Præstekongen Johannes var en fiktiv figur, som optrådte i en række populære fortællinger i middelalderens Europa. Ifølge overleveringerne var han en stærk, kristen konge, som angiveligt regerede over et fromt og mægtigt rige et sted i Østen.
Hans rige var omgivet af fjendtlige, hedenske nabostater, og Johannes lå derfor konstant i forsvar for kristendommen.
Legenden om præstekongen voksede især i 1100-tallet, hvor den byzantinske kejser Manuel 1. Komnenos modtog et brev, som efter sigende var skrevet af Johannes. Brevet cirkulerede i Europa og gav liv til farverige for-tællinger om præstekongen.
Ifølge nogle var Johannes efterkommer af de tre vise mænd fra Biblen. Andre slog fast, at kongen vogtede over både porten til Edens Have og ungdommens kilde, og at hans rige var hjemsted for bl.a. kæmper, satyrer og Fugl Føniks.
Hvor Johannes’ rige lå, var dog uvist. Det blev på skift placeret i bl.a. Indien, Centralasien og Etiopien, og flere ekspeditioner forsvandt i forsøget på at finde og undsætte den legendariske konge.
Historierne om Johannes ebbede ud i 1600-tallet, hvor opdagelsesrejsende kortlagte det meste af kloden uden at finde præstekongen.