Hvorfor finder hanen vindens retning?
Gennem flere århundreder har vindfløje på bygningstoppe vist vindens retning. Vejrhanen, som vi kender den i dag, stammer dog fra en særlig religiøs tradition.
Vejrhanen er et velkendt syn over store dele af især den kristne verden.
Vejrhaner har været anvendt lige siden antikken, hvor de dog ikke var formet som en hane.
En af de tidligste sad på Vindenes Tårn i oldtidens Athen og havde form som havguden Triton, der med sin stav viste vindretningen.
Vindens Tårn i Agoradistriktet i Athen står stadig, men havguden Triton viser ikke længere vindretningen med sin stav.
Vejrhanen var på pavens befaling
Vejrhanen, som vi kender den i dag, skyldes et pave-edikt fra middelalderen. I 800-tallet befalede pave Nicolaus 1., at alle kirketårne skulle have en hanefigur.
Hanen symboliserede nemlig apostlen Peter, som Kristus forudså ville forråde ham med ordene: “Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange”.
Peter blev ifølge katolsk tradition kirkens første pave. Som følge af pave Nicolaus’ edikt satte kirkerne vejrhaner op, og siden bredte vejrhane-traditionen sig.
REDAKTIONEN ANBEFALER: Få en trådløs oplader sammen med HISTORIE
Når du vælger at abonnere på HISTORIE, får du altid mulighed for at vælge en velkomstgevinst.
Den trådløse oplader er en af vores mest populære gevinster lige nu, og det undrer os egentlig ikke. For det er altså et godt tilbud!
- 3 numre af HISTORIE
- En trådløs oplader til din smartphone
- Direkte adgang til vores digitale arkiv, hvor du får adgang til de seneste 12 numre af magasinet.
Det hele får du til 99 kr. + porto. Dermed sparer du hele 643 kr.
Ja tak: Jeg vil have en trådløs oplader
