Foråret er fyldt med helligdage. Og den sidste i rækken er pinsen, der også kaldes kirkens fødselsdag. Helligånden spiller den absolutte hovedrolle i pinsens fortælling, men for mange er Helligånden en mystisk karakter, og pinsens budskab kan derfor være vanskelig at afkode.
Få svar på dine spørgsmål om pinsens historie og traditioner her.
Baggrunden for pinsen
Pinsen har ligesom påsken sin oprindelse i en jødisk højtid. Mens påsken stammer fra den jødiske fest pesach, kommer pinsen fra shavuot, hvor jøder fejrer, at Moses sluttede pagt med Gud og modtog de ti bud på Sinaibjerget.
Pinsens bibelske grundlag findes i Apostlenes Gerninger, kapitel 2, i Det Nye Testamente. Her kan man læse, at Helligånden giver kræfter til disciplene, så de kan forkynde bibelens budskaber.
Pinseunderet
Efter Jesus var faret til himmels, som i dag mindes på Kristi himmelfartsdag, mødtes disciplene i Jerusalem (Apostlenes Gerninger, Kapitel 2).
Under denne forsamling oplevede disciplene et sandt vidunder. De mærkede pludselig et vindstød, hvorefter Helligånden viste sig som ildtunger. Ud af det blå kunne disiplene tale på alverdens fremmede sprog, og de kunne derfor prædike det kristne budskab til hele verden.
Omkring 3.000 mennesker sluttede sig til den første kristne menighed ved denne hændelse, hvorfor pinsen også kendes som kirkens fødselsdag. Disse mennesker blev overbevist ved disciplen Peters prædiken og blev efterfølgende døbt.
Begivenheden kendes som pinseunderet.
Symboler for Helligånden
Due
Duen er foruden et fredssymbol også et symbol for Helligånden. I forbindelse med Jesu dåb daler Helligånden ned til Jorden i skikkelse af en due og bringer budskabet:
“Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”.
Ild
Ved pinsen nedstiger Helligånden som ildtunger på disciplene og forvandler dem til missionærer, der kan forkynde det kristne budskab på alle sprog. Ilden er derfor symbol på forvandlingen i kristendommen.
Vand
Ved dåben bliver vandet symbol på, at den døbte skal genfødes i Jesus. Vandet er derfor også et stærkt symbol på Helligånden.
Vind
Vinden bærer frø med sig, og den er derfor synonym med befrugtning. Symbolet er siden blevet vævet sammen med Helligåndens befrugtning af Jomfru Maria.
Hvornår er det pinse?
I år 2024 falder pinsedag 19. maj 2024.
Pinsen falder syv uger eller 50 dage efter påskedag. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste, der betyder 50.
Mandagen efter pinsedag, 2. pinsedag, er også en helligdag i mange lande. Før helligdagsreformen i 1770, der sløjfede flere helligdage, herunder Mariæ renselsesdag (kyndelmisse), helligtrekonger og Sankt Hans, var 3. pinsedag også en fridag.
Sådan falder pinsen i de kommende år
- 2024: 19. maj 2024
- 2025: 8. juni 2025
- 2026: 24. maj 2026
Traditioner omkring pinsetid
Biskop markedsfører pinsefisk
Udover pinsegudstjenester er der ikke mange folkelige traditioner, der er knyttet til pinsen. Nogle steder rykker kirken pinsegudstjenesten ud i det fri, hvis vejret er til det.
Selvom det står lidt sløjt til med pinse-traditionerne, blev der gjort et ærligt forsøg i 1999. Biskoppen over Roskilde Stift, Jan Lindhardt, forsøgte sammen med Foreningen Fiskebranchen at markedsføre fisken som en særlig pinsespise. Fisken er et udbredt symbol i kristendommen, og de ønskede at gøre den til en madtradition.
Da kristendommen endnu var ung – og forfulgt – i Romerriget, brugte de kristne fisken som et hemmeligt symbol.
Biskoppen henviste til, at danskerne er madglade, og han syntes, det var en skam, at pinsen ikke var forbundet med en særlig spise, når stort set alle andre højtider er det.
Fisk skulle blive en lige så selvfølgelig del af pinsen, som fastelavnsboller til fastelavn, lam til påske og varme hveder på store bededag, mente biskoppen.
Fiskehandlere kårer hvert år en pinsefisk. I 2021 blev havtasken udvalgt som årets fisk.
Selvom praksissen har 20 år på bagen, nyder den endnu ikke lige så stor opbakning som de ældre madtraditioner, der er knyttet til eksempelvis fastelavn og påske.
Pinse-traditioner var der mange flere af for 100 år siden. Foruden at besøge kirken og lytte til det evangeliske budskab, var folkelige skikke som skovture og shopping også udbredt i forbindelse med pinsen.
Pinsesolen danser
Traditionen “at se pinsesolen danse” stammer fra 1800-tallet. Enten holdt man sig vågen eller stod tidligt op, og så bevægede man sig ud for at se solopgangen.
Fra mange dele af Europa findes også beskrivelser af “påskeskolen”. Flere steder troede folk, at solen dansede på påskemorgen på grund af Jesu opstandelse.
Formentlig har “pinsesolen” overtaget udtrykket, da det oftest er mildere vejr ved pinsetid.
Den første, kendte omtale af “pinsesolen” i litteraturen er fra 1869. I romanen “Fra den gamle fabrik” af Vilhelm Bergsøe beskrives skikken. Vilhelm Bergsøe var en dansk zoolog og forfatter, og romanen var inspireret af hans barndom og ungdom i København.
Med års mellemrum falder grundlovsdag og pinsedag på samme dato. Her ses avistegner Valdemar Møllers fortolkning af Frederik 7., der byder pinsesolen op til dans. Tegningen blev udgivet i Dagbladet Politiken i 1938.
En reportagejournalist fra ugebladet “Illustreret Tidende” beskrev også fænomenet i 1886. Et populært udflugtssted for at se solnedgangen på pinsemorgen var Frederiksberg Bakke. Hvis københavnerne var heldige, kunne de nyde en kaffe eller øl på beværtningerne. Men det var vel og mærke kun, hvis restauratøren ikke overholdt lovgivningen om lukning på helligdage.
I andre omtaler af traditionen beskrives det, at det var en tradition, der opstod i hovedstaden og senere bevægede sig til andre dele af landet.
Hvis nattens festligheder ikke havde gjort for stort indhug på dueligheden, havde danserken for vane at føje endnu et punkt til pinseprogrammet: Skovtur.
Mange familier drog på tur i parker eller skove. For københavnerne var Dyrehaven en attraktiv destination. I 1932 blev en sporvognslinje til Dyrehaven indført, og pinsedag var én af årets travleste dage for personalet.
Det var dog ikke alle, der var højstemte omkring de moderne pinse-traditioner. I Valby udskældte pastor Ussing skovturene, som han anså for ustyrlige. De fjernede, ifølge pastoren, fokus fra den hellighed, som pinsen burde være dedikeret til.
Hvad betyder pinsesnit?
Pinsesnit er et ord, der er i dag er gledet ud af hverdagssproget. Engang vidste alle dog, hvad begrebet dækkede over.
Mon ikke Mads Skjern ville have haft nogle gode pinsesnit til en favorabel pris til sine stamkunder op til pinse?
Op til pinsetid var der nemlig tradition for at købe nyt tøj. Og det såkaldte “pinsesnit”, som det nye tøj kaldtes, skulle bæres ved pinsegudstjenesten.
På trods af små midler var der også en forventing i arbejderklassen i begyndelsen af 1900-tallet om, at der skulle nyt tøj til pinsetid. Det kan læses i erindringsbøger fra tiden.
Da det senere blev en tradition “at se pinsesolen danse” og tage på skovtur, var der endnu en mulighed for at vise sit nye tøj frem.
Pinsekirken – verdens hurtigst voksende kirke
Pinsen har lagt navn til en kristen bevægelse, der er spredt over hele verden. Det anslås, at mellem 400 og 525 millioner er medlem af kirken på verdensplan. I Danmark findes der omkring 50 pinsekirker med 5.000 medlemmer.
Det var under præsten William James Seymours ledelse, at den første pinsebevægelse mødtes.
Bevægelsen kan dateres tilbage til 1906, hvor en menighed i metodistkirken på Azusa Street i Los Angeels oplevede Helligåndens nærvær stærkt.
Medlemmerne begyndte at tale i tunger ved deres møder. Kristne fra hele verden besøgte kirken i Los Angeles, og på den måde blev pinsevækkelsen spredt til hele verden.
Pinsekirkens gudstjenester i dag er forskellige fra land til land og menighed til menighed. Medleven, rytmiske klap og andre udtryk for fysisk engagement er dog typisk kendetegnende for gudstjenester i alle pinsekirker.
N.F.S. Grundtvig havde særligt varme følelser for pinsetiden.
N. F. S. Grundtvig – Pinsens salmedigter
Pinsen er synonym med den blomstrende natur og den spirende sommer. Netop denne kobling var den danske salmedigter N.F.S. Grundtvig helt klar over, og han brugte den aktivt i sin digtning.
Når Grundtvig vandrede rundt i København med bøgetræer, fuglesang og solskin som sine ledsagere, så han selve paradiset i naturen. I pinsetiden kunne den folkekære digter mærke en helt særlig stemning på egen krop og sind.
I Danmarks mest kendte pinsesalme I al sin glans nu stråler solen bruger Grundtvig naturbilleder som metafor for Helligånden, mens han samtidig digter om det sydsjællandske landskab, han voksede op i.
Helligåndens rolle i menigheden ser Grundtvig materialiseret i den danske forsommer. I salmen er der derfor ikke blot tale om en beskrivelse af det danske sommerlandskab, men om sommeren i selve kristendommen.
Salmen bliver fortsat sunget i kirker landet over på pinsedag.