Dødssynderne findes ikke i Biblen i deres nuværende form. Men Galaterbrevet i Det nye testamente omtaler en lang række farlige laster, som de troende kristne bør holde sig fra – bl.a. selviskhed, hidsighed og misundelse.
Teologer rangordnede laster
I århundrederne efter Jesu død arbejdede de første kristne teologer ihærdigt med at beskrive og rangordre disse laster. Formålet var at belære deres kristne trosfæller om, hvor farlige synder var, og hvordan en synd kunne fjerne den troende fra Gud.
Arbejdet førte bl.a. til, at munken Evagrius Ponticus i 300-tallet udformede en liste over otte “onde tanker”.
Paven redigerede de syv dødssynder
Omtrent 200 år senere inspirerede munkens tanker pave Gregor 1. til at lave sin egen liste over synder, som teologerne efterfølgende redigerede ned til de syv dødssynder, som vi kender i dag.
I løbet af middelalderen blev dødssynderne et populært tema i bl.a. malerier og skuespil og fik med tiden en fast plads i europæisk kultur.
De syv dødssynder
De første kristne lærde brugte dødssynderne til at lære deres trosfæller om de farlige vaner, som svækkede troen.
