Vild propaganda blev trykt på mønter

Penge har i årtusinder været brugt til propaganda, og de var dermed et vigtigt talerør for magthaverne. Ingen smed penge ud, og mønterne blev bragt ud i enhver afkrog af riget. Det gjorde dem til det perfekte propagandaværktøj.

4. oktober 2018 af Stine Grynberg

1. Athen pralede med sejren over Persien

Magthaverne i bystaten Athen var de første til at udbrede politiske budskaber via mønter.

I år 480 f.Kr. vandt grækerne en knusende sejr over perserne i søslaget ved Salamis. Grækerne havde mistet hen ved 40 skibe i det syv timer lange slag, mens perserne så det meste af deres flåde på op mod 300 skibe forsvinde i bølgerne.

Den persiske hær mistede for altid lysten til en invasion, og styret i Athen forstod straks, at begivenheden var ganske særlig. Lederne var ikke sene til at lade en speciel mønt fremstille.

På den ene side blev mønten præget med byens skytsgudinde Athene med en sejrskrans om hovedet. Den anden side blev udsmykket­ med en ugle, der symboliserede byens visdom.

Fuglen­ fik selskab­ af en lille halvmåne, symbolet­ for Persien­. Budskabet var en påmindelse til alle om at tænke to gange, inden de angreb grækerne.

Grækerne slog det persiske angreb tilbage i år 480 f.Kr. En særmønt spredte budskabet om sejren til alle græske kolonier­ og andre lande. Den græske visdom, uglen, sejrede over perserne­, halvmånen­.

© AKG Images

2. Overmod og trusler i de romerske punge

Grækerne var længe tilbageholdende med at præge levende ledere på deres mønter. De frygtede, at guderne ville straffe deres overmod.

Det gjorde Julius Cæsar, Romerrigets første kejser, ikke. I år 44 før vor tidsregning lod Cæsar en mønt fremstille med sit portræt og ordene “dict perpetvo” – diktator for altid.

Det skulle han måske havde ladet være med, for samme år blev han myrdet af en gruppe højtstående romere. Cæsars­ ven Marcus Junius Brutus var en af de prominente deltagere­.

I det politiske kaos, der fulgte diktatorens­ død, udsendte Brutus en mønt med sit eget portræt på forsiden og to knive på bagsiden. Dermed blev alle hans eksisterende­ og kommende fjender mindet om, hvad de risikerede ved at komme ham på tværs.

Cæsar (t.v.) havde i sinde at forblive enevældig hersker over Rom. Ordene “dict perpetvo”
– “diktator for altid” – slog hensigten fast. Brutus (t.h.) udstedte en mønt med knive og datoen for mordet på Cæsar “eid mar” – 15. marts.

© Bridgeman

3. Rosen var et magtsymbol

Englands dronning Elizabeth 1. (1533-1603) måtte kæmpe indædt for tronen i den første lange tid efter sin kroning i 1559. Ikke alene var hun kvinde og derfor langtfra selv­skreven til tronen.

Mange tvivlede også på gyldig­heden af forældrenes ægte­skab. I manges øjne var hun en horeunge, og store dele af hoffet og adelen var imod hende. Dronningen havde brug for folkets støtte.

Kort efter kroningen satte Elizabeth en stor møntreform i værk. Gamle mønter blev erstattet af nye med den unge dronnings ansigt. For at understrege retten til tronen blev portrættet­ suppleret af kongefamiliens­ symbol­ – en rose.

Med den ambitiøse og bekostelige møntreform fik hun sagt til hele befolkningen, at hun og ingen andre sad på magten. Desuden kom portrætterne af forgængerne ud af cirkulation. 

Symbolet på det engelske kongehus, rosen, blev præget på dronningens nye mønter. Elizabeth­ 1. slog dermed fast, at hun havde tænkt sig at blive på tronen­.

© Bridgeman

4. Gud kæmpede for kong Frederik og København

I vinteren 1659 var hele Danmark besat af den svenske hær. Eneste undtagelse var hovedstaden, København, der var under belejring. 11. februar stormede 10.000 svenske tropper byen og led et knusende­ nederlag.

For at forevige denne overraskende sejr udsendte Danmarks kong Frederik 3. en serie af mønter. På forsiden var kongens mærke.

På bagsiden rækker en hånd ud efter Danmarks krone, og ud af en sky kommer retfærdighedens sværd ført af Gud og hugger hånden af svensken.

Ingen var i tvivl om billedets betydning, for datoen for angrebet blev også præget i mønten. Motivet er omkranset af indskriften “soli deo gloria” – “Gud alene æren”.

Formålet med mønten var dels at styrke de nationale følelser oven på en krig, som nær havde ført til landets totale udslettelse. Dels ønskede kong Frederik at styrke sin egen popularitet med henblik på at få enevældige beføjelser.

I forvejen havde kongen heltestatus blandt Københavns indbyggere, fordi han havde nægtet at forlade den belejrede by for at redde sig selv. Mønten mindede alle landets borgere om dette, også selv om Frederik 3. var beskeden nok til at give Gud æren.

Guds sværd slog svenskerne tilbage, da de stormede København.

© Magasinet Før & Nu

5. Flyveblade lignede pengesedler

Propagandabudskaber trykt på penge er ikke kun benyttet­ af magthaverne, men også imod dem. Under 2. verdenskrig­ anvendte de allierede­ luftvåben flyveblade­ til at demoralisere de tyske soldater.

Eftersom mange millioner flyveblade regnede ned over tyskerne, skulle der noget særligt til for at få dem til at samle sedlerne op. Og kun få mennesker lader en pengeseddel­ ligge på jorden.

Den britiske Special Operations­ Executive fremstillede i alt 300.000 falske sedler af den slags, de tyske soldater fik til at købe mad i hærens kantiner.

Forsiden lignede den ægte seddel til forveksling. Propagandabudskabet fremgik af bagsiden.

Teksterne langede ud efter de tyske officerer og beskyldte naziledelsen for at svigte de menige­. Konkrete personer blev svinet til i korte smædedigte.

Er du vild med at læse de historier, du ikke umiddelbart blev præsenteret for i historietimerne i skolen?

I hvert nummer af HISTORIE dykker vi ned i de mere ukendte - og til tider obskure - sider af verdenshistorien, og lige nu har vi et rigtig godt tilbud til dig.

Få 3 numre af HISTORIE til spotpris

Måske er du interesseret i...

Læs også