Norma McCorvey stirrer ned i den rødternede dug. Over for hende på den lille italienske restaurant i Dallas’ bymidte sidder to kvinder, som har sat hende stævne på denne dag i februar 1970.
Kvinderne gør hende usikker. De er iklædt fine spadseredragter og bruger ord, som hun aldrig før har hørt og ikke kender betydningen af.
Selv er hun fattig, arbejdsløs – og uønsket gravid.
Men mens de tre spiser pizza og drikker øl, forstår McCorvey én ting. Sarah Weddington og Linda Coffee, de to advokater ved bordet, har lige så meget brug for hende, som hun har for dem.
De forklarer, at de gennem en retssag vil sikre, at enhver kvinde i USA fremover vil få ret til abort.
Men for at føre sagen må de have fat i en sagsøger.
“Vil du hjælpe os?” spørger Weddington.
Norma McCorvey har ingen idé om, hvad en sagsøger er, men hun ved, at de to kvinder er hendes eneste håb.
“Selvfølgelig”, siger hun med påtaget selvsikkerhed.
McCorvey skal under dæknavnet Jane Roe gå over i historien som hovedperson i Roe v. Wade, retssagen, som i 1973 sikrede alle amerikanske kvinder adgang til abort.
Men selv fik hun aldrig gavn af fremskridtet. Og senere skulle hun fortryde sin medvirken bitterligt.
I 1802 foretog læger den første fjernelse af en livmoder. Opdagelsen af livmoderen ændrede synet på de ufødte fostre, som nu blev anset som levende mennesker.
Ret til abort skifter gennem historien
Mens aborten i antikkens Grækenland stort set var fri, risikerede kvinder i 1800-tallets England at blive sendt i galgen, hvis de afbrød svangerskabet.
At McCorvey indvilgede i retssagen, havde en simpel årsag. Hun så aborten som sin eneste udvej.
Den uønskede graviditet var blot den seneste katastrofe i et liv præget af svigt og afvisninger.
Den unge kvinde voksede op i et strengt religiøst hjem i den konservative delstat Texas. Forældrene var fromme udadtil, men drak og skændtes, når de var hjemme.
Da McCorvey – der som barn hed Norma Nelson – var 13 år gammel, forlod faren familien.
Teenage-pigen var da allerede lidt af en oprører, som røg, drak og havde sex med både mænd og kvinder.
“Hun var vild. Jeg var altid ude på gaden og lede efter hende”, fortalte moren senere.
Som teenager stak McCorvey af med en veninde. De to lejede sig ind på et motel for at have sex. Men eftersom homoseksualitet var forbudt i Texas, blev pigerne arresteret, da en stuepige så dem kysse.
Forståelse hjemmefra mødte McCorvey heller ikke.
“Jeg bankede hende som bare helvede”, fortalte moren om sin reaktion på hændelsen.
Giftede sig som 16-årig
Ikke overraskende forlod McCorvey hjemmet, så snart hun kunne.
Som 16-årig indgik hun i 1963 ægteskab med den 21-årige Elwood – kaldet Woody – McCorvey.
Parret flyttede til Californien, hvor Woody fik arbejde på en fabrik, som fremstillede stålplader. Norma var 17 år og hjemmegående, da hun fandt ud af, at hun var gravid.
Den vordende mors første reaktion var glæde.
“Jeg ville virkelig gerne have det barn. Jeg ville være den første af mine venner, som giftede sig og fik et barn. Jeg ville have, at alt faldt i hak på den måde, som det skulle”, fortalte hun senere.
Men intet faldt i hak. Kort efter fandt Norma Woody i seng med en anden kvinde. Norma pakkede kufferten og flyttede hjem til sin mor i Dallas. Her fødte hun en pige, som fik navnet Melissa.
I den kommende tid hutlede Norma sig igennem tilværelsen som fattig, enlig mor. Pengene, hun tjente som servitrice, gik til alkohol og stoffer.
Efter få måneder måtte hun overlade Melissa til sin mor, som adopterede pigen. I oktober 1967 fødte McCorvey igen en pige, som hun bortadopterede straks efter fødslen.
Efter dommen tog protester foran abortklinikkerne til. De endte ofte med vold, trusler og endda ildspåsættelse.
Abortlæger blev jaget vildt
Legaliseringen af abort i USA skabte et indædt had til abortlæger. Vreden var så stor, at flere blev myrdet.
Den 10. marts 1993 blev den 47-årige læge David Gunn skudt uden for sin abortklinik i Pensacola i Florida. Gunn nærmede sig klinikkens bagdør, da den 32-årige Michael F. Griffin affyrede en kugle i ryggen på ham.
To timer senere døde Gunn på det lokale hospital. Griffin meldte sig selv til politiet, og kort efter udsendte en gruppe bestående af 34 yderliggående abortmodstandere en erklæring til forsvar for gerningsmanden.
“Vi mener, at enhver magt er tilladt for at forsvare børns liv”.
Mordet var blot det første af i alt 11 drab på personale på USA’s abortklinikker.
Ud over mordene har National Abortion Federation i perioden 1977 til 2020 registreret 26 mordforsøg, 4 bortførelser, 42 bombeanslag, 194 brandstiftelser og 104 forsøg på brandstiftelse.
McCorvey havde forsvoret, at hun skulle have flere børn, så da hun i september 1969 blev gravid igen, opsøgte hun Henry McCluskey, en advokat, som havde hjulpet hende med den seneste adoption.
Til ham fortalte Norma McCorvey, at hun allerhelst ville have en abort.
McCluskey vidste alt for godt, at ønsket var svært at opfylde.
Abort var forbudt i Texas. At rejse til en anden stat for at få foretaget indgrebet var tilladt, men for en kvinde uden penge eller hjælp til at betale udgifterne var den løsning umulig.
Det samme gjaldt en illegal abort, som ud over at være livsfarlig kostede flere hundrede dollars.
Men måske var der alligevel en udvej, betroede McCluskey hende. En gammel ven, advokaten Linda Coffee, arbejdede på at omstøde abortforbuddet gennem en retssag.
Men Coffee havde brug for en sagsøger for at bringe sin sag for retten. Måske kunne hun og Norma hjælpe hinanden, foreslog McCluskey.
McCorvey indvilgede.
“Jeg var ved vejs ende. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre”, fortalte hun senere.
I begyndelsen af februar 1970 mødtes hun med Coffee og advokatpartneren Sarah Weddington på den italienske restaurant i Dallas’ bymidte.
Advokaterne kan ikke love noget
McCorvey var på det tidspunkt omkring fem måneder henne i graviditeten.
Advokaterne vidste, at retssagen ville tage tid, og at McCorveys chancer for selv at få glæde af en evt. sejr var små. De brændte for kvinders ret til abort, men McCorvey var som person ikke vigtig.
Da McCorvey ved afskeden på restauranten spurgte, hvornår hun ville kunne få en abort, udtrykte advokaterne sig derfor bevidst vagt.
“Når sagen er ovre. Hvis vi vinder”, lød svaret fra Weddington.
Hvornår det ville ske, kunne hverken hun eller Coffee sige noget om.
“Vi bliver nødt til at lade sagen gå sin gang”, lød svaret.
Med bange anelser underskrev McCorvey papirerne, som formelt gjorde hende til sagsøger i sagen.
I sagsakterne blev hun omtalt som Jane Roe, en let omskrivning af Jane Doe, som er den gængse anonymisering af kvinder i retsvæsenet.
Sagen fik derfor navnet Roe v. Wade efter Henry Wade, advokaten, som skulle forsvare Texas’ abortlove.
Bortset fra et enkelt besøg, før sagen skulle føres ved højesteret, hørte hun ikke mere fra de to advokater, som nu lagde al deres energi i retssagen.
Advokaternes tilsidesættelse af hendes ønsker og behov gjorde McCorvey bitter.
McCorvey nåede ikke abort
Overladt til sig selv fødte McCorvey den 2. juni 1970 en pige, som straks blev bortadopteret.
Da højesteret den 22. januar 1973 stadfæstede, at retten til abort er en del af kvinders grundlovssikrede ret, deltog McCorvey ikke i jubelen. Hun havde nok at gøre med at få sit kaotiske liv til at hænge sammen.
Jane Roe, som i virkeligheden hed Norma McCorvey, fortrød sin medvirken i retssagen. I 2007 troppede hun op foran en abortklinik med “døde” plastikfostre for at protestere mod den fri abort.
Fire dage efter retssagen brød McCorvey imidlertid anonymiteten. Hele verden skulle nu vide, at hun var Jane Roe.
Gennem 1980’erne optrådte hun jævnligt i medierne som fortaler for den fri abort.
“Dette emne er det eneste, jeg lever for. Grunden til, at jeg lever, spiser, trækker vejret, er abort”, udtalte hun til et nyhedsbureau i januar 1995.
Men i 1995 skiftede McCorvey pludselig holdning. Hun erklærede sig som genfødt kristen og var sammen med prædikanten Flip Benham med til at grundlægge Roe No More, en organisation, der forsøgte at få omstødt retten til fri abort.
Kort før sin død i februar 2017 hævdede McCorvey, at hendes holdningsskift havde været rent skuespil. Hun havde gjort det hele for penge.
“Jeg tog abortmodstandernes penge. De stillede mig foran et kamera, og jeg sagde, hvad de ville have mig til at sige”, forklarede hun.
USA’s højesteret består af ni dommere, som bestrider embedet på livstid.
Nye dommere fjernede retten til abort
Gennem næsten 50 år stod Roe v. Wade ved magt. Men i 2022 var det slut.
Amerikanske abortmodstandere har i flere omgange forsøgt at få omstødt Roe v. Wade, fx ved at lade delstater vedtage love, som indskrænker retten til abort.
Når sagerne endte i højesteret, håbede abortmodstanderne på en dom, der gav dem medhold i, at staterne selv kunne bestemme abortlovgivningen.
Men højesteret endte altid med at stadfæste Roe v. Wade, og dermed at retten til fri abort gjaldt i hele USA.
I 2021 indbragte staten Mississippi igen en sag for højesteret.
Her havde præsident Donald Trump netop udnævnt tre konservative dommere.
De skubbede balancen i abortmodstandernes favør, og retten gav Mississippi medhold.
Beslutningen betød, at stater nu har ret til at indskrænke kvinders ret til fri abort – og omstødte derved Roe v. Wade.
Abort er nu forbudt i 14 stater, fortrinsvis i USA’s sydøstlige del.
Abortmodstandere køber hjælp
Under indspilningen af dokumentarfilmen “AKA Jane Roe” om McCorvey afdækkede journalister, at McCorvey havde modtaget mere end 450.000 dollars fra abortmodstanderne.
Hvad McCorvey inderst inde tænkte om de svigt, som fulgte med hendes rolle som Jane Roe, er uvist.
Men i sin selvbiografi, “I am Roe”, fra 1994 forsøgte hun at sætte ord på sin andel i en af det 20. århundredes mest afgørende retssager:
“Jeg var ikke den forkerte person til at blive Jane Roe. Jeg var heller ikke den rigtige person til at blive Jane Roe. Jeg var bare den person, som blev Jane Roe. Og mit livs historie, det gode med det dårlige, blev en lille del af historien”.