En tidlig morgen i den italienske by Assisi kom folk løbende gennem de smalle gader ned mod biskoppens hus. Råb gav genlyd mellem gyderne:
“Kom og se Bernardones søn, Frans! Han er blevet vanvittig”.
Byens indbyggere kiggede forundrede ud fra husene, og flere mumlede surt: “Han har da altid været tosset, den laps”.
Modvilligt blev de dog trukket med hen til biskoppens hus. Og dér stod han, galningen, mellem biskop Guido og sin far, Pietro di Bernardone, den rige klædehandler.
Faren skummede af raseri, mens biskoppen desperat forsøgte at berolige ynglingen, som netop var gået i gang med at smide tøjet.
“Nu har jeg ikke anden far end vor Fader, som er i himlen!” Frans af Assisi.
Folk skreg ophidset. Det var jo vanvittigt! Der røg fløjlsjakken, der en vest af silke. Og nu bukserne! Hvad handlede det her om? Menneskene, der havde forsamlet sig, hørte Frans’ stemme: “Og her er den, her er den, her er den!”
Pietro di Bernardone bøjede sig ned og samlede sønnens tøj op, som var havnet på jorden.
Alle stirrede forfærdede. Frans stod nøgen foran dem.
Biskoppen rev en gammel kappe til sig og smed den hen over drengens skuldre.
Da råbte Frans: “Nu har jeg ikke anden far end vor Fader, som er i himlen!”
Frans af Assisi blev byens stolthed
Byen Assisi ser næsten ud i dag, som da Frans forårsagede skandale for 800 år siden.
Dengang lo man ad ham, men i dag er han byens stolthed.
Han er kendt over hele verden under navnet den hellige Frans af Assisi.
Som grundlægger af franciskanerordenen kom han til at påvirke det middelalderlige europæiske samfund mere, end nogen havde kunnet forestille sig.
Han er en af de mest indflydelsesrige personer fra perioden overhovedet.
Alting begyndte der på torvet i hjembyen, da den rige yngling, tidligere kendt som Assisis playboy, brød med sin far og rev alt sit tøj af foran byens borgere.
Frans blev født i 1182 som søn af Donna Pica og Pietro di Bernardone. Faren var en af byens fornemste købmænd, og han forkælede sin søn på alle måder.
Drengen var smuk, vittig og galant og elskede at spadsere rundt i byen i dyrt tøj.
Han blev derfor en central figur blandt Assisis unge og inviterede ofte til fester, hvor han sang franske ballader. Og så drømte han om at blive ridder.
Trods sin udsvævende livsstil havde Frans et svagt punkt for byens mange fattige. Da han en dag stod og solgte klæder for sin far på markedet, kom en tigger og bad om en skilling.
Frans havde travlt med en kunde, men i samme øjeblik kunden var væk, løb den unge mand efter tiggeren og gav ham alle sine penge.
Episoden gjorde Frans’ far rasende og fik hans venner til at gøre grin med ham.
Frans af Assisi: Fem hurtige facts
- Frans af Assisi blev født i Assisi i Italien den 5. juli 1182
- Hans fødenavn er Giovanni di Pietro di Bernardone, som moderen døbte ham, mens faderen var på rejse. Da han kom hjem, ændrede han navnet til Francesco.
- Frans af Assisi grundlagde Franciskanerordenen i 1209
- Hani døde den 3. oktober 1226 efter længere tids sygdom og allerede to år senere i 1228 blev han helgenkåret.
- Pave Frans tog i 2013 sit navn efter Frans af Assisi. Det er første gang i historien en pave har valgt navnet Frans.
Krigstogt endte med fængsel
1200-tallet var riddernes og korstogenes tid.
I de italienske byer opstod der tit uenigheder mellem adelens riddere og den førende borgerklasse.
Længst nede på den sociale skala var tiggerne og de spedalske. Konflikter mellem de små bystater rundtom i Italien udviklede sig tit til deciderede krige.
Frans’ ansvarsfrie tilværelse blev afbrudt, da nabobyen Perugia udfordrede Assisi. Pludselig var han på vej til Perugia i fuld rustning.
Han blev taget til fange i kampene og sat i fængsel, hvor han sad et år. Det siges dog, at Frans beholdt sit gode humør.
Legenden fortæller, at hans sange gav genlyd i fangehullerne og opmuntrede hans medfanger.
Trods fængselsopholdet troede han, at han ville blive berømt, men hans kammerater lo hånligt ad hans drømme.
Frans af Assisi genopbygger forfalden kirke
Fængselsopholdet havde dog forandret Frans.
Efter hjemkomsten blev han syg, sov uroligt og blev ramt af tungsind.
Hver morgen sadlede han sin hest og red omkring i Umbriens lyse vårlandskab uden mål.
Om aftenen mødtes han med sine venner og arrangerede fester, som han plejede, men en aften var han forsvundet.
Vennerne fandt ham i måneskinnet, og da de spurgte, “Hvem drømmer du om, Frans?”, svarede han ifølge legenden med en sang: “Fru Fattigdom hedder hun. Hun er god og from, fru Fattigdom”.
Frans af Assisi fik lov til at møde Egyptens sultan, der var meget imponeret over hans mod.
De kristnes ærkefjende belønnede franciskanerne
Under det 5. korstog drog Frans til fjendens lejr for at omvende selveste sultanen. Det lykkedes ikke, men sultanen gav ham en ubetalelig gave.
Frans ønskede også at udbrede sit budskab til de frygtede saracenere, muslimerne, som europæiske riddere havde kæmpet mod i det ene korstog efter det andet.
Sammen med et følge af franciskanerbrødre tog han med på korstog til Egypten, hvor korsridderne belejrede byen Dumyat.
Sultan al-Kamil, en brorsøn til Saladin, befandt sig i en lejr ude i ørkenen et stykke fra byen.
Han havde sat en høj pris på hver enkelt kristens hoved, men Frans forlod alligevel korsfarerhæren sammen med en anden franciskanerbroder.
Da de nåede frem, troede de muslimske soldater, at munkene var gale, og spærrede dem inde i et telt i lejren.
Til sidst fik Frans lov til at tale med sultanen, der beundrede hans mod og derfor gav franciskanerne tilladelse til i al fremtid at tage sig af de hellige steder i Palæstina.
I dalen under Assisi lå San Damiano, en forfalden, lille kirke. Her skal Frans være faldet på knæ foran det smukkeste kors, han nogensinde havde set.
Mens han betragtede de malede figurer på korset, syntes han, han kunne fornemme en opfordring i sit indre: “Gå ud, og opbyg den kirke, du ser i ruiner”.
Opfordringen er blevet tolket symbolsk, som at det var Frans’ opgave at genoprette de sande kristne idealer i en kirke, der var ødelagt af magtbegær og korruption.
På hjemvejen mødte han en spedalsk. Stanken var modbydelig.
Frans ville vende om, men en impuls fik ham til at standse, hoppe af hesten, fare hen til den syge og tage ham i sin favn.
Frans gik også konkret i gang med at opbygge den forfaldne kirke ifølge den opfordring, han mente at have hørt fra korset på altervæggen.
Da han restaurerede den lille kirke i dalen, kom flere af hans venner og ville være med.
De solgte deres ejendele for “fru Fattigdoms” skyld.
Til sidst var de 12, og Frans indså, at de nu var så mange, at de måtte gå til Rom og søge om pavens tilladelse til deres virksomhed.
Paven så Frans af Assisi i en drøm
I 1200-tallets katolske kirke betød penge tit mere end åndelighed.
Der blev hele tiden udkæmpet kampe om positionerne omkring paven, og korstogene udsultede kirken økonomisk. Kirken var blevet en institution for verdslig politisk magt.
Ifølge helgenmyterne genkendte paven, Innocens 3., Frans fra en drøm og gav ham derfor i 1210 et mundtligt løfte om, at han måtte prædike.
Frans fik flere og flere disciple og opfordrede dem til ligesom han selv at forære deres ejendom bort og leve af almisser.
Ifølge legenden kunne Frans af Assisi tale med dyrene, som han også bad sammen med.
Frans af Assisi blev forbillede for miljøbevægelsen
Naturen var Guds skaberværk, og dyrene skulle der værnes om, mente Frans af Assisi. Ifølge myterne kunne han ligefrem tale med dyrene.
På Frans’ dødsdag samles tusindvis af pilgrimme hvert år i Assisi for at ære ham som en af Italiens skytshelgener.
Inden for den katolske kirke ses han også som skytshelgen for økologi og miljøarbejde. Frans så nemlig Gud reflekteret i den omgivende natur, som han af samme grund holdt hellig.
Der findes mange beretninger om, at Frans viste en for den tid usædvanlig stor respekt for dyr og natur.
Ifølge myterne om ham var han en dag på vandring med nogle venner, da de pludselig opdagede en stor flok fugle i træerne på begge sider af vejen.
Frans bad sine kammerater om at vente, mens han bad for fuglene.
Hans forbløffede følgesvende så nu, hvordan fuglene omringede Frans, tiltrukket af hans messende stemme.
Ikke én fløj væk. Derfor ses Frans i dag ofte portrætteret med fugle.
Ifølge en anden historie skete det, da Frans for en tid boede i byen Gubbio, at en ulv angreb folk og fæ.
Frans tog straks ud i bakkerne uden for byen og fandt ulven, som han beordrede til at følge med.
Foran byens indbyggere befalede han dem at fodre den sultne ulv, som til gengæld aldrig igen ville angribe dem eller deres dyr.
I dag ses Frans som et forbillede inden for hele den kristne kirke, men også inden for miljøbevægelsen.
Snart inviterede biskop Guido Frans til at prædike i hjembyen.
En af tilhørerne var Clara Scifi, datter af en fornem ridder. Hun blev så berørt, at hun mindeligt bad om et møde med Frans.
“Jeg vil følge dig”, erklærede den unge kvinde bestemt, da de mødtes.
Frans foreslog da, at San Damiano-kirken, hvor han havde fået sin kaldelse, skulle blive det sted, hvor Clara kunne samle sine venner.
Selvom familien Scifi havde planlagt et bryllup, stak Klara af hjemmefra for at grundlægge et kloster i den genopbyggede kirke.
“Gør først det nødvendige, gør derpå det mulige – og pludselig gør du det umulige”. Frans af Assisi.
Først kom lillesøsteren Agnes, så fru Ortolana, pigernes mor, og derefter mange unge, rige piger.
Her skulle de lære at leve et liv i bøn, fattigdom, kyskhed og lydighed.
Den hellige Klara blev kendt, både for sin skønhed og sin visdom.
Biskopper, kardinaler og paver søgte hendes råd. Hendes nonneorden, den såkaldte clarisserorden, spredte sig også over verden – også til de nordlige breddegrader.
Frans af Assisi udbredte folkebevægelse
Frans forlod Assisi og gik rundt til byer og landsbyer, hvor han udbredte sit budskab. Allerede i Frans’ levetid var der 5. 000 brødre.
På grund af deres grå dragter blev disse tiggermunke kaldt for gråbrødre. Til ære for Frans blev de også kendt som franciskanere.
Syge og fattige kunne være sikre på at få hjælp fra franciskanerbrødrene.
Frans’ lappede munkekåbe ligger i dag bevaret i klostret i Assisi.
Den 3. oktober 1226 døde Frans, 44 år gammel. Men han havde grundlagt en folkebevægelse.
Fra Italien bredte den sig over hele Europa og senere ud over verden. Historikere vurderer, at der i år 1300 fandtes mellem 30. 000 og 40. 000 franciskanermunke.
De første kom allerede til Danmark i 1232 og til Visby året efter.
I middelalderen blev der grundlagt ikke mindre end 24 gråbrødreklostre i Skandinavien.
I København er en af de gamle, centrale pladser, Gråbrødretorv, endnu opkaldt efter et af disse klostre.
Også gaden Klareboderne i København har forbindelse til den hellige Frans af Assisi.
Gaden er opkaldt efter clarisserordenens kloster, Skt. Clare, der engang lå i området.
Både franciskaner- og clarisserordenen forsvandt fra Danmark og resten af Skandinavien i forbindelse med reformationen i 1500-tallet.
I dag udgør franciskanerne den største af alle ordener inden for den katolske kirke.
Uanset hvilken gren de tilhører, bærer alle ordenens munke et hvidt reb omkring taljen.
Rebet har tre knuder for at minde om de tre klosterløfter: Lydighed, fattigdom og kyskhed.