Den spanske generobring af Den Iberiske Halvø – kendt som Reconquistaen – var ikke kun et angreb på de muslimske maurere.
Fjendtlighederne blev også rettet imod jøderne, som i 1300-tallet oplevede antijødiske love og statssanktionerede mord. Værst blev det under pogromen i 1391, hvor tusindvis blev dræbt og endnu flere tvunget til at konvertere.
I det mauriske emirat Granada i Sydspanien nød jøderne fortsat en vis religionsfrihed, men emiratet faldt endegyldigt i 1492, hvor Spanien blev samlet under det stærkt religiøse regentpar Ferdinand 2. af Aragonien og Isabella 1. af Castilien.
Regentparret ønskede ingen jøder i deres kongerige – de frygtede, at jøderne ville have for stor indflydelse på de mange, der allerede var konverteret. Derfor fik de resterende spanske jøder valget mellem at gå over til kristendommen eller at blive deporteret.