“Vi bør bringe friheden til vor egen halvkugle”

Hvis vi kan splitte de europæiske magter og trække den mest magtfulde nation iblandt dem over på vores side, så skal vi bestemt benytte lejligheden.

Jeg deler imidlertid mr. Cannings (Storbritanniens premierminister, red.) mening om, at samarbejdet vil forhindre og ikke fremprovokere en krig.

Når Storbritannien er ude af ligningen, er Europa, selv hvis alle landene stod sammen, nemlig ude af stand til at udkæmpe en krig, for hvordan ville de kunne slå fjenden, når de ikke længere har en overlegen flåde på deres side?

Et spørgsmål må vi imidlertid først stille os selv. Ønsker vi at erhverve flere af de spanske provinser og indlemme dem i vores føderation?

Jeg tilstår lige ud, at jeg hidtil har betragtet Cuba som det mest interessante område, vi nogensinde ville kunne tilføje vores system af stater.

At erhverve øen ville give os kontrol, ikke alene over Den Mexicanske Golf, men også over de lande, den halvø og de vandveje, som støder op til Golfen – en udvikling, som politisk set ville være meget tilfredsstillende.

Min fornuft fortæller dog, at dette mål aldrig vil kunne opnås uden en krig, end ikke hvis Cuba selv går med til det.

Desuden ved jeg, at øens uafhængighed og særligt dets uafhængighed i forhold til England – som vil være vores næstvigtigste prioritet – kan sikres, uden at vi erhverver os øen.

Jeg tøver derfor ikke med at give afkald på mit første ønske til fordel for fremtidige chancer. Vi accepterer derfor Cubas uafhængighed, med hvad det indebærer af fred og venskab med England, frem for indlemmelse og den krig og det fjendskab, som ville følge med.

Derfor kan jeg ærligt tilslutte mig den erklæring, som du foreslår, og som indebærer, at vi ikke stræber efter at erhverve disse besiddelser, men at vi samtidig ikke vil stå i vejen for venligtsindede aftaler mellem dem.

Vi vil imidlertid med alle midler modsætte os enhver uvedkommende magts indblanding og i særlig grad ethvert forsøg på med magt at underlægge sig områderne, hvad enten det foregår gennem erobring, afståelse eller på anden vis.

Jeg råder præsidenten til at opmuntre den britiske regering til at fortsætte de bestræbelser, som er beskrevet i brevene, ledsaget af en forsikring om, at præsidenten tilslutter sig i den udstrækning, hans magtbeføjelser tillader det.

Da krig – som kan blive resultatet af alt dette – kræver Kongressens samtykke, vil sagen blive forelagt Kongressen ved førstkommende lejlighed.

Det er længe siden, jeg sidst har beskæftiget mig med politiske anliggender, og da jeg også for længe siden er holdt op med at interessere mig for sådanne anliggender, er jeg fornuftig nok til at vide, at jeg ikke er kvalificeret til at tilkendegive meninger, som er nogens opmærksomhed værdig.

Men spørgsmålet om konsekvenserne af forslaget er så vidtrækkende og med så stor indflydelse på vor fremtidige skæbne, at min interesse igen er vakt.

Jeg vover derfor at fremsætte min mening i det håb, at mit synspunkt kan være til nytte for vores land.

Jeg beder til, at du modtager og læser mit svar for, hvad det er værd og forsikrer dig om mit fortsatte, varme venskab.

Th. Jefferson

Efterskrift

Monroe-doktrinen blev vedtaget af Kongressen den 2. december 1823. Doktrinen fastslog USA’s politiske dominans over den vestlige halvkugle, en position, som blandt andet gjorde det muligt for præsident Theodore Roosevelt at annektere en del af Panama-landtangen og bygge en kanal tværs gennem kontinentet.

John F. Kennedy påberåbte sig Monroe-doktrinen, da han i 1962 krævede, at USSR skulle fjerne de våben, landet havde opstillet på Cuba.