Ramadanen er en hellig måned for muslimer, hvor man markerer perioden, hvor profeten Muhammed fik sine første åbenbaringer.
Ramadanen ligger i den niende måned ifølge den islamiske kalender, der er en anelse kortere end den gregorianske kalender. Derfor rykker datoen for ramadan hvert år.
Ramadan er en fastemåned, men den er også meget mere end det. Læs mere her.
Hvornår opstod ramadanen?

Muslimer på vej op mod Hira-grotten på Jabal al-Nur-bjerget ved Mekka. Det var her, hvor Muhammed fik sine første åbenbaringer.
I en grotte tæt ved ørkenbyen Mekka i det nuværende Saudi-Arabien modtog profeten Muhammed ifølge den islamiske tro tilbage i år 610 en åbenbaring fra ærkeenglen Jibril.
Åbenbaringen skulle blive den første i en række af åbenbaringer, som profeten Muhammed modtog frem til sin død i år 632.
Muhammeds åbenbaringer blev efterfølgende nedskrevet i islams hellige skrift, Koranen.
Koranen består af 114 suraer, som hver indeholder en række vers med anvisninger på, hvordan en rettroende muslim bør leve sit liv.
En af disse anvisninger omhandler den muslimske fastemåned: Ramadanen. Det er nærmere bestemt i Al-Baqarah sura'en, vers 183 til 185.

Ifølge islam er Koranen Guds ord og kan derfor ikke oversættes. En oversættelse af koranen betragtes som en fortolkning og vil typisk stå skrevet ved siden af den oprindelige arabiske tekst.
I denne sura står der i vers 185 beskrevet, at ramadanen er den måned, hvori Koranen blev åbenbaret, og at alle, der har mulighed for det, bør faste i denne måned.
Ramadanen har altså været indlejret i islamisk trospraksis lige siden religionen blev etableret i 600-tallet.
Islams fem søjler

I løbet af ramadanen fordyber muslimer sig i troen på Allah gennem faste, bøn og almisse. Fasten, der praktiseres under ramadanen, kaldes for sawm og er en af islams fem søjler.
Indenfor islam har man fem søjler i form af religiøse gerninger, der tilsammen udgør grundstenene i den muslimske trospraksis.
De øvrige fire søjler er: trosbekendelsen, shahada; tidebønnen, salaah; almissen, zakat og pilgrimsfærden, hajj.
Hvordan foregår ramadanen?

Jean-Léon Gérôme: Bøn i Kairo. Gérôme var Fransk maler og billedhugger (1824-1904) og en af de fremmeste repræsentanter for fransk orientalisme i billedkunsten.
Ramadanen varer cirka 30 dage. I disse dage bruges tiden især på at reflektere, bede, faste og gøre gode gerninger, alt sammen for at komme tættere på Gud.
Fasten skal hjælpe den troende til at fokusere på det åndelige frem for det materielle. For nogle er fasten også en måde at vise solidaritet med verdens fattige.
Udover fasten udføres de fem daglige bønner også i løbet af ramadanen. For mange muslimer er ramadanen en god anledning til at bruge ekstra tid på de daglige bønner.
Derudover er almissen, zakat, en vigtig del af den hellige måned. Gennem almissen giver muslimer en vis procentdel af deres formue til velgørende formål.
Afholdenhed fra sex, rygning, mad og drikke

Ramadan er faste, men kun fra solopgang til solnedgang. Iftar kaldes det ofte prægtige måltid, der serveres, når solen er gået ned.
I Koranen står det beskrevet, at alle, der er hjemme under ramadanen, skal faste. I praksis er dette blevet tolket, som at alle, der kan, skal faste. Børn, ældre, syge og gravide personer er derfor fritaget fra at faste under ramadanen.
Fasten varer, fra solen står op, til solen går ned. I disse timer skal den fastende både afholde sig fra mad, drikke, rygning og sex.
Til gengæld er der tradition for, at man ved solnedgang spiser et stort måltid, iftar, i selskab med familie og venner.
Profeten Muhammed plejede efter sigende at bryde fasten med dadler, og derfor er der mange, der vælger at spise dadler, nødder, frugt og grønt foruden et større måltid ved iftar.
Inden næste dags faste begynder ved solopgang, står den fastende op for at indtage måltidet suhoor. Efter suhoor må den fastende hverken indtage mad eller drikke indtil solnedgang.
Hvorfor holder muslimer ramadan?

Ung kvinde læser op fra Koranen. Maleri fra 1880 af den osmanniske maler Osman Hamdi Bey.
Bevæggrundene for at holde ramadan varierer fra person til person. Måske ønsker man at opnå større barmhjertighed, ydmyghed, udholdenhed eller noget helt fjerde.
Fælles for de religiøse gerninger er, at de skal styrke relationen til Gud.
Gennem fasten vender den troende opmærksomheden væk fra de fysiske behov for at styrke åndeligheden og troen på Gud.
Ved at give almisse, zakat, viser den troende taknemmelighed for det, personen har, og sympati med dem, der har mindre.
For praktiserende muslimer, der af forskellige årsager ikke kan faste, bruges ramadanen til at fordybe sig i troen på Gud gennem bøn og koranlæsning.
Hvornår ligger ramadan?

Iransk lunar kalender, der følger månens faser. Fra 1280.
Ramadanen strækker sig over mellem 29 og 30 dage og ligger i den niende måned ifølge den islamiske kalender.
Den islamiske kalender, hidjri, er en anelse kortere end den gregorianske kalender, og eftersom størstedelen af verdens lande anvender den gregorianske kalender forskydes ramadanen hvert år.
Hidjri kalenderen består af tolv måneder og følger månens faser. Derfor begynder og slutter ramadanen altid ved nymåne.
I 2023 begyndte ramadan 22. marts og sluttede 21. april, mens den i 2024 kommer til at vare fra 10. marts til 8. april.
Her falder ramadan de næste år
Eid markerer fastens afslutning

Indonesisk familie mødes under Eid-fejringen.
Når fastemåneden er forbi fejres ramadanen med en stor fest kaldet eid al-fitr. Eid-festen afholdes den første dag i måneden efter ramadan-måneden.
Ved eid al-fitr samles venner og familie for at markere fastens afslutning.
Her er der blandt andet tradition for, at børnene får gaver, men vigtigst er det, at man samles og deler et stort festmåltid.
For at lykønske hinanden under eid kan man sige ‘eid mubarak’, der betyder ‘velsignet eid’. I løbet af ramadan-måneden kan man hilse ved at sige ‘ramadan mubarak’, der betyder velsignet ramadan.
I timerne mellem solopgang og solnedgang har den troende under ramadanen et særligt fokus på at gøre gode gerninger.
Arabisk ordliste

Umayyad-moskéen i Damaskus. Bygget mellem 705 og 715.
Shahada
Shahada er den muslimske trosbekendelse. Den lyder frit oversat: Der er kun én gud, og Muhammed er Guds profet.
Salaah
Salaah er bøn udført efter særlige foreskrifter på 5 tidspunkter af døgnet allerhelst i en moske og altid i retning mod Mekka.
Zakat
Zakat er almisse til fattige og nødlidende. Det er også en obligatorisk skat på 2 1/2 procent af husstandens formue. Rettroende muslimer betaler zakat i forbindelse med ramadanen i form af almisser.
Hajj
Hajj er pilgrimsfærden til Mekka, som alle rettroende muslimer helst skal udføre én gang i løbet af deres liv.
Sawm
Sawm betyder faste. Det er den, der overholdes under ramadanen.
Iftar
Iftar er det aftensmåltid, den fastende spiser efter solnedgang, når fasten brydes.
Suhoor
Suhoor er det morgenmåltid, den fastende spiser inden solopgang.
Hidjri
Hidjri er navnet på den islamiske kalender.
Ramadan mubarak
Ramadan mubarak betyder ‘velsignet ramadan’. Udtrykket bruges under ramadanen.
Eid mubarak
Eid mubarak betyder ‘velsignet eid’. Udtrykket bruges ved den store fest, der afholdes i slutningen af ramadanen.