Da profeten Muhammed døde i 632, blev han begravet i sit hus i Medina. Huset lå op ad en af islams første moskéer, som Muhammed selv havde grundlagt.
Moskéen med navnet Al-Masjid an-Nabawi (Profetens moské) blev hurtigt et af de helligste steder for islam.
I 707 udvidede kaliffen al-Walid 1. moskéen kraftigt, så Muhammeds hus – og dermed hans sidste hvilested – kom til at ligge skjult inde i bygningen.
Siden har det ikke været muligt at se selve graven, men millioner valfarter alligevel til Al-Masjid an-Nabawi hvert år, da et besøg her opfattes som en fast del af muslimernes pilgrimsrejse.
Konservative muslimer ville ødelægge graven
I øvrigt er det et held, at graven stadig eksisterer.
Da de saudiarabiske wahhabitter – en konservativ gren inden for islam – tog kontrollen over Medina i begyndelsen af 1800-tallet, ødelagde de næsten alle hellige grave i byen for at forhindre, at de blev tilbedt af de mange tilrejsende pilgrimme.
At tilbede personer er nemlig strengt forbudt i islam.
Muhammeds grav fik dog lov at bestå og fik i 1837 en prægtig grøn kuppel, som viser de tilrejsende, hvor profeten ligger begravet.
