske saltindustri.
Det var dette, Gandhi protesterede mod gennem saltmarchen, som skulle vise, at inderne kunne klare sig med sine egne saltforsyninger.
Den britiske kolonimagt kontrollerede længe Indien ved at bruge en del og hersk-politik over for landets mange forskellige folkeslag og religiøse grupper.