Syvsoverdagen er en katolsk helligdag, der trækker tråde tilbage til omkring 250 e.Kr.
Ifølge en overlevering flygtede syv kristne fra den romerske kejser Decius' kristenforfølgelser og søgte tilflugt i en grotte uden for byen Efesos i nutidens Vesttyrkiet.
De romerske soldater besluttede at straffe de kristne ved at mure indgangen til hulen til, og her skulle de syv mænd på mirakuløs vis have sovet i næsten 200 år, indtil en hyrde vækkede dem i år 447.
Lyslevende forlod mændene grotten og fortalte deres historie til en biskop, hvorefter de døde. Siden er mændene blevet fejret som helgener og fremhævet som et argument for genopstandelsen.
Mændene sover også i Koranen
Historien om syvsoverne findes i dag i flere udgaver, hvor navne, steder, årstal og andre detaljer varierer i forskellige kristne traditioner.
Beretningen om syvsoverne optræder sågar også i Koranen, som dog ikke angiver mændenes antal – til gengæld har mændene en vagthund, som passer på dem, mens de sover.
Hvor det meste af verden markerer dagen den 27. juli, foregår den i den tysktalende del af Europa og i Danmark i stedet den 27. juni. Her fortæller et gammelt sagn desuden, at syvsoverdagen kan bruges til at forudsige, hvordan vejret vil blive resten af sommeren. Bønder har i århundreder brugt dagen til at forudsige vejret, så hvis det fx regner den 27. juni, vil det blive en meget våd sommer.
Metoden er ikke grebet ud af den blå luft, for statistisk set vil de kraftige vindbælter i de højere luftlag, som bestemmer vejret på jorden, ofte forblive stabile i ugevis, som de er placeret i slutningen af juni.