Det Nye Testamente indeholder urin
Bogmagere benyttede sig blandt andet af urin, da de skabte en 188 sider lang udgave af Det Nye Testamente for 1500 år siden. Derfor kan vi stadig læse i bogen i dag.
En af de ældste eksisterende udgaver af Det Nye Testamente blev fremstillet med urin
En 1500 år gammel udgave af Det Nye Testamente har skabt debat i årevis.
Ingen har nemlig været i stand til at regne ud, hvordan datidens bogmagere med de begrænsede ressourcer, de havde adgang til, var i stand til at skabe den imponerende bibel, der i dag er kendt som "The Codex Purpureus Rossanensis". Bibelen består af 188 lilla pergamentsider fyldt med detaljerede tegninger og tekst skrevet med guldblæk.
Nu ser det imidlertid ud til, at forskerne har fundet svaret: Der blev brugt urin i fremstillingen af bogen.
Gæret urin var en praktisk løsning
Forskerne har længe troet, at pergamentsidernes lilla farve stammede fra muslinger. Men en ny analyse peger på, at siderne indeholder alger og gæret urin, fortæller laboratorie-leder Marina Bicchieri fra the Central Institute for Restoration and Conservation of Archival and Library Heritage i Rom.
Og urin var en praktisk løsning: For 1500 år siden var urin den eneste lettilgængelige kilde til ammoniak - et stof der har været medvirkende til, at halvdelen af bogen stadig er velbevaret.
Blanding med blandt andet alger og urin indgik også i egypternes arbejde, når de mummificerede deres døde.
Fremstillet i Syrien
"The Codex Purpureus Rossanensis" er en af de ældste, eksisterende udgave af Det Nye Testamente. Den indeholder både Mathæus- og Markusevangelierne, og man mener, at den oprindeligt blev fremstillet i Syrien. Den blev fundet i Italien i 1879, hvor den stadig befinder sig.