Den første store religion med kun én gud menes at være zarathustrisme. Trosretningens oprindelse er uklar, men kan have fundet sted for op mod 3.500 år siden.
Religionen er opkaldt efter grundlæggeren Zarathustra, som ifølge lingvistiske og arkæologiske spor levede i 1500-1300 f.Kr. i området mellem Iran og Afghanistan.
Ifølge zarathustrismens hellige skrifter fik Zarathustra som 30-årig en åbenbaring, hvor han så en guddommelig skikkelse.
Derefter begyndte han at prædike troen på én gud, Ahura Mazda (den vise herre).
Akhnaton var far til den berømte egyptiske farao Tutankhamon.
Farao gav egypterne én gud
Oldtidens Egypten havde et væld af små og store guder. Midt i 1300-tallet f.Kr. forsøgte farao Akhnaton at udskifte de traditionelle guder med én gud: Solguden Aton.
Indførelsen af den nye gud var hovedsageligt et forsøg på at svække de mange præster, som havde fået for stor politisk magt.
Den religiøse reform slog dog ingen nævneværdige rødder i det egyptiske samfund og blev efter faraoens død rullet tilbage.
Samtidig blev han streget af kongelisterne og alle hans monumenter fjernet.
En vigtig kerne i den nye tro var, at mennesket fik en fri vilje og kunne vælge mellem godt og ondt.
Ved at være retskaffen og sandfærdig i tanke, ord og handling kunne mennesket dermed selv afgøre sin skæbne i døden.
Idéen vakte genklang, og zarathustrisme blev så stor, at den endte som statsreligion i det mægtige Perserrige.
Her bidrog troen, ifølge nogle forskere, til etableringen af andre store monoteistiske religioner.
Idéer som paradis, helvede og dommedag menes at stamme fra zarathustristisk teologi.
Den muslimske erobring af Persien midt i 600-tallet indledte tilbagegangen for zarathustrismen.
I dag har religionen samlet omkring 120.000 tilhængere, der primært lever i Indien og Iran.