Hanukkah er en jødisk højtid, der strækker sig over otte dage. Festen falder omkring den kristne juletid, og den kaldes derfor undertiden “den jødiske jul”.
Det var først i det 20. århundrede, at hanukkah for alvor blev en udbredt tradition blandt jøder.
Læs mere om den historiske baggrund for den populære højtid her.
Hvad er hanukkah?
Hanukkah har sine rødder tilbage i et formodet mirakel, der skete i forbindelse med genindvielsen af jødernes hellige tempel i Jerusalem i 165 f.Kr.
Engang var hanukkah en forholdsvis lille højtid, der blev fejret over otte dage ved vintertide med daglig lystænding. Af denne grund blev højtiden kald for en “vinterlysfest”.
I moderne tid har traditionerne omkring hanukkah udviklet sig i stor stil, således at nye skikke omkring mad, gaver og pynt er føjet til højtiden. Blandt vestlige jøder er hanukkah den højtid, som flest gør mest ud af at fejre.
Den historiske baggrund: Makkabæer-opstanden
Baggrunden for hanukkah er kompleks og har udspring i en magtkamp, der udspillede sig i Judæa og Jerusalem i det andet århundrede før Kristus.
Fortællingen om hanukkah kan opdeles i fire dele:
- 1. Anticohos 4.s erobring af Jerusalem
- 2. Forbud mod jødiske symboler og praksisser
- 3. Jødisk oprør med præsten Judas Makkabæer i spidsen
- 4. Lysmiraklet i templet
Det hele begyndte, da den græsk-hellenistiske konge Antiochos 4. Epifanes, der herskede over Seleukideriget fra 175 f.Kr. til 164 f.Kr., erobrede Judæa og Jerusalem i 168 f.Kr og gjorde landet og byen til en del af sit rige.
Antiochos bestræbte sig med stor ihærdighed og voldsomme midler at udbrede troen på de græske guder hos den jødiske befolkning.
Som en del af projektet gjorde han fx omskæring af drengebørn ulovlig, og han forbød jøderne at holde sabbatten hellig. Det jødiske tempel i Jerusalem omdannede han desuden til en helligdom for den græske gud Zeus.
Jerusalem erobres af Antiochos 4. Tegning af nederlandske Jan Luyken fra 1690.
Antiochos 4.s ekspansion medførte stor utilfredshed blandt områdets jøder, og de samlede sig i en oprørsbevægelse under ledelse af præsten Judas Makkabæer.
Da den jødiske nationalistiske gruppe, kaldet makkabæerne, i 166 f.Kr. havde besejret Antiochos' styrker, var næste mission at destruere Jerusalems nye hellenistiske helligdomme, som jøderne anså for hedenske.
Efter det arbejde var færdigt, kunne jøderne kaste sig over genindvielsen af templet.
Miraklet i templet i Jerusalem
Det var i netop den forbindelse, at der skete noget usædvanligt, som chokerede de jødiske soldater.
På alteret i templet i Jerusalem stod en vigtig syvarmet tempellysestage (en “menorah”). Lyset i denne lysestage skulle ifølge traditionen brænde for evigt. Det skyldes, at den evige flamme er et centralt symbol i jødedommen. Flammen repræsenterer Guds nærvær.
Da de jødiske soldater ved genindvielsen af templet i Jerusalem i 165 f.Kr. tjekkede, hvor meget olie der var tilbage, blev de skuffede. Der var kun nok olie til, at lyset kunne brænde i én dag.
Fordi det var en besværlig og langsommelig proces at anskaffe ny, renset olie, ville det tage otte dage, før de igen ville have olie nok til at tænde lyset.
Til deres store overraskelse brændte lyset i menorahen – trods den begrænsede mængde af olie – i alle otte dage.
Derfor er olie og lys en stor del af hannukah-højtiden. Og derfor fejres hanukkah over otte dage.
Makkabæerbøgerne
Makkabæernes opstand og sejr over Antiochos er ikke beskrevet i Det Gamle Testamente, som det kendes i dag.
En beretning om opstanden er derimod en del af Makkabæerbøgerne, der beskriver begivenheder og hændelser i de to sidste århundreder inden Kristi fødsel.
De tidligst kendte udgaver af Makkabæerbøgerne er på græsk. Her ses de i en engelsk oversættelse.
Makkabæerbøgerne er en del af de såkaldte apokryfe skrifter, der ikke indgår i Det Gamle Testamente.
Religionshistorikere peger på, at de højst sandsynligt blev forfattet på hebraisk, selvom de kun er fundet i en græsk oversættelse.
Bøgerne består af fire bind. Første, andet og fjerde bind har samme tema og handler om Antiochos 4.s kamp mod jødedommen samt om den jødiske oprørskamp.
Hanukkah-lysestagen
Hvornår er det hanukkah?
Hanukkah falder forskellige dage hvert år, ligesom påsken hos de kristne og ramadanen hos muslimerne.
Genindvielsen af templet fandt sted den 25. i den jødiske måned kislev, og fejringen af hanukkah starter den dato.
Det kan være noget af en udfordring at forstå logikken i datoen for hanukkah. Det skyldes, at den jødiske kalender adskiller sig fra det system, størstedelen af den øvrige verden benytter.
Hanukkah falder i den 9. jødiske måned kislev.
Den mest udbredte kalender i verden, den gregorianske kalender, følger Jordens omløb om Solen, mens den hebraiske kalender følger Månens omløb om Jorden.
Det tager præcis 29 dage, 12 timer og 44 minutter og 3,5 sekund for Månen at cirkulere om Jorden. Derfor vil der over tid ske en forskydning af årets længde i forhold til solåret.
Hvis man ikke gjorde noget, ville de enkelte jødiske højtider komme til at falde på forskellige årstider.
Derfor tilføjes en 13. måned hvert andet eller tredje år for at udligne forskellen.
Et år i den jødiske kalender kan være mellem 353 og 385 dage. Det betyder, at hanukkah kan falde i november, december og januar.
Hanukkah falder ofte ved juletid, og det er en af grundene til, at den ofte omtales som “den jødisk jul”.
Traditioner ved hanukah
Indtil 1800-tallet var hanukkah ikke en særlig vigtig tradition for jøderne, og der var mange, der sprang fejringen af lysfesten over.
I og med julen fik mere tag i den kristne del af befolkningen i bl.a. USA, blev nogle rabbinerne nervøse for, om de jødiske menigheder ville blive forblændet af julens mange traditioner.
Det var medvirkende til, at der blev skruet op for traditionerne omkring hanukkah, så den blev gjort mere farverig og appellerende.
Den indflydelsesrige rabbiner Menachem Mendel Schneerson opfordrede i 1973 sine trofæller til at tænde hanukkah-lysestagen i deres hjem og gav dermed traditionen et skub.
Året efter blev en hanukkah-lysestage tændt foran Liberty Bell i Philadelphia, og den type af offentlig lystænding ved hanukkah har siden spredt sig til mange andre byer.
Det har bidraget til at gøre hanukkah til den mest populære højtid blandt vestlige jøder.
Hanukkah har – ligesom julen – udviklet sig til en forbrugsfest. I større jødiske byer vokser antallet af udstyr, der knytter sig til hanukkah. Og i lokale, jødiske medier fylder tilbud og reklamer for tøj, pynt til hjemmet og madvarer op til hanukkah.
I nogle lande, hvor den kristne befolkning er majoriteten, har juletraditionerne influereret hannukah, så nogle familier giver hinanden gaver og pynter deres hjem op.
Dreidel-spillet
Ved hanukkah er et traditionelt spil med en snurretop udbredt blandt både børn og voksne. Snurretoppen, der kaldes dreidel (på hebraisk: sevinon), er udsmykket med bogstaverne nun, gimel, hay og shin på dens fire sider.
De jødiske bogstaver giver tilsammen sætningen: “Her skete et stort mirakel”.
I Israel danner bogstaverne på snurretoppen sætningen “Et stort mirakel skete her”.
Bogstaverne på dreidel-snurretoppen henviser til det mirakel, jøderne mindes ved hanukkah.
Spillets indsat er ofte chokolademønter indpakket i sølv- eller guldpapir. De har også en særlig historie. Slikket er nemlig en fortolkning af en tradition, der går tilbage til den antikke tid, hvor forældre gav deres børn penge, kaldet hanukkah-gelt.
Nogle jøder holder fast i traditionen og giver pengegaver ved hanukkah. Meningen er, at børnene skal give en del af pengene til fattige. På den måde lærer børnene om den vigtige jødiske tradition for velgørenhed.
Andre ord for hanukkah
Ordet hanukkah betyder “indvielse” på hebraisk. Det staves undertiden hanukka, chanukah eller chanukkah.
De mange forskellige stavemåder skyldes blandet, at det ikke er helt enkelt at oversætte hebraiske bogstaver til det latinske alfabet.
Hanukkah kaldes også “lysfesten”, da den vigtigste del af højtiden centrerer sig om lystænding.
