Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

“Vi bør bringe friheden til vor egen halvkugle”

Da USA’s præsident James Monroe søger råd om udenrigspolitik hos sin forgænger Thomas Jefferson, er svaret klart: USA skal påtage sig lederrollen for det amerikanske kontinent. Rådet danner grundlaget for den politik, som USA fører endnu i dag.

Granger/Imageselect

Monticello, USA, 24/10 1823

Kære sir

Spørgsmålet, som du fremsætter i brevene, som du har sendt mig, er de største og vigtigste, som jeg har skullet tage stilling til siden overvejelserne i forbindelse med Uafhængigheden.

Mens Uafhængigheden gjorde os til en nation, vil svaret på dit spørgsmål sætte vor nations kompas og udstikke kursen, som vi skal følge gennem de oceaner af tid, som ligger foran os.

Vi bør aldrig tillade Europa at blande sig på vores side af Atlanten; sådan bør den næste læresætning lyde.

Amerikas interesser adskiller sig skarpt fra Europas. Det gælder for både den sydlige og den nordlige halvkugle. Ver­dens­de­len må derfor ha­ve sit eget politiske system, helt adskilt fra Europa.

Sidstnævnte arbejder for at underkaste sig diktaturet. Men vi bør bringe friheden til vor egen halvkugle.

En nation mere end nogen anden kan ødelægge vores bestræbelser. Men denne nation tilbyder nu i stedet at lede og hjælpe os i dette anliggende.

Ved at give vort samtykke til landets forslag kan vi afskære det fra skaren af diktatorer og flytte dets betragtelige tyngde til frihedens vægtskål.

Storbritannien er dette land, som af alle jordens magter kan skade os mest. Men når landet står side om side med os, behøver vi ikke at frygte resten af verden.

Vi skal vedholdende påskønne venskabet, og intet vil bedre kunne binde os sammen end endnu en gang at kæmpe side om side for den samme sag.

End ikke venskabet med Storbritannien ville jeg dog købe, hvis prisen ville være at tage del i landets krige. Men den krig, som det nuværende forslag måske medfører – hvis det nu er sådan, det går – er ikke Englands krig, men vores.

Krigens formål ville i så fald være at indføre det amerikanske system, at holde alle udenlandske magter borte fra kontinentet og at forhindre de europæiske magter i at blande sig i vort lands indre anliggender.

At gå ind i krigen ville være at stå fast på vores egne principper, ikke at afvige fra dem.

“Vi må aldrig tillade Europa at blande sig på vores side af Atlanten”.
Thomas Jefferson

Hvis vi kan splitte de europæiske magter og trække den mest magtfulde nation iblandt dem over på vores side, så skal vi bestemt benytte lejligheden.

Jeg deler imidlertid mr. Cannings (Storbritanniens premierminister, red.) mening om, at samarbejdet vil forhindre og ikke fremprovokere en krig.

Når Storbritannien er ude af ligningen, er Europa, selv hvis alle landene stod sammen, nemlig ude af stand til at udkæmpe en krig, for hvordan ville de kunne slå fjenden, når de ikke længere har en overlegen flåde på deres side?

Et spørgsmål må vi imidlertid først stille os selv. Ønsker vi at erhverve flere af de spanske provinser og indlemme dem i vores føderation?

Jeg tilstår lige ud, at jeg hidtil har betragtet Cuba som det mest interessante område, vi nogensinde ville kunne tilføje vores system af stater.

At erhverve øen ville give os kontrol, ikke alene over Den Mexicanske Golf, men også over de lande, den halvø og de vandveje, som støder op til Golfen – en udvikling, som politisk set ville være meget tilfredsstillende.

Min fornuft fortæller dog, at dette mål aldrig vil kunne opnås uden en krig, end ikke hvis Cuba selv går med til det.

Desuden ved jeg, at øens uafhængighed og særligt dets uafhængighed i forhold til England – som vil være vores næstvigtigste prioritet – kan sikres, uden at vi erhverver os øen.

Jeg tøver derfor ikke med at give afkald på mit første ønske til fordel for fremtidige chancer. Vi accepterer derfor Cubas uafhængighed, med hvad det indebærer af fred og venskab med England, frem for indlemmelse og den krig og det fjendskab, som ville følge med.

Derfor kan jeg ærligt tilslutte mig den erklæring, som du foreslår, og som indebærer, at vi ikke stræber efter at erhverve disse besiddelser, men at vi samtidig ikke vil stå i vejen for venligtsindede aftaler mellem dem.

Vi vil imidlertid med alle midler modsætte os enhver uvedkommende magts indblanding og i særlig grad ethvert forsøg på med magt at underlægge sig områderne, hvad enten det foregår gennem erobring, afståelse eller på anden vis.

Jeg råder præsidenten til at opmuntre den britiske regering til at fortsætte de bestræbelser, som er beskrevet i brevene, ledsaget af en forsikring om, at præsidenten tilslutter sig i den udstrækning, hans magtbeføjelser tillader det.

Da krig – som kan blive resultatet af alt dette – kræver Kongressens samtykke, vil sagen blive forelagt Kongressen ved førstkommende lejlighed.

Det er længe siden, jeg sidst har beskæftiget mig med politiske anliggender, og da jeg også for længe siden er holdt op med at interessere mig for sådanne anliggender, er jeg fornuftig nok til at vide, at jeg ikke er kvalificeret til at tilkendegive meninger, som er nogens opmærksomhed værdig.

Men spørgsmålet om konsekvenserne af forslaget er så vidtrækkende og med så stor indflydelse på vor fremtidige skæbne, at min interesse igen er vakt.

Jeg vover derfor at fremsætte min mening i det håb, at mit synspunkt kan være til nytte for vores land.

Jeg beder til, at du modtager og læser mit svar for, hvad det er værd og forsikrer dig om mit fortsatte, varme venskab.

Th. Jefferson

Efterskrift

Monroe-doktrinen blev vedtaget af Kongressen den 2. december 1823. Doktrinen fastslog USA’s politiske dominans over den vestlige halvkugle, en position, som blandt andet gjorde det muligt for præsident Theodore Roosevelt at annektere en del af Panama-landtangen og bygge en kanal tværs gennem kontinentet.

John F. Kennedy påberåbte sig Monroe-doktrinen, da han i 1962 krævede, at USSR skulle fjerne de våben, landet havde opstillet på Cuba.

thomas jefferson us 3rd president
© Painting/Imageselect

Thomas Jefferson

  • Levetid: 1743-1826.
  • Nationalitet: Amerikaner.
  • Erhverv: Præsident, advokat, plantageejer og politisk tænker.
  • Civilistand: Gift med Martha, som han fik 11 børn med. Efter Marthas død fik han seks børn med sin slave Sally Hemings.
  • Kendt for: Jefferson var hovedmanden bag den amerikanske uafhængighedserklæring, som blev underskrevet i 1776. Han blev USA’s første u­den­rigs­mi­nis­ter og landets tredje præsident.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul