Set udefra gør det store, grå hus i gaden Oudezijds Voorburgwal ved bredden af én af Amsterdams kanaler ikke meget væsen af sig. Med sin strenge facade og de spidse gavle er huset let genkendeligt som ét af byens mange købmandshuse fra 1600-tallet.
Men for den besøgende, som bevæger sig op ad de mange trapper til husets tredjesal, venter et storslået syn. Her breder et kirkerum – komplet med alter, orgel og pulpitur – sig over husets tre øverste etager.
Indretningen har passende givet huset tilnavnet Ons’ Lieve Heer op Solder, Vorherre på Loftet. Husets usædvanlige indretning skyldes ikke en tidligere ejers fikse idé. For købmanden Jan Hartman, som i 1662 anlagde kirken, var sagen dødelig alvor.
Protestanternes opgør med paven og den katolske kirke, reformationen, var langt og blodigt i Nederlandene. I Amsterdam smed protestanterne i 1578 det katolske byråd på porten og overtog ledelsen.
Protestanterne ændrede navnene på Amsterdams kirker og indviede dem som protestantiske bedesteder. Katolikker måtte fortsat bo i byen, så længe de ikke praktiserede deres tro offentligt ved fx at samles til gudstjeneste.
Den, som trodsede forbuddet, risikerede forvisning. Amsterdams katolikker samledes derfor i hemmelighed i de såkaldte schuilkerken – skjulte kirker.
Her er de skjulte kirker
Altertavlen er et mesterværk
Museet renoverede i 2015 Ons’ Lieve Heer op Solder, så kirken nu fremstår, som den så ud i 1862. Konservatorerne har blandt andet genskabt rummets originale farve. De elektriske lamper er nøjagtige kopier af de gamle gaslys.
Besøgende kan desuden beundre altertavlen, som er malet i 1700-tallet af den berømte maler Jacob de Wit. Maleren leverede ligesom flere af sine kolleger adskillige kunstværker til Amsterdams hemmelige kirker.
Se hjemmet under kirken
Huset på Oudezijds Voorburgwal blev i april 1888 indviet som museum. Gæster kan her følge livets gang hos de familier, som igennem ca. 200 år boede under kirken.
Besøgende kan blandt andet se familiens Hartmans højloftede modtageværelse og husets køkken med de traditionelle hollandske kakler. Huset rummer desuden en samling af datidens kunst.
Hattemager gav kirken navn
En katolsk menighed købte i 1629 ejendommen på Keizersgracht 102 og lavede rummene om til en kirke.
Kirken gik blandt indviede under navnet Rode Hoed – den røde hat – efter hattemageren i nabobygningen. Det smukke orgel med guldbelagte piber er bygget i 1719.
Søstre bad i hemmelighed
Søstrene i det klosterlignende samfund Begijnhof dyrkede troen i det stille, da messer i det lokale kapel var forbudt.
Kvarteret, som ligger i Amsterdams ældste del, huser i dag både en katolsk og en protestantisk kirke.
Papegøjen viste vej
En anonym facade på den travle handelsgade Kalverstraat husede i 1600-tallet en hemmelig kirke tilegnet apostlene Peter og Paulus.
Menigheden refererede diskret til kirken som “Papegøjen”, da den lå ved siden af en fuglehandel. Kirken er i dag en helt almindelig kirke. Dens hemmelige fortid mindes med en papegøje-figur på facaden.
Præst fik luksusbolig
En opgørelse fra 1656 viser, at Amsterdam da gemte på hele 62 hemmelige kirker. Flere kom til. Én af dem lå på Jan Hartmans loft. Den 42-årige Hartman var i 1661 en velhavende mand.
Formuen, som han tjente på at sælge klæde og ved at opkræve afgifter på handel med vin, gav ham råd til at købe huset, som lå i Amsterdams driftige bymidte.
Så snart Hartman var flyttet ind med sin hustru og fem børn, lod han kirken indrette. Han ansatte også en præst, Petrus Parmantier, som flyttede ind i en sidebygning til det store hus ved kanalen.
Hartman var så glad for præsten, at han tildelte ham et efter datidens forhold stort og luksuriøst studerekammer med marmorgulv. I sit testamente bestemte Hartman desuden, at Parmantier skulle bo i huset, så længe han levede.
Uheldigvis efterlod Hartman en stor gæld, og familien måtte sælge ejendommen. Kirken forblev imidlertid i funktion, og også fremtidige præster boede i huset og anvendte studerekammeret.
Amsterdams smukke huse og idylliske kanaler tiltrækker hvert år millioner af turister.
Kirken forfaldt
I de følgende næsten 200 år udvidede og fornyede skiftende familier kirken. En ny altertavle kom til i midten af 1700-tallet, og kirken fik et konfessionsrum, hvor kirkegængerne kunne skrifte i fred og ro.
Imens levede familierne i husets nederste etager som alle andre i Amsterdam. I 1700-tallet husede ejendommens nederste etage endog en ølstue.
Omkring 100 år senere ændrede forholdene sig for Hollands katolikker. Landet indførte religionsfrihed i 1848, og de hemmelige kirker blev overflødige.
Bygningen på Oudezijds Voorburgwal forfaldt, og i 1880’erne overvejede ejerne at rive ejendommen ned. De Amstelkring, en sammenslutning af katolske borgere, købte i stedet huset og indrettede det i 1888 som museum.
Kirken er nu renoveret og indbyder igen både turister og troende til et besøg. En gang om måneden lyder orglets toner på ny fra det høje, når folk samles hos Vorherre på Loftet.
