Velkommen til den blandede landhandel

Siden den tidlige vikingetid i 800-tallet havde norske søfolk bosat sig på Hebriderne nordvest for Skotland, men i middelalderen ønskede skotterne området, der grænser op til Skotland, indlemmet i deres rige.

I 1200-tallet forsøgte den skotske konge, Alexander 3., at købe øgruppen af nordmændene.

Da de nægtede, angreb skotterne i 1263 skandinaverne på øen Isle of Skye. Den norske kong Håkon Håkonsson flygtede til Orkneyøerne, hvor han døde samme år af uvisse årsager.

Hans søn og efterfølger, Magnus Lagabøter, var mere indstillet på handel, så han kunne blive fri for krig og i stedet fokusere på forholdene hjemme i Norge.

Den 2. juli 1266 underskrev Magnus og Alexander 3. en fredsaftale i den skotske by Perth.

For 4.000 mark – eller omkring 30 millioner kroner i dag – købte skotterne Hebriderne og Isle of Man af nordmændene. I tillæg skulle skotterne betale en årlig afgift på 100 mark – en aftale, som i årene efter land-overdragelsen gik fuldstændig i glemmebogen.

Den 10. september 1721 betalte russerne to millioner rigsdaler til svenskerne, hvorefter zar Peter den Store kunne indlemme Estland og egnen omkring det nuværende Sankt Petersborg i sit rige.

Selvom handlen på papiret så frivillig ud, var overdragelsen af de svenske Østersø-kolonier på ingen måde resultatet af en fredelig handel. Aftalen blev nemlig indgået som en del af freden i Nystad, der satte punktum for den 21 år lange Store Nordiske Krig.

Russiske tropper havde invaderet de østlige områder, og svenskerne turde ikke andet end at underskrive fredsaftalen.

I 1626 blev hollænderen Peter Minuit udnævnt til guvernør for Ny Holland på østkysten af det nuværende USA.

Minuit gik straks i gang med at finde land til en ny hollandsk hovedstad i Nordamerika.

Allerede i maj samme år betalte han indianske indbyggere på Manhattan ved Hudson-flodens munding for at overtage deres ø, så den kunne bruges som byggegrund.

Et internt notat i Det Nederlandske Vestindiske Kompagni fortæller:

“De har købt øen Manhattan fra de vilde til en værdi af 60 gylden”.

Historikerne er uenige om, hvad Minuit brugte som betalingsmiddel, og hvilken indianerstamme der lod sig presse til salget.

Ifølge historikeren Nathaniel Benchley forhandlede Minuit ved en fejl med en lenape-stamme, der slet ikke boede på Manhattan. Alligevel besluttede han at indlemme Manhattan i det hollandske rige til stor opstandelse for Manhattans fastboende wappinger-indianere.

Da flere hollandske familier slog sig ned i 1640’erne, udbrød der derfor blodige kampe med wappingerne.

I 1803 købte USA Louisiana-territoriet af Frankrig.

Købet af det enorme område, som strakte sig fra Den Mexicanske Golf i et bredt bælte op til Canada, fordoblede næsten USA’s størrelse og dannede udgangspunkt for opdagelsen og udforskningen af nye områder i det vestlige USA.

Samtidig begyndte Det Spanske Imperium at slå revner, og den sumpede koloni Florida blev en økonomisk byrde for spanierne, der ikke havde kræfter til at tage vare på halv­øen i det nuværende, sydøstlige USA..

Da de engelsktalende amerikanere nord for Florida samtidig ønskede at udvide deres territorium, lå en handel ligefor.

Louisiana-territoriet strakte sig over mere end to millioner kvadratkilometer. Det omfattede det meste af det centrale Nordamerika mellem Mississippi-floden mod øst og Rocky Mountains mod vest.

Efter flere års forhandlinger nåede den amerikanske og den spanske udenrigsminister, John Quincy Adams og Luis de Onís, i 1819 til enighed: Spanien overdrog sit Florida til USA, der til gengæld gav spanierne Texas vest for Sabine-floden samt en sum på fem millioner dollars.

Efter en del tøven i Madrid trådte den såkaldte Adams-Onís-aftale endelig i kraft i 1821, og Florida blev amerikansk.

Briterne var ikke tilfredse med blot at have grundlagt en handelsstation på øen Singapura i 1819 – de ville have hele øen, og helst før konkurrenten Holland snuppede den.

I marts 1824 delte de to europæiske kolonimagter områdets sydøstasiatiske øer mellem sig, og briterne fik hollændernes carte blanche til at overtage øen, som de navngav Singapore.

Ingen havde dog spurgt de lokale, og den britiske chefforhandler, John Crawfurd, påbegyndte derefter et intenst lobbyarbejde over for de to malajiske ledere, sultanen og temenggongen, der herskede over Singapore.

Med en blanding af trusler og løfter blev de to ledere presset til at tilslutte sig Aftalen om venskab og samarbejde, der blev underskrevet den 2. august 1824.

Crawfurd betalte dem hver især 20.000 spanske dollars, og derefter var Singapore officielt en del af Storbritannien.

Den 30. marts 1867 solgte Rusland sin koloni Alaska til USA for 7,2 millioner amerikanske dollars. Beløbet svarer til ca. en milliard danske kroner i dag.

Efter at have lidt et ydmygende og dyrt nederlag til briterne og franskmændene i Krimkrigen (1853-1856) var zar Aleksandr 2. på desperat pengejagt, så et frasalg af den nordamerikanske udørk virkede som en oplagt løsning.

Desuden havde russiske pelsjægere på knap 125 år gjort kraftige indhug i Alaskas vigtigste indtægtskilde – bestanden af havoddere.

Et salg af kolonien til naboen Canada – som på det tidspunkt tilhørte zarens dødsfjende briterne – kom ikke på tale.

USA var ved at udvide sit territorium, og præsident Andrew Johnson drømte om at komme tættere på de lukrative markeder i Kina og Japan.

Amerikanernes købsiver blev ikke mindre af, at der i 1861 var fundet guld i Alaska.

I 333 år var Filippinerne en spansk koloni, men den 10. december 1898 opgav spanierne deres ejerskab over den asiatiske øgruppe. Den blev solgt til USA for 20 millioner dollars, omtrent fem milliarder danske kroner i dag.

Salget skete dog ikke frivilligt. Efter at spanierne i april 1898 havde erklæret amerikanerne krig, fordi de støttede cubanske oprørere, sejlede den amerikanske flåde over Stillehavet til Manilabugten. Her sænkede de den spanske flåde.

Også på Filippinerne gjorde befolkningen oprør mod kolonimagten. Og USA – der ønskede sig en handelsbase i det lukrative Østasien – bakkede op om oprørslederen Aguinaldo.

I august 1898 var spanierne så pressede af oprørerne, at de valgte at overgive sig til USA frem for at lide et ydmygende nederlag til øernes indfødte, der blev betragtet som primitive.

Under de efterfølgende fredsforhandlinger i Paris afviste USA at give Filippinerne selvstændighed. Helt i tidens kolonialistiske ånd blev ikke én eneste filippiner spurgt, inden “salget” blev en realitet.