Hvad er ramadan? Alt om den muslimske fastemåned

I en grotte tæt ved ørkenbyen Mekka i det nuværende Saudi-Arabien modtog profeten Muhammed ifølge den islamiske tro tilbage i år 610 en åbenbaring fra ærkeenglen Jibril.

Åbenbaringen skulle blive den første i en række af åbenbaringer, som profeten Muhammed modtog frem til sin død i år 632.

Muhammeds åbenbaringer blev efterfølgende nedskrevet i islams hellige skrift, Koranen.

Koranen består af 114 suraer, som hver indeholder en række vers med anvisninger på, hvordan en rettroende muslim bør leve sit liv.

En af disse anvisninger omhandler den muslimske fastemåned: Ramadanen. Det er nærmere bestemt i Al-Baqarah sura'en, vers 183 til 185.

I denne sura står der i vers 185 beskrevet, at ramadanen er den måned, hvori Koranen blev åbenbaret, og at alle, der har mulighed for det, bør faste i denne måned.

Ramadanen har altså været indlejret i islamisk trospraksis lige siden religionen blev etableret i 600-tallet.

I løbet af ramadanen fordyber muslimer sig i troen på Allah gennem faste, bøn og almisse. Fasten, der praktiseres under ramadanen, kaldes for sawm og er en af islams fem søjler.

Indenfor islam har man fem søjler i form af religiøse gerninger, der tilsammen udgør grundstenene i den muslimske trospraksis.

De øvrige fire søjler er: trosbekendelsen, shahada; tidebønnen, salaah; almissen, zakat og pilgrimsfærden, hajj.

Ramadanen varer cirka 30 dage. I disse dage bruges tiden især på at reflektere, bede, faste og gøre gode gerninger, alt sammen for at komme tættere på Gud.

Fasten skal hjælpe den troende til at fokusere på det åndelige frem for det materielle. For nogle er fasten også en måde at vise solidaritet med verdens fattige.

Udover fasten udføres de fem daglige bønner også i løbet af ramadanen. For mange muslimer er ramadanen en god anledning til at bruge ekstra tid på de daglige bønner.

Derudover er almissen, zakat, en vigtig del af den hellige måned. Gennem almissen giver muslimer en vis procentdel af deres formue til velgørende formål.

I Koranen står det beskrevet, at alle, der er hjemme under ramadanen, skal faste. I praksis er dette blevet tolket, som at alle, der kan, skal faste. Børn, ældre, syge og gravide personer er derfor fritaget fra at faste under ramadanen.

Fasten varer, fra solen står op, til solen går ned. I disse timer skal den fastende både afholde sig fra mad, drikke, rygning og sex.

Til gengæld er der tradition for, at man ved solnedgang spiser et stort måltid, iftar, i selskab med familie og venner.

Profeten Muhammed plejede efter sigende at bryde fasten med dadler, og derfor er der mange, der vælger at spise dadler, nødder, frugt og grønt foruden et større måltid ved iftar.

Inden næste dags faste begynder ved solopgang, står den fastende op for at indtage måltidet suhoor. Efter suhoor må den fastende hverken indtage mad eller drikke indtil solnedgang.

Bevæggrundene for at holde ramadan varierer fra person til person. Måske ønsker man at opnå større barmhjertighed, ydmyghed, udholdenhed eller noget helt fjerde.

Fælles for de religiøse gerninger er, at de skal styrke relationen til Gud.

Gennem fasten vender den troende opmærksomheden væk fra de fysiske behov for at styrke åndeligheden og troen på Gud.

Ved at give almisse, zakat, viser den troende taknemmelighed for det, personen har, og sympati med dem, der har mindre.

For praktiserende muslimer, der af forskellige årsager ikke kan faste, bruges ramadanen til at fordybe sig i troen på Gud gennem bøn og koranlæsning.

Ramadanen strækker sig over mellem 29 og 30 dage og ligger i den niende måned ifølge den islamiske kalender.

Den islamiske kalender, hidjri, er en anelse kortere end den gregorianske kalender, og eftersom størstedelen af verdens lande anvender den gregorianske kalender forskydes ramadanen hvert år.

Hidjri kalenderen består af tolv måneder og følger månens faser. Derfor begynder og slutter ramadanen altid ved nymåne.

I 2022 begyndte ramadanen den 1. april og sluttede 1. maj, mens den i 2023 kommer til at vare fra 22. marts til 21. april.

Når fastemåneden er forbi fejres ramadanen med en stor fest kaldet eid al-fitr. Eid-festen afholdes den første dag i måneden efter ramadan-måneden.

Ved eid al-fitr samles venner og familie for at markere fastens afslutning.

Her er der blandt andet tradition for, at børnene får gaver, men vigtigst er det, at man samles og deler et stort festmåltid.

For at lykønske hinanden under eid kan man sige ‘eid mubarak’, der betyder ‘velsignet eid’. I løbet af ramadan-måneden kan man hilse ved at sige ‘ramadan mubarak’, der betyder velsignet ramadan.

I timerne mellem solopgang og solnedgang har den troende under ramadanen et særligt fokus på at gøre gode gerninger.