Nationaal Archief
Margaret Thatcher

Margaret Thatcher: Benhård jernlady delte vandene

Margaret Thatcher forandrede Storbritannien i 1980’erne med sin kontante og kompromisløse politik. I dag står premierministeren tilbage som en af de mest markante og polariserende politikere i det 20. århundrede.

“Jeg ville have foretrukket jern, men bronze går an”. Sådan sagde Margaret Thatcher, da det britiske underhus i 2007 opstillede en statue af hende.

Og en statue af jern havde selvfølgelig også været passende for den tidligere britiske premierminister, der fik navnet “Jernladyen” for sin benhårde ledelsesstil op gennem 1980’erne.

Under sin regeringstid gennemførte Margaret Thatcher en hård økonomisk genopretningspolitik.

Hun gik i kamp mod alt fra EU og IRA til fagforeningerne og startede sågar en regulær krig med Argentina efter besættelsen af Falklandsøerne.

Margaret Thatchers tidlige liv

Margaret Thatcher var nærmest politisk bevidst fra det øjeblik, hun blev født den 13. oktober 1925 i Grantham, Lincolnshire.

Faren, Alfred, var politisk aktiv og tog sin datter med, når han gik på valg som oldermand og byrådsmedlem. “Politik var i mit blod”, fortalte Margaret Thatcher senere om sin opvækst.

Før Margaret Thatchers politiske karriere fik vind i sejlene, tog hun i 1943 en lille detour, da hun begyndte at studere kemi på Somerville College i Oxford.

Hun dimitterede fire år senere og kastede sig dernæst over jurastudierne.

I december 1951 blev Margaret Thatcher gift med forretningsmanden Denis Thatcher, og to år senere fødte hun tvillingerne Mark og Carol.

Margaret Thatcher blev valgt ind i Underhuset i 1959, da hun vandt det konservative mandat i Finchley, Nordlondon.

I 1971 blev hun uddannelses- og videnskabsminister i den konservative regering, og i 1975 blev hun valgt som formand for Det Konservative Parti.

Margaret Thatcher i 1975

Margaret Thatcher var 50 år gammel, da hun afløste Edward Heath som leder af Det Konservative Parti.

© LOC (Library of Congress)

Hvornår blev Margaret Thatcher premierminister?

Margaret Thatcher blev premierminister i 1979. Hendes sejr kom efter et årti med en økonomisk nedtur næsten uden sidestykke.

I 1975 var inflationen i Storbritannien på knap 27 procent, og Margaret Thatchers forgænger, James Callaghan, advarede sågar om risikoen for demokratiets sammenbrud.

Kulminationen på krisen kom i vinteren 1978-79, hvor adskillige strejker lammede landet. Hospitaler stod stille, begravelser blev udsat, og skraldet hobede sig op.

Under sloganet “Labour isn’t working” vandt Margaret Thatcher en kæmpe jordskredssejr.

De efterfølgende 11 år sad Margaret Thatcher tungt på magten i Storbritannien. Dermed er hun den længst siddende premierminister i det 20. århundrede.

Margaret Thatcher og Ronald Reagan

I 1981 poserer Margaret Thatcher sammen med sin nære allierede og ven, præsidenten for Amerikas Forenede Stater, Ronald Reagan.

© NARA

Hvorfor blev Margaret Thatcher kaldt Jernladyen?

Tilnavnet “Jernladyen” kom allerede i 1976, altså inden Margaret Thatcher blev premierminister.

Efter en tale den 19. januar, hvor hun førte en anti-kommunistisk koldkrigs-retorik mod Sovjetunionen, omtalte avisen for det sovjetiske forsvarsministerium, “Røde Stjerne”, Margaret Thatcher som “Jernladyen”.

Egentlig var navnet tænkt som en fornærmelse, men Margaret Thatcher tog øgenavnet til sig som et bevis på sin stålfaste vilje og sine urokkelige politiske overbevisninger.

Under en berømt tale for sine konservative partifæller den 31. januar 1976 sagde hun, “Jeg står foran jer i en kommunist-rød aftenkjole af chiffon”, og hun jokede, “Den vestlige verdens Jernlady – en koldkrigskriger”.

Fem berømte Thatcher-citater

  • “Nederlag? Jeg genkender ikke betydningen af det ord”.
  • “Problemet med socialisme er, at man ender med at løbe tør for andres penge”.
  • “Hvis du vil have noget sagt, så spørg en mand. Vil du have noget gjort, spørg en kvinde”.
  • “Jeg er ekstraordinært tålmodig, forudsat at jeg får min vilje til sidst”.
  • “Jeg danner som regel en mening om en mand i løbet af 10 sekunder, og jeg skifter sjældent mening”.

Hvad var thatcherisme?

Margaret Thatcher tilhører en eksklusiv håndfuld politikere, der har fået opkaldt en ideologi efter sig.

Thatcherisme var et opgør med statslige tilskud og fagforeningens enorme indflydelse i Storbritannien.

I de første år af sin første regeringsperiode sænkede Margaret Thatcher skatterne, skar i de offentlige udgifter og begrænsede fagforeningernes indflydelse.

Reformerne mødte stor modstand blandt arbejderne, da det på kort sigt medførte flere arbejdsløse. Hos den øvre middelklasse og overklassen blev hun modsat set som en politisk heltinde, der gjorde det nødvendige for at få landet på ret køl.

Den afgrundsdybe kløft mellem de briter, der elskede Margaret Thatcher, og dem, der hadede hende, blev aldrig lukket – og de modstridende holdninger kan stadig mærkes den dag i dag.

Hendes popularitet fik dog et ordentligt nøk opad under Falklandskrigen, da Argentina besatte de britiske Falklandsøer i 1982.

Margaret Thatcher fandt sig ikke i provokationen og tilbageerobrede øerne efter et kort, men effektivt indgreb fra den overlegne britiske flåde.

Året efter, i 1983, vandt Thatcher en jordskredssejr ved parlamentsvalget. I 1990 blev hun dog tvunget til at gå af på grund af intern modstand i partiet.

Margaret Thatcher ved Det Hvide Hus

Kompromisløsheden i Margaret Thatchers politik gjorde hende til en af de mest indflydelsesrige britiske politikere i 1900-tallet.

© White House Photo Office

Margaret Thatchers død

Margaret Thatcher værnede om sit privatliv og inviterede sjældent pressen ind bag sin politiske jernfacade. At hun var en dedikeret mor og hustru, betvivlede de færreste dog.

Ved årtusindskiftet begyndte hendes helbred at skrante, og snart kom det frem, at hun led af senil demens.

Margaret Thatcher døde den 8. april 2013 i en alder af 87 år. På det tidspunkt var hun en skygge af sit gamle, kompromisløse jeg. Men selv efter sin død delte hun vandene.

Mens det væltede ind med kondolencer fra statsledere verden over, opstod der gadefester i en række britiske byer, hvor unge mennesker jublede og drak champagne, mens de sang “The Bitch is Dead”.