Mirakelhistorien om det lille Jesusbarn er blevet fortalt i to årtusinder.

© Jurand/Shutterstock

7 myter om Jesu fødsel

Kometer, oversættelsesfejl og en glemt vikingefest. I årevis har arkæologer, historikere og astronomer forsøgt at hitte rede i, hvad der er sandt og digt i Juleevangeliets beretning om jomfrufødslen i Betlehem.

20. december 2016 af Therese Boisen Haas

1. Blev Jesus født i Betlehem?

Myten: Ifølge Juleevangeliet rejste den gravide Jomfru Maria og hendes trolovede, Josef, fra deres hjem i Nazaret til Betlehem for at lade sig tælle i kejser Augustus’ folkeoptælling. Da parret endelig nåede frem, fødte hun Jesus og lagde ham i en krybbe.


Forklaringen: Det er veldokumenteret, at romerne gennemførte flere folketællinger i årene omkring Jesu fødsel. Kilderne fortæller dog ikke, at borgerne skulle tælles i deres fødeby – hvilket kunne betyde lange rejser.

Afstanden mellem Betlehem og Nazaret er ca. 100 km i luftlinje, og det var efter datidens målestok langt, uanset om rejsen blev foretaget til fods eller på æselryg.

I praksis ville rejsen have været endnu længere, for parret ville formentlig have valgt en rute uden om området Samaria. Ifølge flere kilder var forholdet mellem jøder og samaritanere nemlig hadefuldt, og rejsende jøder risikerede at blive udplyndret eller dræbt, hvis de viste sig her.

Efter al sandsynlighed blev Josef og Maria altså hjemme i Nazaret. Når Biblen alligevel fortæller, at Jesus blev født i Betlehem, skyldes det ifølge historikerne, at byen blev betragtet som kong Davids fødeby – og profeter havde spået, at jødernes frelser skulle fødes her.

2. Har Jesus fødselsdag den 24. december?

Myten: Når kristne fejrer jul i udgangen af december måned, skyldes det ifølge traditionen, at Jesus blev født på et tidspunkt om natten mellem den 24. og den 25. december.

Forklaringen: Fejringen af Jesu fødsel hænger i højere grad sammen med de førkristne traditioner. Intet sted i Biblen nævnes det nemlig, at Jesus blev født i december måned.

Blandt forskerne er der hverken enighed om hans fødselsdato eller fødselsår. Når julen alligevel fejres i slutningen af december, skyldes det formentlig, at romerne, før de blev kristne, fejrede midvinterfest den 25. december. 


På mange måder mindede romernes fest om den højtid, som vikingerne fejrede i slutningen af december. Navnet “jul” minder til forveksling om den hedenske nordiske fest “jól”, der var en fest for vintersolhverv. 

Her fejrede skandinaverne, at lyset vendte tilbage.

De kristne fortsatte den gamle tradition, men forklarede den i stedet med Jesu fødselsdag. I den østlige del af Romerriget insisterede man dog på at fejre dagen den 6. januar. Den tradition holdes stadig i hævd i fx Rusland.
De nordiske hedninge festede i december, længe inden Jesus blev født.
© Shutterstock

3. Var Maria jomfru, da hun fik Jesus?

Myten: Som et af verdens allerstørste mirakler lykkedes det den unge Maria at blive gravid og føde en søn, uden at hun havde været sammen med en mand.

Forklaringen: En nærliggende forklaring på, at Jomfru Maria blev gravid som jomfru, er en simpel oversættelsesfejl.

I Det gamle testamente forudser jødiske profeter nemlig, at en “ung kvinde” vil føde en søn. Da den hebraiske tekst blev oversat til græsk, blev det hebraiske ord alma, der betyder “ung kvinde”, oversat til det græske ord parthenos – “jomfru”. 


Det hebraiske ord for jomfru, betula, optræder slet ikke i Det gamle te­sta­men­te.

En oversættelsesfejl gjorde Maria til jomfru.
© Bridgeman

4. Var Jesus Guds søn?

Myten: Ifølge den kristne tradition var Jesus fra Nazaret hele verdens frelser. På én gang udgjorde han både Gud, Guds søn og menneske.

Forklaringen: De fleste historikere er enige om, at Jesus var en historisk person, men spørgsmålet om hans guddommelighed er mere åbent. 

I år 325 følte den romerske kejser Konstantin sig nødsaget til at indkalde 300 biskopper til kirkemøde for at få afgjort, hvem og hvad Jesus egentlig var. 

Mødet konkluderede, at han var både guddommelig, Guds søn og menneske. Konklusionen var ikke enstemmig, men har siden været dominerende.

Jesu guddommelighed blev slået fast af kirken i år 325.

© Bridgeman

5. Var Betlehemsstjernen en rigtig stjerne?

Myten: “(...) og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var”. Sådan beretter Matthæusevangeliet om Betlehemsstjernen, der ifølge Biblen ledte de vise mænd til Jesus.

Forklaringen: I dag tvivler astronomerne på, at der viste sig en stjerne over Betlehem. De fleste hælder til, at beretningen om stjernen bygger på et synsbedrag.

I årene omkring Jesu fødsel var der nemlig flere særlige himmelfænomener på spil. Det gælder fx en række kometer og sjældne planetkonjunktioner mellem Jupiter og Saturn. 

Muligheden for en eksploderende stjerne, en såkaldt supernova, kan astronomerne heller ikke udelukke – selvom de understreger, at supernovaen er den mindst sandsynlige forklaring.

Klik på tegningen og læs astronomernes tre videnskabelige bud på den lysende stjerne over Betlehem.

6. Fik Jesus besøg af de vise mænd?

Myten: Ifølge Matthæusevangeliet fik Jesus som spæd besøg af vise mænd fra Østerland, der gav ham gaverne guld, røgelse og myrra. I den gængse overlevering er antallet af vise mænd tre – og sommetider forfremmes de til hellige konger.

Forklaringen: Antallet af vise mænd nævnes ikke i Biblen, og antallet er formentlig senere blevet sat til tre, fordi Jesus modtog tre gaver. 

I Biblen er der heller ikke belæg for at omtale dem som konger – faktisk er det usikkert, om de overhovedet var vise.

I den originale græske tekst beskrives de som “magi”. Det ord beskriver snarere en præst eller en magiker, der beskæftigede sig med stjernetydning. Dem var der flere af på Jesu tid.

I nogle kristne tolkninger var der 12 vise mænd.

© Bridgeman

7. Kunne hyrderne sove på markerne i december måned?

Myten: I Biblens fortælling om Jesu fødsel hedder det, at hyrder sov på marken. “I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord”, lyder det i Lukasevangeliet. 

Forklaringen: I den religiøse tekst fremgår det ikke noget sted, at Jesus blev født i december måned. 

Men hvis det var tilfældet, ville det ikke ændre på beretningens sandhedsværdi. Om vinteren forvandlede det støvede ørkenlandskab sig nemlig til frodige græsenge, og dem overnattede både hyrder og får på.

“De bedste måneder for hyrder i Betlehem er om vinteren”, skrev arkæologen James Kelso, da han i 1926 deltog i en udgravning i det daværende Palæstina.

Om en engel virkelig vækkede hyrderne den sagnomspundne nat for at fortælle om Jesu fødsel, er derimod en trossag.

Også om vinteren sov hyrderne på markerne.

© Bridgeman

Måske er du interesseret i...

Læs også