Vejrhanen er et velkendt syn over store dele af især den kristne verden.

© Shutterstock

Hvorfor finder hanen vindens retning?

Gennem flere århundreder har vindfløje på bygningstoppe vist vindens retning. Vejrhanen, som vi kender den i dag, stammer dog fra en særlig religiøs tradition.

12. september 2019 af Niels-Peter Granzow Busch

Vejrhaner har været anvendt lige siden antikken, hvor de dog ikke var formet som en hane. 

En af de tidligste sad på Vindenes Tårn i oldtidens Athen og havde form som havguden Triton, der med sin stav viste vindretningen.

Vindens Tårn i Agoradistriktet i Athen står stadig, men havguden Triton viser ikke længere vindretningen med sin stav.

© Joanbanjo/Wikipedia

Vejrhanen var på pavens befaling

Vejrhanen, som vi kender den i dag, skyldes et pave-edikt fra middelalderen. I 800-tallet befalede pave Nicolaus 1., at alle kirketårne skulle have en hanefigur.

Hanen symboliserede nemlig apostlen Peter, som Kristus forudså ville forråde ham med ordene: “Før hanen galer, vil du for­nægte mig tre gange”.

Peter blev ifølge katolsk tradition kirkens første pave. Som følge af pave Nicolaus’ edikt satte kirkerne vejrhaner op, og siden bredte vejrhane-traditionen sig.

Måske er du interesseret i...

Læs også