Da Mussolini kom til magten i 1922, overtog han et Italien, der stadig ikke var kommet sig oven på 1. verdenskrig. Især tognettet var i en sørgelig forfatning, og fascisternes propaganda fokuserede bl.a. på store forbedringer her.
Mange vestlige medier havde sympati for det fascistiske styre, og allerede i 1923 skrev den amerikanske avis Prescott Evening Courier:
“De italienske tog kører nu til tiden, efter at den unge diktator har overtaget magten”.
Unge fascister hylder den store togbygger. Drengene drømte muligvis om at blive sortskjorter, der bl.a. stod for at sikre lov og orden på togene.
Ofte blev propagandaen brugt som fakta i udlandet, selv af Mussolinis kritikere. I 1931 skrev New York Times:
“Selvom turisterne komplimenterer ham for, at togene kører til tiden, står Mussolinis styre for nogle af de største krænkelser af indbyggernes frihed”.
Løgnen om togdriften havde så godt fat i de udenlandske medier, at den blev fortalt selv efter 2. verdenskrig, hvor Mussolini var blevet henrettet og sympatien for fascismen var fuldkommen forsvundet i Vesten.
I 1949 skrev Time Magazine: “Ud over at få togene til at køre til tiden fik Mussolini også Roms turbulente trafik til at køre glat”.
FOR OG IMOD: Tog-diktator byggede løs
Der kom flere tog
Under fascisterne blev tognettet i især Norditalien udbygget og forbedret. Store nye togstationer blev også anlagt.
Rejsetiden blev kortere
Udbygningen af fx den nye Firenze-Bologna-linje havde en effekt. Undersøgelser har vist, at togrejser mellem storbyerne i gennemsnit var 29 pct. hurtigere i 1938 end i 1921. I hvert fald ifølge de officielle køreplaner.
Italienerne selv brokkede sig ikke over forsinkede tog
Der er ikke mange eksempler på italienere, der fortalte om elendig togdrift. Fascistisk censur lagde dog også låg på alle historier om forsinkelser og togulykker, selv fra udenlandske journalister.
Forbedringerne var ikke fascisternes idé
Mange af de nye jernbanebyggerier havde været i gang i op imod 20 år – altså længe inden Il Duce tog magten i landet.
Kun Norditalien fik bedre tog
Eftersom togene var et prestigeprojekt, var fokus stort set kun på Rom og Norditalien, hvor turister og udenlandske forretningsfolk blev inviteret hen. Banelinjer i Syditalien oplevede meget få forbedringer under fascisterne.
Udlændinge var vidner
Udlændinge bosat i Italien berettede om store forsinkelser. Den engelske professor Bergen Evans fortalte, at de fleste tog ikke kørte til tiden, da han arbejdede for et turistbureau i Italien i 1930.
KONKLUSION: Togene kørte til tiden for turister og overklassen
Inden sin karriere som politiker var Mussolini journalist, og han forstod til fulde massemediernes og propagandaens magt. Han tog udgangspunkt i udbygningen af tognettet for at fremstå som en stærk leder, der kunne modernisere Italien og arbejde for folket. Mange medier faldt for propagandaen og viderebragte historien.
I dag er de fleste historikere enige om, at fascisterne tog æren for mange udvidelser af tognettet, der reelt ikke var deres fortjeneste, og at forbedringerne primært kom overklassen og turisterne til gode.
Som den amerikanske journalist George Seldes skrev i 1936 efter at have opholdt sig i landet i flere år:
“Det er sandt, at størstedelen af eksprestogene, dem, som transporterer blåøjede turister, bliver sendt igennem til tiden. Men på de mindre linjer er banenettet i så ringe stand, at der ofte er forsinkelser”.
MYTEKNUSERNES DOM: Forbedringerne er blevet overdrevet.
