Shutterstock
De tre vise mænd fra Østerland

Helligtrekonger: Julens sidste kapitel

De vise mænds barselsbesøg i Bethlehem er omdrejningspunktet for fejringen af Helligtrekonger, men sådan har det ikke altid været.

Hvornår er det helligtrekongersdag?

Helligtrekongersdag falder altid den 6. januar og markerer julens officielle afslutning. Aftenen før, den 5. januar, er det helligtrekongersaften.

Dagen kendes i Norge og Sverige under navnet trettendedagen, fordi helligtrekonger fejres 13 dage efter juledag.

Helligtrekonger blev i Danmark afskaffet som helligdag med den store helligdagsreform i 1770, der bl.a. også sløjfede Mariæ renselsesdag og Sankt Hansdag som helligdage.

Folkekirken markerer i dag Helligtrekonger den første søndag efter nytår.

Hvad er helligtrekongersdag?

På helligtrekongersdag er juletiden, der strækker sig fra den 25. december (den 24. december om aftenen i Norden) frem til den 6. januar, officielt forbi.

Helligtrekonger udspringer fra epifanifesten, der kan dateres tilbage til Egypten i 100-tallet. Epifanifesten er dermed kristendommens ældste ikke-jødiske fejring.

Epifanifestens bibelske udgangspunkt er historien om Johannes Døberens dåb af Jesu i Jordanfloden, og den markeres stadig i den ortodokse kirke.

I Vesteuropa skiftede højtiden efterhånden karakter, da den kom til at dreje sig mere om de hellige tre kongers - også kendt som de vise mænd - tilbedelse af barnet i krybben.

De hellige tre konger og kong Herodes

Ifølge fortællingen opsøger de hellige tre konger - også kendt som de vise mænd - kong Herodes og spørger ham, hvor den nyfødte konge befinder sig. Herodes kender ikke svaret, men sender de vise mænd videre og beordrer dem, at de skal rapportere tilbage til ham, når de har fundet Jesus.

© Musée de Cluny – Musée national du Moyen Âge/Jastrow

Engang var kirkens fejring af Jesu fødsel og dåb sammenlagt, men ved et kirkemøde i 366 besluttede man, at markeringen af Jesu fødsel skulle have sin egen dag. Og den blev placeret den 25. december.

De landes kirker, der følger den julianske kalender (f.eks. Rusland), fejrer Jesu fødsel efter julen den 6. januar og epifanifest den 19. januar.

Hvem var de hellige tre konger?

De hellige tre kongers identitet kendes ikke – og faktisk var de formentlig slet ikke konger. Det er de dog ofte blevet kaldt, fordi de gav Jesusbarnet dyrebare gaver.

Det er mere sandsynligt, at de var stjernetydere eller astrologer, der var i stand til at tolke placeringen af stjerners betydning.

“Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.“ Matthæusevangeliet, kapitel 2, vers 11

En legende fra middelalderen fortæller, at de hellige tre konger hed Kaspar, Melchior og Balthazar og kom fra hver deres del af verden. Dermed skulle fortællingen være udtryk for, at Jesu fødsel var vedkommende for hele verden.

De hellige tre kongers tilbedelse af Jesus

De tre vise mænd tilbeder Jesus.

© Leonard Bramer, De hellige tre konger, 1611-1674, Statens Museum for Kunst

I billedkunsten er kongerne tilmed ofte fremstillet med forskellig hudfarve, hvilket skal repræsentere, at tilbedelsen af Jesus gælder alle i verden.

I bibelen står intet om, at de var tre. Til gengæld står der, at de bragte guld, røgelse og myrra. Det er formentlig antallet af gaver, der har givet anledning til forestillingen om de tre konger.

Traditioner ved Helligtrekongersdag

Franskmændene er glade for at bage kongekager (La Galette des Rois), når det er helligtrekongersdag. Faktisk er der tradition for at bage den klassiske kage gennem hele januar.

De første beskrivelser af kagetraditionen kan dateres tilbage til 1300-tallet.

En kongekage (la Galette de Rois)

La Galette de Rois bliver lavet på butterdej og fyldes med mandelcreme.

© Shutterstock

Der bliver gemt en bønne eller mandel indeni kagen inden afbagningen, og personen, der finder den, vinder kongestatus og må dermed diktere resten af selskabets opførsel resten af dagen.

Under den franske revolution var kagen kendt under navnet “Gâteau de l’egalité” for ikke at hylde konger.

Børn ryger cigaretter

I landsbyen Vale de Salgueiro i det nordlige Portugal opfordres børn helt ned til fem år til at ryge cigaretter på helligtrekongersdag.

Det er en gammel skik, som foregår ved festen på helligtrekongersdag.

De lokale kan ikke forklare, hvordan og hvorfor traditionen er opstået, men den holdes fortsat i hævd.

Rituel vinterbadning

Til minde om Jesu dåb hopper mange ortodokse kristne i koldt vand den 6. januar eller den 19. januar afhængig af hvilket kalendersystem, landet følger.

Mand bader i koldt vand i Ukraine

Jesu dåb er centralt for markering af epifanifesten for ortodokse kristne.

© Shutterstock

Nogle steder er der tradition for at kaste et kors i vandet. Og det menes, at personen, der findes korset, vil få et godt helbred det følgende år.

Slut med julestue

I dag tager mange deres juletræ ned inden nytår, men det er faktisk først på helligtrekongersaften, at julen officielt er ovre.

Ifølge den kirkelige tradition skal juletræet derfor først bæres ud 5. januar.

Nogle tænder også særlige helligkongerlys, som er trearmede lys, på helligtrekongersaften. Når de tre lys er brændt ned, så de møder hinanden, er julen slut.

Tidligere indstøbte folk krudt i bunden af lyset, så det gav et knald, når lysene var brændt ned. På den måde blev julen afsluttet med manér.