I 1500-tallet blev Europa grebet af en morbid gravmode. Nu ville eliten ikke længere udsmykke sine gravmæler med skulpturer af sig selv i den bedste alder.
Tværtimod krævede de gravudsmykning, der viste deres krop i fremskreden forrådnelse med kødet hængende i trævler fra knoglerne.
Populærest var skulpturer, hvor kunstneren som en ekstra finesse tilføjede maddiker, der mæskede sig i den døde.
De såkaldte kadaver-grave skulle vise, at ejeren villigt omfavnede døden, fordi det betød, at sjælen blev sat fri og kom i Guds vold.