Hvem var husitterne?
Fra 1419 til 1434 udkæmpede tjekkiske oprørere i kongeriget Bøhmen flere sejrrige slag mod den tysk-romerske kejser Sigismund.
Oprørerne blev kaldt husitter – opkaldt efter deres åndelige leder, præsten Jan Hus.
Han krævede, at prædikener skulle holdes på tjekkisk, og at Bøhmens tyske overklasse ikke længere kunne købe sig til høje embeder.
Sigismund sendte riddere fra Den Tyske Orden mod Prag for at knægte de oprørske tjekker, men takket være deres opfindsomme general, Jan Žižka, vandt husitterne slag efter slag over ridderne.
Jan Hus
Den tjekkiske teolog og præst Jan Hus begyndte at undervise på Prags universitet i 1398 og fik mange følgere i sin kritik af den katolske kirke.
I 1414 blev Hus bedt om at fremføre sine synspunkter foran et kirkeligt koncil, men blev øjeblikkeligt arresteret, da han ankom.
Da Hus konsekvent nægtede at forkaste sin tidligere kritik, blev han brændt på bålet.
Husitternes banebrydende taktikker var centreret omkring brugen af den mobile fæstningsvogn – af tyskerne kaldet Wagenburg.
Vognene blev sat op i en defensiv cirkel tæt på slagmarken, hvor husitternes mænd og artilleri var beskyttet i midten.
Herefter begyndte artilleriet at skyde på fjenderne og tvinge dem til angreb, men lige så snart de kom tæt på, blev de mødt af vogne fyldt med armerede soldater, som de ikke kunne bryde igennem.
Når ridderne opgav angrebet, åbnede husitterne et hul i deres vognformation og sendte deres eget kavaleri til at gøre det af med fjenden.
Armbrøst
Pile fra husitternes svære armbrøster kunne trænge igennem en brynje.
Vognborg
Kampvognene blev stillet op i en tæt cirkel, som riddere ikke kunne bryde igennem.
Hagebøsse
Håndholdte hagebøsser og kanoner spredte en dødbringende ild.
Skydeskår
I ly bag skydeskår kunne husitternes utrænede tropper skyde løs.
Mobil fæstning
Kampvognene var heste-vogne, som med enkle midler blev til rullende fæstninger.
De mange nederlag betød i 1433, at kejseren og paven så sig nødsaget til at underskrive en traktat, der imødekom oprørernes krav.
Men interne stridigheder rasede blandt husitterne, og allerede i 1434 tabte de radikale husitter til den mere moderate utraquist-bevægelse, som havde allieret sig med katolikkerne.
