Hvad er Kristi himmelfartsdag?
Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der markerer afslutningen på Jesu jordiske liv. På dagen fejres det, at Guds søn forlader Jorden igen efter opstandelsen.
For at Guds søn kunne komme tilbage i Helligåndens skikkelse i pinsen, var det en nødvendighed, at han forlod Jorden som menneske.
Ved Kristi optagelse i himlen, blev han ophøjet til Guds højre hånd.
“Opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal dømme levende og døde”. Fra den apostolske trosbekendelse
Kristi himmelfart er en begivenhed, der ikke fejres i lige så stor stil i kirken som fx påske, pinse og jul. Og der er heller ingen udbredte traditioner knyttet til helligdagen.
I dag bruger mange kirker helligdagen til at fejre konfirmationer.
Hvornår er det Kristi himmelfartsdag?
Christi Himmelfahrt er malet af den tyske maler Gebhard Fugel omkring 1893. Fugel er kendt for sine malerier med kristne motiver.
Kristi himmelfartsdag har siden kristendommens tidligste historie været fejret på den 40. dag efter påske. Altså torsdag i sjette uge efter påske og ti dage før pinse.
Sådan falder Kristi himmelfartsdag i de kommende år
- Den 18. maj 2023
- Den 9. maj 2024
- Den 29. maj 2025
- Den 14. maj 2026
Efter at Jesus opstod fra de døde på påskedag, skulle han i 40 dage fortælle alle om Guds rige og bevise, at han var levende.
Derfor åbenbarede han sig for sine disciple på forskellig vis. Ifølge Bibelen velsignede Jesus sin disciple på Oliebjerget, inden han steg til vejrs.
Da Kristus farede til himmels, blev arbejdsdelingen mellem Gud og menneske også en ny. Da Jesus ikke længere var på jorden, skulle det kristne budskab overleveres på anden vis. Kirkerne og præsterne fik ansvaret for at prædike det kristne ord.
Jesus gik dermed fra jordisk skikkelse til en åndelig virkelighed, der er nærværende i alle dele af verden.
Hvor steg Jesus til vejrs?
I kapitel 1 vers 12 i Apostlenes Gerninger, det femte skrift i det Nye Testamente, står der, at Jesus farede til himmels på Oliebjerget ved Jerusalem.
Allerede i det 4. århundrede blev der på stedet bygget et kapel, Himmelfartskapellet. Inde i det lille kapel findes en klippesten med en fordybning, som traditionelt er blevet betragtet som Jesu sidste fodtryk. De skulle angiveligt være sat, lige inden han steg til vejrs.
Himmelfartskapellet blev udbygget med en kirke. I løbet af historien er bygningen flere gange blevet destrueret og igen opført.
Oliebjerget i Jerusalem. I forgrunden kan den jødiske kirkegård ses.
Den muslimske general Saladin kunne i 1187 indtage Jerusalem igen, efter at korsridderne havde lidt nederlag ved Slaget ved Hattin.
Med erobringen af Jerusalem blev bygningen omdannet fra kirke til moské.