Buddha er vågnet

For 2.500 år siden gjorde en ung mand oprør mod sin curling-far. Siddhartha Gautama forlod sine paladser og dansepiger for i stedet at leve på sultegrænsen og forsøge at “vågne fra uvidenhed”.

For 2.500 år siden gjorde en ung mand oprør mod sin curling-far. Siddhartha Gautama forlod sine paladser og dansepiger for i stedet at leve på sultegrænsen og forsøge at “vågne fra uvidenhed”.

Ritzau Scanpix

Der findes mange billeder og statuer af Buddha, men ingen ved, hvordan han så ud.

Han afbildes tit i lotusstilling med bar overkrop, til tider med en stor, bar mave, nogle gange liggende, andre gange leende, nogle gange pilskaldet.

“Jeg havde silkejakke på, mine tjenere holdt en hvid paraply over mig”. Buddha om sin opvækst.

Hvem var han? Når folk spurgte ham, gav han ifølge myterne kryptiske svar.

“Er du en gud?” spurgte en del.

“Nej”, svarede han.

“En engel?” spurgte de så.

“Nej”, svarede han igen.

“En helgen?” fort­­sat­te de, men fik atter et nej til svar.

“Hvad er du da?” spurg­te de til sidst.

“Jeg er vågnet”, erklærede han.

Dette svar blev hans navn. Buddha er en titel, som betyder “en oplyst”, “en, der er vågnet” af uvidenheden.

Hans rigtige navn var Siddhartha Gautama.

En del forskere, især i 1800-tallet, tvivlede på, at han virkelig havde eksisteret, men hans eksistens kan rent faktisk bevises.

Nye historiske fakta, ikke mindst inskriptioner fra før vores tidsregning, har gjort dette muligt.

Der er dog ikke mange helt sikre oplysninger om ham, men ud fra disse er der blevet skabt utrolige fortællinger, og det er svært at skelne den historiske person fra alle myterne.

Det meste af det, vi ved, er myter – mange om hans fødsel og liv.

De fleste forskere i Europa, USA og Indien mener, at Buddha levede fra omkring 563 til 483 f.Kr. Andre, især i Japan, hævder, at han levede 100 år senere.

Han blev højst sandsynligt født i vore dages Nepal, tæt på den indiske grænse.

Buddhas far var konge eller stammehøvding.

Hans opvækst var luksuriøs for sin tid. “Jeg havde silkejakke på, mine tjenere holdt en hvid paraply over mig; mine slaver kom altid fra Benares”, skal han have sagt.

Store klasseforskelle

Dengang så Indien ikke ud som i dag. Området langs den store flod Ganges bestod af 16 bystater, der blev styret af en enkelt leder eller et råd af ældre mænd.

Det offentlige og religiøse liv var domineret af præster, braminer, der udgjorde en overklasse.

Brahminerne talte og skrev på sanskrit, som de lavere kaster ikke måtte tale. På den måde blev der skabt enormt store klasseforskelle i samfundet.

I dette miljø opstod der en masse alternative filosofiske retninger. Forskerne har identificeret mindst 63 filosofiske skoler.

De konkurrerede indbyrdes, men vendte sig i samlet flok mod brahminernes eksklusive religion.

De fleste skoler led en stille død eller blev en del af den hinduisme, som fra 300-tallet e.Kr. udviklede sig fra brahminernes lære.

Men buddhismen blev til en verdensreligion.

Ifølge en legende drømte Buddhas mor før hans fødsel, at hun blev ført til Himalaya, hvor en hvid elefant gik ind i hendes mave.

© Bridgeman Images

Fortællingen om Buddhas fødsel følger mønsteret for, hvordan berømte mænds tilblivelse plejer at blive beskrevet i religiøse skrifter.

Faren fik en englelignende åbenbaring om, at en søn skulle fødes. Hans mor, Maya, drømte, at fire konger førte hende til Himalaya, hvor fire dronninger badede hende og iklædte hende himmelske klædedragter.

Buddha, i form af en hvid elefant, cirklede rundt omkring hende tre gange, rørte ved hendes højre side og gik ind i maven på hende.

En hellig mand tolkede hendes drøm. Barnets fremtidige skæbne rummede en konflikt.

Enten ville han blive en stor konge eller en oplyst åndelig lærer – en stor buddha.

Hvis han valgte at blive konge, ville han samle Indien og måske blive den største erobrer nogensinde. Hvis han valgte at blive en buddha, ville han blive en verdensfrelser.

Faren ønskede, at Siddhartha skulle blive en stor konge. Der blev ikke sparet på noget for at nå dette mål.

Tre paladser og 40.000 dansepiger blev stillet til sønnens disposition, så han ikke skulle lade sig lokke af et åndeligt liv.

Søn blev pakket ind i vat

Der blev givet strenge ordrer om, at intet måtte forstyrre drengens glæde.

Når han var ude at ride, blev der sendt tjenere ud inden for at rense vejen for det, der kunne forstyrre hans sindsro.

Men en dag fik han øje på en svag, gammel mand, tandløs, gråhåret, kroget og sammenbøjet. Siddhartha blev voldsomt påvirket og opdagede alderdommen.

Hans far blev rasende. Vagtstyrken blev øget.

På trods af det mødte Siddhartha på en anden ridetur en syg person ved vejkanten, som også berørte ham. På en tredje ridetur fik han øje på et lig.

Siddhartha sagde: “Er det sådan her, alt levende ender? Og alligevel kaster hele verden al angst bort, helt forblændet. Vend straks min vogn! Dette er ikke tid og sted for en fornøjelsestur!”

På en fjerde udflugt mødte Siddhartha en mærkelig mand: En kronraget munk klædt i en okkergul dragt og med en skål i hånden.

Nu besluttede Siddhartha sig for at trække sig tilbage fra verden.

Han forlod sin familie og sin luksustilværelse. En version fortæller, at han forlod dem, mens de lå og sov.

Siddhartha søgte nu et enkelt, asketisk liv for på den måde at opnå åndelig indsigt og en vej ud af menneskelivets vilkår.

Han sluttede sig til de største religiøse mestre og tog del i deres visdom.

Han lærte yoga og filosofi. Men han var også kritisk. Hans søgen gav ham langtfra det, han længtes efter.

Læren spredtes fra Indien.

© Shutterstock

Buddhismen bredte sig fra Indien til hele Asien

Buddhas lære er en af de vigtigste livs­anskuelser i Asien.

I dag menes religionen at have omkring 500 millioner tilhængere over hele verden.

Buddhismen bredte sig hurtigt til store dele af Asien via handelsvejene. Der var ingen politiske motiver, som da kristendommen blev indført i nogle lande.

I 200-tallet f.Kr. begyndte buddhismen at brede sig uden for Indien med fredelige metoder, da kejser Ashoka efter en religiøs omvendelse valgte at sende missionærer til Sri Lanka, det sydlige Myanmar og Thailand.

Til Kina kom buddhismen gradvist via handelsvejene.

Japan blev nået i 500-tallet e.Kr. og Tibet først i 600-tallet.

I dag findes der over 500 millioner buddhister i verden, hvilket gør den til verdens fjerdestørste religion.

I oprindelseslandet Indien er de fleste dog hinduister, og kun ca. 0,7 procent bekender sig til buddhismen.

Var tæt på at sulte ihjel

Hans næste skridt blev at slutte sig til en gruppe asketer, mennesker, som søgte åndelig oplysning ved at afstå fra al nydelse.

Det fortælles, at de under deres faster spiste så lidt som seks riskorn om dagen.

Til sidst var Siddhartha så svag, at han var ved at besvime. Havde det ikke været for folkene omkring ham, der tvang en smule varm risvælling i ham, ville han have mistet livet.

Denne erfaring lærte ham, hvor meningsløs askesen er.

Han fik et første punkt i sin lære: En mellemvej mellem nydelse og asketisk ekstremisme – et liv, hvor kroppen får det, den skal have for at fungere optimalt, men så heller ikke mere.

Han holdt op med at være asketisk og gik i stedet i gang med mystisk koncentration i yoga.

En aften, tæt på Gaya i det nordøstlige Indien, satte han sig under et figentræ. Stedet fik senere navnet “ubevægelighedens sted”, eftersom han sad helt stille.

Siddhartha kunne mærke, hvor­dan gennembruddet nærmede sig, og op­lys­nin­gen kom: En vold­­som lykkefølelse fik ham til at blive på stedet i syv dage.

Ifølge myten forsøgte han at rejse sig på den ot­ten­de dag, men så blev han ramt af en ny bølge af svimmelhed.

I 49 dage befandt han sig i en tilstand af henrykkelse.

Så åbnede han sig mod verden. Siddhartha var som forvandlet og præsenterede sig som Buddha, “den oplyste”.

Han havde fået fuld indsigt i verdens natur, og hvordan man kan overvinde lidelse og sorg.

Han fik også at vide, at han var blevet genfødt mange gange, og at han og alle andre væsener bliver genfødt på grund af handlinger, men at man kan få genfødslerne til at ophøre.

Dette blev kaldt “de tre kundskaber”. Oplysningen var et u­fuld­stæn­digt nirvana – det fuldstændige indtræffer først, når man dør.

Historiske buddhist­templer i Bagan, Myanmar.

© Shutterstock

Buddha kaldte sig aldrig Gud

Buddhismen har ikke nogen egen gudeverden, og moderne buddhistiske lærere påpeger, at Buddha var et menneske, der ikke skal tilbedes.

Alligevel betragtes Buddha blandt nogle tilhængere som “Gud over Gud”, en højere skikkelse.

Andre guder er ifølge denne synsvinkel afhængig af en Buddha for deres eksistens.

Til gengæld for denne interne splittelse har buddhismen sjældent været i konflikt med andre religioner og har ikke fordrevet dem.

I stedet har Buddhas følgere tilpasset sig lokale traditioner, så også af den grund findes der mange forskellige varianter af buddhisme.

I dag eksisterer buddhismen side om side med andre religioner, tit folkelige, fx troen på ånder, medier, spåmænd og astrologi.

Især i klostrene findes buddhismen i sin rendyrkede form.

Buddhas lære gik fra mund til mund

Den lære, der tilskrives Buddha, blev formidlet mundtligt af hans disciple.

Derfor kan man ikke sige, præcis hvad Buddha gjorde, eller hvad han sagde.

Budskabet blev formidlet, ved at en discipel sagde: “Således har jeg hørt”. Udtalelsen blev tit knyttet til det sted, det tidspunkt og den sammenhæng, hvor ordene blev udtalt.

Den ældste fortælling om Buddha – Buddhacarita (“Buddhas handlinger”) – er skrevet i 100-tallet e.Kr. af den hinduistiske skjald Ashvaghosha.

Det er en poetisk skildring, som er mest interessant til religiøse studier, ikke historiske.

Myterne er selvfølgelig ikke uvigtige: Buddhismen har udviklet sig omkring dem.

Der er intet til hinder for, at selve ånden i Asvagoschas skildring kan have sit sidestykke i den tidlige buddhisme.

“Bliv i de kommende dage jeres eget lys, jeres egen tilflugt!” Buddha på sit dødsleje.

Fortællinger om Buddhas liv blev skrevet og omskrevet i Indien og i de områder, buddhismen havde spredt sig til. For­skel­li­ge ting blev lagt til eller trukket fra.

Steder, som var blevet vigtige pilgrimssteder, men som ikke var blevet nævnt i tidligere skrifter, blev hellige for eftertiden, fordi det blev sagt, at Buddha havde besøgt stedet.

Områder, som buddhismen bredte sig til efter hans død – som Sri Lanka, Kashmir og Myanmar – opfandt myter om, at læremesteren havde aflagt magiske besøg netop der.

I Nepal, Tibet og Kina er biografien Lalita Vistara (“Beretningen om Buddhas handlinger”) meget populær.

Den er tilbageholdende med at fortælle om mirakler og har i stor udstrækning været en inspirationskilde til buddhistisk kunst.

En version er tilsyneladende blevet oversat til kinesisk i år 308 e.Kr.

Der er ikke én bestemt af disse forskellige biografier, der accepteres af alle buddhistiske traditioner.

Historikerne har skiftet fokus

I moderne tid har forskere længe forsøgt at få greb om den historiske Buddha.

Hvem var manden bag alle myterne og legenderne? Pga. det lange tidsrum mellem hans liv og den første biografi har det vist sig svært.

I dag har forskerne givet op.

I stedet er de begyndt at studere processen bag fortællingernes regionale forskelle.

Kort sagt, interessen er skiftet fra at forsøge at klarlægge, hvad man ved om Buddhas virkelige liv, til at forstå, hvordan forestillingerne om ham har udviklet sig.

Set ud fra historikernes perspektiv kan Buddha ses som en af mange karismatiske læremestre i de nordindiske bevægelser fra 300-400-tallet f.Kr.

Efter alt at dømme betragtede han sig selv som en reformator af en oprindelig sandhed, som var gået tabt, eller som var blevet fejlfortolket af brahminerne, de indiske præster.

Det var formentlig kombinationen af den historiske prins Siddhartha Gautamas liv og den myte, der omgav ham, som satte gang i hele den store buddhistiske bevægelse.

Præsenterede læren i sin første prædiken

Buddhas første prædiken, som han holdt i Benares i Indien, er lige så vigtig for buddhismen, som bjergprædiken er for kristen­dommen. I den præsenterede han den ottefoldige vej.

Den består af korrekt forståelse, tanke, tale, handling, levevis, energiopmærksomhed og koncentration eller meditation.

Ved at følge den vej kan et menneske opløse “ikke-oplystheden”, som er årsag til lidelsen.

Mennesket kan transcendere det ikke-bestandige og opnå befrielsen – oplysningen. Benaresprædikenen er også blevet sammen­fattet i de fire ædle sandheder:

  • Alt er lidelse.
  • Lidelsens oprindelse er begæret.
  • Lidelsen kan ophøre.
  • Løsningen er at følge den ottefoldige vej.

Hans sidste måltid var det bedste

Buddha døde i 80-årsalderen omkring 483 f.Kr.

Han havde været utilpas i tre måneder, men den direkte årsag til hans død var et måltid hos en smed ved navn Cunda.

Han blev budt på tørret vildsvinekød og fik dysenteri.

Et tibetansk maleri fra 700-tallet, der skildrer hændelserne omkring Buddhas død.

© Ritzau Scanpix

For at hans vært ikke skulle få skyldfølelse eller blive bebrejdet, at Buddha var død, sagde han på sit dødsleje, at af alle livets måltider var der to, som havde været allerbedst: Det, der havde givet ham kraft til at vente på oplysningen, og dette sidste, som havde åbnet porten til nirvana.

Han kaldte sin mest fortrolige, fætteren Ananda, og andre kære til sig: “Oh Ananda, jeg er gammel og mæt af dage, og min rejse nærmer sig sin afslutning.

Bliv i de kommende dage jeres eget lys, jeres egen tilflugt! Hold fast ved sandheden.

Vend jer ikke til andre end jer selv”. Den buddhistiske fortælletradition har pyntet på hændelsen med himmelske og jordiske bebudelser om hans bortgang, jordskælv og himmelsk blomsterregn.

Han havde overvundet dødens kræfter og skulle ikke genfødes, men indtræde i nirvana. Hans livsværk var til ende.

I overensstemmelse med deres leders vilje udnævnte Buddhas tilhængere ikke en ny leder.

Hans efterfølgere brændte kroppen, og Buddhas knoglerester blev lagt under stenbunker på forskellige steder.

Klostre, som i dag menes at eje relikvier fra Buddha, har høj anseelse og lokker mange troende besøgende til.