Hunduistiske guder på tempel i Sri Lanka.

Hinduisme: alt om kharma, darma og Indiens 330 millioner guder

Hvad tror hinduer på og hvor mange guder tilbeder man inden for hinduismen? Læs om indiens og hinduismens mange guder, ritualer og trosforestillinger.

Hvad tror hinduer på og hvor mange guder tilbeder man inden for hinduismen? Læs om indiens og hinduismens mange guder, ritualer og trosforestillinger.

Mystock

Hinduisme er verdens tredjestørste religion målt på antallet af tilhængere, kun overgået af islam og kristendom.

Hinduismen bliver derfor altid nævnt som én af de fem verdensreligioner sammen med islam, jødedom, kristendom og buddhisme.

Udover dens størrelse er der dog ikke meget, hinduismen har til fælles med de øvrige verdensreligioner.

Her kan du blive klogere på religiøse praksisser inden for hinduismen og lære otte af de vigtigste hinduistiske guder nærmere at kende.

En mangfoldig religion

Udsnit af den indiske befolkning

Et lille udsnit af Indiens ca. 1,4 milliarder indbyggere.

© Shutterstock

Mens kristne eller muslimer verden over tror på den samme gud, læser den samme bog og deltager i de samme ritualer, er hinduer snarere forbundet af etnicitet end af religiøs praksis.

Der er nemlig ingen universelle ritualer og dogmer inden for hinduismen, ligesom der ikke er én gud eller én stifter af religionen.

Hinduismen er en mangfoldig religion, der dækker over en lang række guder, ritualer og trosforestillinger. Fælles for dem er, at de er udsprunget af de gamle vediske skrifter.

Herunder har vedaerne og upanishaderne haft særlig stor betydning.

I vedaerne og upanishaderne bliver centrale hinduistiske trosforestillinger introduceret i levende fortællinger om verdens begyndelse og ende, om gudernes vrede og straf og om menneskenes rolle i det kaos, de er født ind i.

Karma, samsara og moksha: Den hinduistiske vej til frelse

Hinduistisk tempel.

Hinduismen elsker farver. Det afspejles ofte i religionens templer. Her i Tamil Nadu i det sydlige Indien.

© Shutterstock

De mest centrale hinduistiske trosforestillinger er idéerne om samsara og karma.

Inden for hinduismen tror man på genfødsel eller reinkarnation som en del af det livshjul, der kaldes samsara. Samsara er et hjul af genfødsler, der fortsætter så længe sjælen, atman, lever i uvidenhed.

Disse genfødsler varierer i rang og status alt efter ens karma. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan man opfører sig i dette liv.

Ved at gøre gode gerninger kan man nemlig opbygge karma, der kan hjælpe sjælen til en bedre genfødsel.

Den ultimative forløsning eller frelse fra samsara kaldes inden for hinduismen for moksha. Her forenes man med den universelle gud, brahman.

Hvordan praktiseres hinduismen?

Ritualer spiller en vigtig rolle inden for hinduismen, og der findes mange forskellige ritualer i hinduismen: Meditation, bøn, yoga, recitation af religiøse tekster og daglige offergaver er bare nogle af hinduismens mange ritualer.

Puja-ritual med ofringer af mad udføres i Indien.
© Shutterstock

Puja ritualet udføres dagligt

Én af de vigtigste ritualer er de daglige ofringer.

Allerede i de vediske skrifter blev offerritualet introduceret og i Bhagavad Gita, der udgør en del af eposset Mahabharata, bliver offerritualet stadfæstet som en religiøs pligt.

De daglige ofringer kaldes også for puja og består af ofringer til guder, der typisk er repræsenteret af en statue eller et gudebillede. Ofringen kan for eksempel bestå af røgelse og blomster.

Puja ritualer kan både udføres i hjemmet og i et tempel. Det vigtigste er, at guden behandles som en æret gæst. Derfor er det også almindeligt at tilpasse sine offergaver efter den enkelte guds ønsker.

Dewali lysfest på billede fra 1867.
© Public domain

Farverige fester til ære for guderne

Udover offerritualer er der masser af festlige højtider inden for hinduismen, hvor man fejrer bestemte guder.

For eksempel fejres guden Shiva på den årlige festdag Maha Shivaratri, mens guden Krishnas fødselsdag fejres ved Krishna Janmashtami.

Derudover afholdes lysfesten Diwali hvert år omkring oktober og november. Ved denne højtid er der tradition for, at man pynter sit hjem med et væld af lamper, hvorfor Diwali også kaldes for lampernes fest.

Lysene er til ære for gudinden Lakshmi, der efter sigende vil bringe held og lykke i det kommende år til de hinduer, der har pyntet hjemmet fint og været gode hinduer i det forgangne år.

Samskara ritual i det hinduistiske Indien.
© Wikimedia Commons

Overgangsritualer i hinduismen

Ligesom i de fleste andre religioner er der også en række overgangsritualer inden for hinduismen. Disse kaldes for samskara-ritualer og markerer et menneskes liv fra fødsel til død.

En del af disse overgangsritualer er barndomsritualer. Formålet med disse ritualer er at rense barnet og markere den nye fase, barnet går ind i.

Overgangsritualer i barndommen kan for eksempel bestå i recitation af mantraer ved barnets fødsel, kronragning når barnet er et par år gammel, eller udførelse af huller i ørene.

Ud over barndomsritualerne er der også overgangsritualer forbundet med uddannelse, bryllup og begravelse. Fælles for disse overgangsriter er, at man reciterer mantraer fra de religiøse skrifter.

Nedskrevet af arierne

Arier ankommer til Indien.

Arier er et betændt ord efter Hitler-Tysklands misbrug af begrebet og folkeslaget. I dette litografiske tryk fra ca. 1910 fra 'Hutchinsons History of the Nations' beskrives ariernes indtog i Indien. Arierne er her ikke skildret som overmennesker som hos nazisterne, men snarere som brovtende vildmænd, hvilket utvivlsomt er ligeså ahistorisk.

© Wikimedia Commons

Hinduismen baserer sig på de vediske skrifter, der stammer helt tilbage fra 1500-500 f.Kr.. Skrifterne blev nedskrevet af det indoeuropæiske folk, arierne. De beskriver trosforestillinger inden for den vediske religion, der dominerede i Indusdalen i denne periode.

Arierne var et stammefolk, der bosatte sig i Indusdalen omkring år 1500 til 1000 f.Kr. De var agerbrugsdyrkere og kvægnomader og dyrkede i udpræget grad de guder, der var knyttet til naturen.

De religiøse skrifter, de forfattede, beretter om skabelsesfortællinger, offerritualer og guder inden for vedisk religion.

Purusha-hymnen introducerede kastesystemet

En af de vigtigste tekster i vedisk religion er purushahymnen, der blev nedskrevet omkring år 1500-500 f.Kr.

Hymnen er en skabelsesmyte, hvori det bliver forklaret, hvordan guder fra urtiden ofrede urmennesket Purusha og skabte verdenen ud af dette offer.

Det er også i denne tekst, at kastesystemet, hvor hinduer inddeles i kaster, introduceres. Ifølge kastesystemet tilhører hinduer fra fødslen en af følgende kaster:

  • Præstekasten (brahminer)
  • Krigerkasten (kshatriyas)
  • Handelskasten (vaishyas)
  • Tjenerkasten (shudras)

Kasterne er rangeret efter renhed og status i et hierarki, hvor præstekasten er den mest privilegerede.

Udover de fire kaster er der også kasteløse (dalitter). Selvom det siden 1950 har været ulovligt i Indien at diskriminere personer på baggrund af kaste, er kastesystemet stadig dybt forankret i indisk kultur.

Rituel badning i Ganges-floden i Indien.

Rituelle badning i Ganges-floden for at rense synder bort er stadig central en central religiøs praksis i hinduismen.

© Shutterstock

Hvornår opstod hinduismen?

Eftersom hinduismen ikke har én grundlægger, er det svært at sige præcis hvornår hinduismen opstod.

Mange betegner dog religionen som verdens ældste, eftersom hinduismen bygger på skrifter, der er næsten 4000 år gamle.

Flydende overgang fra vedisk religion til hinduisme

Overgangen fra vedisk religion til hinduisme er flydende, men fra omkring år 400 f.Kr. begyndte man at tro på personlige guder som Shiva og Vishnu, hvilket markerer et skift i det religiøse landskab.

Under Gupta-dynastiet, der regerede i det nordlige Indien omkring år 320-550 e.Kr., blev hinduismen den dominerende religion i området.

Den klassiske hinduisme, der florerede i denne periode, var formet af troen på personlige guder og videreudviklingen af dharma-begrebet i det religiøse skrift Bhagavad Gita.

Dharma beskriver de religiøse pligter, en rettroende hinduist bør rette sig efter. Disse pligter varierer alt efter en persons kaste, køn og livssituation.

Hvor mange guder er der inden for hinduismen?

Hunduistiske guder på tempel i Sri Lanka.

Hunduistiske gudefigurer på tempel i Sri Lanka.

© Mystock

Du har måske hørt om skaberen Brahma, opretholderen Vishnu og ødelæggeren Shiva. Disse tre hinduistiske guder står hver for sin del af verdens skabelse og udgør sammen “trimurti”, der betyder ‘de tre former’.

Men de tre skaberguder er langtfra de eneste hinduistiske guder. Der findes nemlig utallige guder med hver deres komplekse personlighed.

Mens de vediske skrifter nævner 33 guder, er antallet af guder andre steder blevet beskrevet som ‘330 millioner’ eller med andre ord: ‘uendeligt’.

Her er dog otte af de vigtigste hinduistiske guder.

Otte vigtige hinduistiske guder

Brahma - hinduistisk gud.
© Shutterstock

Brahma

  • Kendetegn: Brahma portrætteres ofte som en skægget mand med fire hoveder.
  • Egenskaber: Brahma står for den skabende og bærende kraft i verden og er en af de tre guder, der tilsammen udgør trimurti.
  • Fejringer: Selvom Brahma er en skabergud, bliver han sjældent fejret. Det skyldes, at der er meget få hindusekter, der specifikt dyrker Brahma.
Vishnu: Hindugud.
© Shutterstock

Vishnu

  • Kendetegn: Vishnu portrætteres ofte med blå hud, fire arme og en et væld af smykker og blomster omkring sig. Vishnus kone er Lakshmi.
  • Egenskaber: Af de tre guder, der tilsammen udgør trimurti, er Vishnu den opretholdende gud. Vishnu er fredselskende og repræsenterer orden, retfærdighed og sandhed.
  • Fejringer: Vishnu er en også en hindufestival, der markerer den første dag i det astronomiske år. På dagen fejres både Vishnu og hans avatar, Krishna.
Statue af firearmet Shiva.
© Shutterstock

Shiva

  • Kendetegn: Shiva portrætteres ofte dansende med en tromme eller en trefork i den ene af hans fire hænder. Shivas kone er Durga.
  • Egenskaber: Shiva er en af de tre guder, der tilsammen udgør trimurti. Selvom Shiva står for død og ødelæggelse, tillægges guden også regenerative kræfter.
  • Fejringer: På trods af Shivas ødelæggende rolle bliver Shiva hyppigt fejret. Faktisk æres Shiva hver måned ved Shivaratri og én gang årligt ved Maha Shivaratri.
Durga - gudinde i hinduismen.
© Shutterstock

Durga

  • Kendetegn: Durga kaldes også for Parvati og portrætteres ofte ridende på et tigerlignende kattedyr og med våben i alle hendes otte hænder. Durgas mand er Shiva.
  • Egenskaber: Durga er kendt for at være en gudinde, der beskytter de retfærdige og bekæmper ondskab.
  • Fejringer: Hvert år hædres Durga for hendes sejr over dæmonen Mahishasur ved festivalen Durga Puja.
Lakshmi.
© Shutterstock

Lakshmi

  • Kendetegn: Lakshmi portrætteres med fire arme og siddende eller stående på en lyserød lotusblomst. Lakshmis mand er Vishnu.
  • Egenskaber: Lakshmi kommer af ordet ‘laksya’, der på sanskrit betyder ‘mål’, hvilket stemmer overens med, at Lakshmi er gudinde for velstand og fremgang.
  • Fejringer: Lakshmi fejres hvert år ved lysfesten Diwali.
Saraswati.
© Flickr / Nick Gray

Saraswati

  • Kendetegn: Saraswati portrætteres med fire arme, ofte spillende på et musikinstrument kaldet en veena.
  • Egenskaber: Saraswati er gudinde for kunst, visdom og musik. Hun er datter af Shiva og Durga og moder over de vediske skrifter.
  • Fejringer: Ved Saraswati Puja, der typisk ligger i januar eller februar, ærer hinduer Saraswati ved at lægge bøger ved hendes statue.
Dansende Krishna, hindugud.
© Shutterstock

Krishna

  • Kendetegn: Krishna portrætteres ofte med blå hud, spillende på en forførende fløjte.
  • Egenskaber: Krishna er gud for kærlighed og medfølelse og en avatar af Vishnu. Krishna nævnes desuden flere gange i den religiøse tekst Bhagavad Gita.
  • Fejringer: Krishna fejres både sammen med Vishnu ved forårsfestivalen Vishnu og på gudens egen fødselsdag ved Krishna Janmashtami.
Hinduguden Ghanesha med elefantsnabel
© Shutterstock

Ganesha

  • Kendetegn: Ganesha er søn af Shiva og Parvati og portrætteres altid med et elefanthoved.
  • Egenskaber: Ganesha er gud for succes, viden og velstand, hvilket gør ham til en af de mest populære hinduistiske guder.
  • Fejringer: Ganesha hyldes hvert år ved festivalen Ganesh Chaturhi, hvor hinduer mindes den dag Ganesha blev født.

6 fakta om hinduismen

Indus- og Zadakhflodens konfluens.

På billedet ses Indus' sammenløb (konfluens) med Zadakhfloden på indisk terræn.

© Shutterstock

Hvad er hinduisme?

Indus floden

Hinduisme er en religion, der primært knytter sig til Indien. Ordet ‘hindu’ refererer til Indusfloden, som både løber igennem Tibet (Kina), Indien og Pakistan, inden den munder ud i Det Arabiske Hav ved den pakistanske by Karachi.

En milliard hinduer

Der er omkring én milliard hinduer på verdensplan svarende til 15% af verdens befolkning. 94% af alle hinduer er bosat i Indien.

Polyteistisk religion

Hinduismen har mange guder og bliver derfor ofte betegnet som en polyteistisk religion modsat de monoteistiske religioner: islam, jødedom og kristendom.

Vediske skrifter

Grundstenene i hinduistismen stammer fra de vediske skrifter, hvoraf nogle kan dateres helt tilbage til omkring 1500-tallet f.Kr., hvilket gør hinduismen til verdens ældste religion.

Hellige eposser

Hinduismens bygger, foruden de vediske skrifter, på de hellige eposser Mahabharata og Ramayana.

Sanskrit

Sanskrit er hinduismens hellige sprog, og alle de religiøse skrifter blev oprindeligt skrevet på sanskrit.